Vil du være med til at bane vejen for flygtninge ud på arbejdsmarkedet – fra første møde med Næstved Kommune til første job på arbejdsmarkedet? Vi søger dig, der synes det er værdifuldt og spændende at arbejde med mennesker, hvor kultur og sprog er et særligt parameter i jeres relation og samarbejde.
Du bliver en del af Team Integration i Center for Arbejdsmarked, hvor vi bl.a. modtager og visiterer flytningen, der lige er kommet til kommunen. Vi forestiller os derfor, at du er god til at skabe relationer relativt hurtigt med forskellige typer mennesker, og at du er en type, borgerne vil opleve som respektfuld, hjælpsom og professionel i den relation.
Om jobbet
Som sagsbehandler vil du fungere i en relativ ensartet struktur i løbet af ugen, med faste teammøder, sparringsmøder og en masse samtaler med borgere, der har brug for din vejledning til at guide dem videre. Du har kolleger, der har ansvaret for aktiviteterne ude i virksomhederne og indsatsen, som du samarbejder med, og du har sprogskolen i samme faciliteter som Integrationsteamet, da vi er organiseret i samme bygning.
Dine primære opgaver vil bl.a. være:
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en socialfaglig baggrund erfaring fra tilsvarende stilling og er fortrolig med Integrationsloven og LAB-loven. Det skal være naturligt for dig at arbejde struktureret, systematisk, have overblik og være god til opfølgning. Du skal kunne trives i et job, hvor du selv tilrettelægger din dagligdag, og følger op på de mål og tidsrammer, du har.
For at fungere og trives i denne stilling er det yderligere vigtigt, at du:
Det er vigtigt for os at få en kollega, der er udpræget teamplayer og som har gode samarbejdsevner. Vi håber også, du kan se værdi i, og har mod på tværfaglige samarbejde både i teamet og i organisationen, da det vægtes højt i stillingen.
Læs job og personprofil her.
Dit nye team
Du vil blive tilknyttet Team Sprog og Integration, som består af 48 medarbejdere. Vi holder til i nyrenoverede faciliteter på Nygårdsvej, hvor du vil opleve en summen af mennesker, da vi både har mange borgere til samtaler hverdag, men også fordi vi huser danskuddannelserne og sprogundervisning af rigtig mange kursister dag og aften.
I integrationsteamet er vi 15 kolleger i et tværfagligt team, hvor du som sagsbehandler kommer til at få et tæt overlappende samarbejde med de andre sagsbehandlere, boligmedarbejdere, indsatsmedarbejdere, jobkonsulenter og undervisere.
Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, hvor der er fokus på et stærkt fagligt miljø. Vi tilbyder en tæt faglig sparring, så du kan føle dig ”klædt på” til opgaverne og borgergruppen.
Du kommer til at dele kontor med friske kollegaer, som altid er klar med en hjælpende hånd.
Du vil blive sat ind i opgaverne med udgangspunkt i de kompetencer og erfaringer, du kommer med. Din oplæring varetages af en nær kollega, og der vil være en tydelig forventningsafstemning med din leder ift. din oplæring.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Kristian Holm-Nielsen på tlf. nr. 2174 8761 eller e-mail: krihol@naestved.dk
Tiltrædelse
Den 1. september 2026 eller snarest muligt
Arbejdstid pr. uge
Stillingen er på 37 timer om ugen, og er et barselsvikariat i perioden d. 1.9.2026 – d. 28.2.2027 (6 måneder).
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst indgået mellem KL, Dansk Socialrådgiverforening og/eller HK
Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag
Ansøgningsfrist
Søndag den 9. august 2026
Vi forventer at afholde samtaler mandag den 10. august 2026
Vi ser frem til at modtage din ansøgning
| Firma | Næstved Kommune Følg |
| Kontaktperson | Kristian Holm-Nielsen |
| Kommune | Næstved |
| Telefonnr. | +4521748761 |
| Ansøgningsfrist | 09/08/2026 |