WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 12/05/2026
favourite-job-icon
Vil du være med til at dygtiggøre og inspirere fremtidens madhåndværkere?
Syddansk Erhvervsskole - Vejle
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 12/05/2026
favourite-job-icon
Vil du være med til at dygtiggøre og inspirere fremtidens madhåndværkere?
Syddansk Erhvervsskole - Vejle
Ansøgningsfrist: 04/05/2026
favourite-job-icon
Kan du tænde gnisten for snedkerfaget hos unge mennesker?
Syddansk Erhvervsskole - Vejle
Ansøgningsfrist: 30/04/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Fra autoværksted til undervisning – tør du tage springet? (genopslag)
Syddansk Erhvervsskole - Vejle
Ansøgningsfrist: 10/05/2026
favourite-job-icon
Smed til Industriservice
VP Stål A/S - Horsens

Vil du være med til at dygtiggøre og inspirere fremtidens madhåndværkere?

Er du uddannet inden for gastronomi, har du hjertet fyldt med madglæde, og brænder du for at give dit håndværk videre til unge mennesker?

Netop nu søger Syddansk erhvervsskole i Vejle en dygtig, inspirerende og fagligt stolt lærer til Gastronomi, Ernæring og Service til undervisning på vores grundforløb 1 og 2, hovedforløb (Gourmetslagter og Ernæringsassistent) samt brobygningsforløb m.m.


Vi danner mennesker gennem håndværk
Som lærer hos os bliver din fornemste opgave at forme fremtidens madtalenter. Du kommer til at undervise i og introducere til uddannelserne Gastronom, Tjener, Ernæringsassistent, Gourmetslagter og Bager/Konditor.

Undervisningen er hovedsalig praktisk funderet, hvor teori bringes i spil og prøves af i køkkenet. Der vil også være aktiviteter uden for huset såsom virksomhedsbesøg og oplevelsesture. Afdelingen deltager ved mange arrangementer, såsom middelalderfestival, unge-spiser-sammen, Skills osv.


Vi har en forventning om, at:

  • Din kærlighed til faget smitter, og du får energi af faglig udvikling sammen med kolleger og elever
  • Pædagogik og trivsel er en spændende udfordring for dig: Du er stærk i relationer og ser det enkelte menneskes behov og potentiale. Du formår at møde de unge i øjenhøjde – også når det kræver tålmodighed og en kreativ tilgang til læring
  • Du er systematisk og har mod på at udvikle og evaluere undervisningsforløb sammen med kolleger
     

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet Gastronom/kok, Ernæringsassistent eller har en anden relevant faglig baggrund, relevant videreuddannelse vil være en fordel.
  • Har minimum 5 års relevant erhvervserfaring fra branchen
  • Har erfaring med den grønne omstilling. Du tænker bæredygtighed ind i køkkenet – fra råvarevalg til madspild – og har lyst til at lære eleverne, hvordan man laver mad med respekt for planeten
  • Har et positivt livs- og menneskesyn, hvor du ser muligheder frem for begrænsninger
  • Vægter relationer og trivsel højt som fundamentet for læring
     

Som vores nye kollega får du:

  • En arbejdsplads med højt til loftet og plads til dine idéer
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor vi støtter hinanden og ikke er bange for at grine sammen
  • Mulighed for at præge undervisningen og dagsordenen for fremtidens gastronomiske uddannelser

Ansættelsen
Stillingen er på fuldtid med løn og ansættelse i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse i tjenestemandslignende stilling. Aflønning sker på basisløntrin 1-7 i henhold til central aftale. Begyndelsesløn forhandles i henhold til lokal aftale efter en vurdering af blandt andet tidligere undervisningserfaring. Hertil kommer arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 18 %. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i gennemsnit inkl. pauser.

Hvis du ikke allerede har tilstrækkelige, pædagogiske forudsætninger, skal du senest efter 4 års ansættelse have erhvervet diplomuddannelse i erhvervspædagogik eller voksenunderviseruddannelsen efter skolens vurdering. Den pædagogiske diplomuddannelse indgår i ansættelsen og foregår i arbejdstiden.

Det formelle

Tiltrædelse d. 15. juli 2026 – eller snarest muligt efter aftale.

Arbejdsstedet er på Boulevarden 36, 7100 Vejle.
 

Alle interesserede med relevant ansøgerprofil opfordres til at søge. Send din ansøgning med dokumentation for uddannelser via sde.dk/ledigestillinger, så vi har den senest tirsdag d. 12. maj 2026 kl. 12.00.
 

Ansættelsessamtaler finder sted i uge 21 og 22.

Går du videre til 2. samtale, vil der indgå en case-opgave, ligesom vi indhenter referencer efter nærmere aftale.

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Syddansk Erhvervsskole og afdelingen i Vejle på sde.dk, og du er meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Lars Mølgaard på telefon 2270 1325 for en snak om stillingen – eller aftale tid til en kop kaffe.

Firma Syddansk Erhvervsskole Følg
Kontaktperson Lars Mølgaard
Arbejdsadresse Munkebjergvej
Postnr.: 5230
Kommune Vejle
Telefonnr. 70109900
E-mail lm@sde.dk
Ansøgningsfrist 12/05/2026
Valgt stilling