Hos Familie og Forebyggelse søger vi en engageret og erfaren børne- og ungerådgiver, der har lyst til at blive en del af vores dygtige rådgiverteam. Vi er 15 rådgivere, som hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer omkring børn, unge og deres familier – og vi gør det med en kombination af høj faglighed, humor og et stærkt kollegialt fællesskab. Her får du en arbejdsplads, hvor trivsel, samarbejde og kvalitet går hånd i hånd.
Dit arbejde hos os Som børne- og ungerådgiver får du ansvaret for sociale sager med børn og unge i alderen 7–18 år. Du vil have en central rolle i at afdække støttebehov, gennemføre samtaler med børn og forældre samt igangsætte og følge op på indsatser. Løbende inddragelse af barnet er et naturligt fokus, som du vil arbejde med i henhold til Barnets Lov, herunder børn og unge planer.
Du vil samarbejde tæt med vores interne Familiebehandler og eksterne leverandører, og du vil være ansvarlig for at sikre, at sagerne er fyldestgørende oplyst og dokumenteret korrekt. Dit arbejde vil derfor være en kombination af relations skabelse, faglige vurderinger, tværfagligt samarbejde og dokumentation og skriftlighed.
Vores arbejdsfællesskab Vi tilbyder et trygt, inkluderende og fagligt stærkt miljø, hvor du aldrig står alene. Hos os bliver du en del af et tværprofessionelt samarbejde mellem myndighed, udfører og ledelse, og du får både fast faglig sparring i teamet og ekstern supervision.
Vi lægger vægt på humor, diversitet og et godt arbejdsklima, og vi gør meget ud af at skabe et arbejdsfællesskab, hvor man trives – både fagligt og socialt. Du får en grundig onboarding, og kommunen tilbyder blandt andet en god kantineordning, massageordning til fordelagtig pris og en række fælles aktiviteter.
Hvem er du? Vi søger en uddannet socialrådgiver, som gerne har erfaring med børn- og ungeområdet. Du har forståelse for myndighedsarbejdet og kan træffe velbegrundede og lovmedholdelige afgørelser. Du arbejder inddragende og løsningsorienteret og har stærke samarbejdsevner – både i mødet med børn, forældre og kolleger.
Du trives i en hverdag, hvor ikke alle rammer er fastlagte på forhånd, og du kan bevare overblik og struktur, selv når der er travlt. Du er tydelig i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt, og du lægger vægt på kvaliteten i dit relations arbejde.
Praktisk information Stillingen er en fast stilling på 37 timer med tiltrædelse den 1. juni 2026. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.
Ansøgning, CV og eksamensbevis skal være os i hænde senest 13. april 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 17.
Har du nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte Børne- og ungerådgiver Selda på telefon 23221835.
Vallensbæk Kommune arbejder på digitale løsninger for borgere og medarbejdere, og vi vil derfor bede dig om at søge stillingen elektronisk ved at klikke på "søg stillingen" eller ved at gå ind på
www.vallensbaek.dk/job og søge via stillingsopslaget.