Erfaren konsulent til NIDO Uddannelse
På Regionshospitalet Gødstrup arbejder vi med en ambition om at gentænke uddannelse i sundhedsvæsenet.
For os er uddannelse langt mere end undervisning, kurser og formelle uddannelsesforløb. Uddannelse sker i mødet med patienten, i samarbejdet mellem kolleger, i refleksionen over praksis og i de øjeblikke, hvor mennesker udvikler deres faglighed, dømmekraft og professionelle identitet.
Udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen begynder med udviklingen af mennesker. Derfor arbejder vi med uddannelse, læring og kompetenceudvikling som en strategisk del af hospitalets udvikling.
Nu søger vi en erfaren specialkonsulent, der vil være med til at omsætte ambitioner til handling.
Om NIDO Uddannelse
Stillingen er forankret i NIDO Uddannelse, som er en del af NIDO | Center for Forskning og Uddannelse på Regionshospitalet Gødstrup. I NIDO Uddannelse samler vi kræfterne på tværs af professioner, specialer og sektorer og udvikler nye læringsformater, der matcher det sundhedsvæsen, vi er på vej ind i.
Vi arbejder på tværs af hele hospitalet med at udvikle stærke uddannelsesmiljøer - fra de første skridt ind i faget til læring gennem hele arbejdslivet.
Det betyder, at vi arbejder med elever, studerende, videreuddannelse, kompetenceudvikling og nye måder at skabe læring på i klinisk praksis. Vi gør det i tæt samarbejde med hospitalets afdelinger, Region Midtjylland, kommuner, uddannelsesinstitutioner og nationale samarbejdspartnere.
En central opgave de kommende år er videreudviklingen af Uddannelsesakademiet, som er Regionshospitalet Gødstrups fælles platform for uddannelse, læring og kompetenceudvikling.
Om stillingen
Vi søger en specialkonsulent, der kan arbejde i spændingsfeltet mellem strategi og praksis.
Du bliver en del af et fagligt stærkt konsulentmiljø, hvor vi arbejder tæt sammen, men hvor du samtidig får ansvar for egne udviklingsområder og strategiske indsatser.
Dine opgaver vil spænde bredt: fra analyse, projektledelse og udvikling til facilitering, implementering og evaluering. Nogle opgaver har et langt strategisk sigte. Andre kræver, at vi hurtigt kan samle de rigtige mennesker, forstå en udfordring og skabe løsninger tæt på praksis.
Fælles for opgaverne er ambitionen om at gøre uddannelse til en endnu stærkere del af hospitalets kerneopgave. Og du bliver en vigtig medspiller i arbejdet med at omsætte hospitalets nye uddannelsesstrategi til praksis og videreudvikle Uddannelsesakademiet.
Stillings- og funktionsbeskrivelse kan ses her
Dine opgaver
Som specialkonsulent i NIDO Uddannelse kommer du blandt andet til at:
Vi forestiller os, at du
har en relevant akademisk uddannelse og solid erfaring med udvikling, projektledelse og forandringsprocesser i komplekse organisationer.
Du behøver ikke kende alle dele af sundhedsvæsenets uddannelseslandskab fra start, men du skal være nysgerrig på mennesker, organisationer og på hvordan vi skaber udvikling sammen.
Vi lægger vægt på, at du:
Vi tilbyder
Du bliver en del af et uddannelsesområde med store ambitioner og med mulighed for at sætte tydelige spor.
Vi er i gang med at bygge noget nyt. En fælles forståelse af uddannelse som en del af hospitalets udvikling og en stærk platform for læring gennem hele arbejdslivet.
Hos os får du mulighed for at arbejde tæt på både strategiske beslutninger og den kliniske hverdag, hvor uddannelse skal gøre en forskel. Kort sagt: Du skal være med til at forme, hvordan fremtidens uddannelse i sundhedsvæsenet kan se ud.
Yderligere oplysninger
Er du blevet nysgerrig?
Jeg fortæller gerne mere om stillingen, NIDO Uddannelse og vores ambitioner for uddannelse på Regionshospitalet Gødstrup.
Du er velkommen til at kontakte uddannelseschef Vibeke Røn Noer på telefon 23615322 eller mail vibeke.noer@rm.dk
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast specialkonsulentstilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Dit arbejdssted bliver Regionshospitalet Gødstrup.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Danske Regioner og den forhandlingsberettigede organisation. Lønnen aftales konkret ud fra baggrund og erfaringer
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at høre fra dig senest 20. juli 2026
Samtaler forventes afholdt 34-35.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
| Firma | Region Midtjylland Følg |
| Kontaktperson | Vibeke Røn Noer |
| Kommune | Herning |
| Telefonnr. | 2361 5322 |
| Ansøgningsfrist | 20/07/2026 |