WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 04/06/2026
favourite-job-icon
Vil du være tæt på myndighed og trives du med at sætte retning og have indflydelse? Vi styrker den faglige ledelse i Børn, Unge og Familier i Odder Kommune og søger to nye ledere til helholdsvis Børnerådgivningen og Ungerådgivningen
Forebyggelse & Rusmidler - Odder
Antal ledige jobs
41
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/05/2026
favourite-job-icon
Vi søger Sosu-assistenter til dagvagt - eller blandede vagter
Hjemmeplejen - Odder
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
favourite-job-icon
Hjørnet søger vikarer
Fabos - Odder
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
favourite-job-icon
Elever til Grundforløb 2 SOSU med efterfølgende social- og sundhedshjælperuddannelse
Sundhed & Omsorg - Odder
Ansøgningsfrist: 01/06/2026
favourite-job-icon
Elever til Grundforløb 2 SOSU med efterfølgende social- og sundhedsassistentuddannelse
Sundhed & Omsorg - Odder
Ansøgningsfrist: 15/06/2026
favourite-job-icon
Bagergården i Saksild søger engageret Dej-Bager
Bagergården i Saksild Bageri - Odder
Ansøgningsfrist: 15/06/2026
favourite-job-icon
Konditor søges til Bagergården i Saksild
Bagergården i Saksild Bageri - Odder
Ansøgningsfrist: 25/05/2026
favourite-job-icon
🚜 ER DU VORES NYE ARBEJDSPERSON? 🚜
Entreprise-Gruppen ApS - Odder
Ansøgningsfrist: 21/05/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Erfaren Jord- og Gravearbejder søges til Alsidige Projekter i Odder
PowerMatch ApS - Odder
  •  

Vil du være tæt på myndighed og trives du med at sætte retning og have indflydelse? Vi styrker den faglige ledelse i Børn, Unge og Familier i Odder Kommune og søger to nye ledere til helholdsvis Børnerådgivningen og Ungerådgivningen

I Odder Kommune ønsker vi at prioritere nærværende ledelse og strategisk udvikling på børn, unge og familieområdet – og derfor har vi brug for to erfarne, engagerede og fagligt velfunderede teamledere, som kan stå i spidsen for driften i henholdsvis Børnerådgivningen og Ungerådgivningen.

Som Teamleder, vil du blive en del af Børn- Unge og Familier i Odder Kommune og dermed det samlede ledelsesteam bestående af ledere af Sundhedsplejen, Tandplejen, PPR, Forebyggelse og Indsats samt Tværgående Udvikling & Drift. Du vil referere til Områdelederen for myndighedsområdet, for at styrke sammenhængskraften i det samlede myndighedsområdet for børn og unge i Odder Kommune.

Teamleder til Børnerådgivningen Vi søger en erfaren og fagligt ambitiøs Teamleder, som kan understøtte det faglige fundament i Børnerådgivningen med fokus på Barnets Lov samt inddragelse som vigtige og gennemgående temaer i arbejdet. Vi lægger vægt på at vores nye Teamleder er velbevandret i Barnets Lov og DUBU samt er en dygtig og engageret personaleleder.

Børnerådgivningen varetager myndighedsopgaver og yder vejledning og støtte til børnefamilier fra minus 9 måneder til 15 år, med særlige behov efter bestemmelserne i Barnets Lov. Med udgangspunkt i, at det er forældrene, der har ansvaret for deres børn, samarbejder vi med familierne og deres netværk om at skabe helhedsorienterede forløb, som tager udgangspunkt i den aktuelle situation og familiernes behov. Vi inddrager personer i børnenes daglige miljøer og netværk med henblik på at sikre, at børnene inkluderes i de faglige og sociale fællesskaber i både dagtilbud, skole og fritid. Medarbejderne er kendetegnet ved et stort fagligt engagement, hvormed de aktivt byder ind i løsningen af den fælles kerneopgave.

Som leder af Børnerådgivningen får du ledelsesansvar for 13 medarbejdere. Medarbejdergruppen består af en samarbejdskonsulent på skoleområdet, en familieplejekonsulent og 11 rådgivere. Derudover får du faglig ledelse, af området for Barnets Lov i Ungerådgivningen, i tæt samarbejde med Teamlederen for Ungerådgivningen.

Ledelsesopgaven
Som Teamleder har du ansvaret for den daglige ledelse og drift af Børnerådgivningen. Gennem en stærk faglig ledelse skal du sikre, at kerneopgaven forbliver i fokus, at visionerne for børne- og familieområdet omsættes i praksis, og at afdelingen skaber de nødvendige forandringer med fokus på muligheder frem for begrænsninger både i det professionelle og i familiens netværk.

Du skal gennem en tydelig personaleledelse understøtte medarbejdernes kompetenceudvikling og sikre, at de øger kendskabet til hinandens ekspertise i og på tværs af afdelingerne med henblik på at få skabt fælles samarbejdspraksis. Som Teamleder er det en vedvarende opgave at styrke den relationelle koordinering og kapacitet gennem opbygning af en stærk samarbejdspraksis i Børnerådgivningen, i Børn-, Unge- og Familie og med almenområdet med en tidlig forebyggende indsats som det fælles udgangspunkt.

Alle ledelsesopgaver løses i et tæt samarbejde med både Teamleder i Ungerådgivningen og Områdelederen, samt det øvrige ledelsesteam i Børn-, Unge- og Familie. Du bliver dermed en del af et stærkt ledelsesfællesskab med gode muligheder for sparring.

Din profil
Vi forventer, at vores nye leder besidder følgende faglige kompetencer og erfaring:

  • Solid erfaring med myndighedsarbejde, herunder bred erfaring med sagsbehandling efter Barnets Lov på børne- og familieområdet
  • Gerne uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • Har kommunal mellemledererfaring og lederuddannelse på diplomniveau eller er indstillet på at tage uddannelsen
  • Har økonomisk indsigt og erfaring med driftsopgaver i en kommunal forvaltning med fokus på databaseret ledelse og DUBU som fagsystem
  • Forstår værdien i og har gerne erfaring med en tværfaglig ledelsespraksis
  • Har erfaring med implementering af nedenstående værdier og principper i Børne- og Ungepolitikken:
    • Barnets/den unges stemme skal aktivt inddrages i egen sag
    • Forældrene og familiens netværk skal aktivt inddrages
    • En kultur, hvori vi som professionelle øver os i at være "meningsfuldt uenige" og samarbejder med de arenaer, som understøtter barnet/den unges udviklingspotentiale
    • Vi skal sætte ind med rette indsats på rette tidspunkt
    • Vi skal have en lærings- og feedbackkultur
    • Vi skal udvikle hjemmebaserede og forebyggende indsatser
Teamleder til Ungerådgivningen På ungeområdet søger vi en Teamleder, der kan fortsætte udvikling af vejlednings-, rådgivnings- og myndighedsindsatsen for unge i Odder Kommune. Vi lægger vægt på, at vores nye leder er en dygtig personaleleder med erfaring fra Uddannelse- og/eller beskæftigelsesområdet, og så skal du brænde for en helhedsorienteret sagsbehandling og det tværfaglige samarbejde.

Ungerådgivningen er en tværfaglig, sammenhængende og forebyggende indsats, der skal medvirke til, at alle unge mellem 15-25 år får hjælp til at komme i uddannelse eller beskæftigelse. Ungerådgivningen omfatter alle funktioner, som er nødvendige for at iværksætte, planlægge og koordinere en sammenhængende og helhedsorienteret indsats efter vejledningsloven, beskæftigelseslovgivningen og Barnets Lov.

Som leder af Ungerådgivningen får du det daglige ledelsesansvar for afdelingens 15 medarbejdere, som er kendetegnet ved en stærk faglighed og et stort engagement. Medarbejderne er organiseret i teams omkring UU, Beskæftigelse, Barnets Lov og en Erhvervsplaymaker.

Ledelsesopgaven

Som leder bliver du nøgleaktør i at realisere ungeløftet, der har til formål at sikre, at alle unge får de bedste muligheder for at gennemføre en uddannelse, komme i job og trives – både socialt og fagligt. Denne indsats kræver et stærkt fokus på tværfagligt samarbejde, tidlig inddragelse og individuelt tilpassede forløb, hvor du som leder skal gå forrest i at udvikle og implementere løsninger, der styrker ungeindsatsen og understøtter visionen om, at ingen ung må blive tabt på vejen.

Ydermere vil du blive tovholder for implementeringen af IPS.

Opgaveløsningen i Ungerådgivningen foregår i et tæt og kontinuerligt samarbejde med baglandet på både beskæftigelses- og socialområdet. Gennem løbende sparring, vidensdeling og koordinering med de relevante afdelinger sikres det, at indsatsen for unge hviler på et stærkt fagligt fundament. Den faglige ledelse og understøttelse fra beskæftigelses- og socialområdet bidrager til, at Ungerådgivningen er opdateret med den nyeste viden og praksis, så løsningerne altid er kvalificerede, helhedsorienterede og målrettet de unges behov. Samarbejdet styrker både kvaliteten og effekten af indsatsen, og sikrer, at unge får den bedst mulige støtte på tværs af relevante myndighedsområder.

Indsatsen i Ungerådgivningen foregår i et tæt samarbejde med den unge og den unges familie og netværk.

Din profil:

Vi forventer, at vores nye leder besidder følgende faglige kompetencer og erfaring:

  • Har socialfaglig eller anden relevant uddannelse
  • Har indgående erfaring fra Uddannelses/Beskæftigelsesområdet
  • Har ledelseserfaring herunder erfaring med tværgående ledelsesopgaver med et helhedsorienteret fokus
  • Har lederuddannelse på diplomniveau eller er indstillet på at tage uddannelsen
  • Er fortrolig og har erfaring med myndighedsopgaver særligt med fokus på uddannelse- og beskæftigelse
  • Har økonomisk indsigt og erfaring med driftsopgaver i en kommunal forvaltning
  • Evner at sætte sig ind i nyt lovstof og nye fagområder
For begge stillinger, forventer vi at vores nye ledere besidder følgende personlige kompetencer:

  • Hviler i lederrollen og kan agere både selvstændigt og i et tæt samspil med områdelederen
  • Er optaget af tværfagligt samarbejde og evner at lede på tværs af ansvarsområder
  • Er tydeligt retningssættende og evner at skabe følgeskab
  • Er nysgerrig på kreative løsninger og udviser mod til at afprøve nye veje i opgaveløsningen
  • Evner at bevare overblikket, prioritere opgaver og processer samt skabe struktur og sammenhæng i en travl hverdag
  • Er fleksibel, imødekommende og optræder empatisk, lyttende og inddragende
Vi tilbyder:

  • En dygtig og engageret medarbejdergruppe
  • Et stærkt og ambitiøst lederteam
  • Høj faglighed, sparring og fælles udviklingsretning
  • En kultur med plads til humor, nysgerrighed og læring
  • Tæt sparring med områdeleder i både strategiske retning og personalemæssige spørgsmål
  • Mulighed for at sætte et tydeligt ledelsesmæssigt og fagligt aftryk
  • En organisation hvor du er tæt på beslutninger og hvor det er muligt at få indflydelse
Ledelse i Odder Kommune Odder Kommunes ledelsesgrundlag ”Sammen om ledelse” danner et fælles sprog om ledelse og sætter rammen for, hvordan vi arbejder med ledelse i Odder Kommune. Læs mere her: https://hr.odder.dk/ledelse/ledelsesgrundlag

I ledelsesgrundlaget defineres fire forskellige lederroller, og stillingerne som leder i Børnerådgivningen og Ungerådgivningen er defineret som ”Leder af medarbejdere”.

Vores forventninger til god ledelsesadfærd tager afsæt i Odder Kommunes personalepolitiske værdisæt. Værdierne, vi står på i Odder Kommune, er med til at forme vores identitet som ledere og sætter rammen for den adfærd, der skal kendetegne vores tilgang til borgerne, opgaven og hinanden.

Løn og ansættelsesvilkår Stillingerne ønskes tiltrådt senest den 1. august 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles med den relevante faglige organisation i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgning Hvis du ønsker at søge stillingen, skal det ske ved upload af ansøgning med relevante bilag senest torsdag den 4.6.26. Første samtale forventes afholdt d. 9.6.26 og anden samtale d. 23.6.26.

Vi ønsker at du tydeliggøre i din ansøgning, hvilken én af stillingerne du søger.

Yderligere information Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdeleder i Børn, Unge og Familie Heidi Pagh Andersen på 30843437.

Firma Forebyggelse & Rusmidler Følg
Kontaktperson Heidi Pagh Andersen
Arbejdsadresse Vitaparkvej
Postnr.: 8300
Kommune Odder
Telefonnr. 30843437
E-mail heidi.pagh.andersen@odder.dk
Ansøgningsfrist 04/06/2026
Valgt stilling