Vi søger en engageret, fleksibel og imødekommende medarbejder med lyst til at arbejde indenfor det kirkelige område. Stillingen er 1 års vikariat, hvor ugentligt gennemsnit er 25 timer. Du skal være indstillet på, at arbejdstiden varierer afhængig af årstiden. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.
Arbejdsopgaver:
Pasning af kirkegården og omkringliggende arealer
Rengøring og klargøring af kirken og kirkehuset m.v.
Afløsning for graveren under ferie og fridage
Afløsning for graveren ved gudstjenester og kirkelige handlinger, hvilket ofte vil inkludere arbejde på enkelte lørdage, søndage og helligdage
Vi forventer, at:
du kan arbejde selvstændigt, omhyggeligt og samvittighedsfuldt
du kan samarbejde konstruktivt med kirkens øvrige personale
du er venlig og imødekommende i mødet med kirkens og kirkegårdens brugere og besøgende
du er villig til at arbejde enkelte lørdage, søndage og helligdage ved behov
Det er en fordel hvis du har kendskab og erfaring indenfor det grønne område, men ikke et krav.
Ansættelse og løn sker efter ”Overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde” indgået mellem Kirkeministeriet og Fagligt Fælles Forbund(3F). Aftalen kan ses på Aftalerne kan ses på www.folkekirkensintranet.dk
Den årlige aflønning i nutidskroner udgør for gravermedhjælpere i øvrige land:
Uden gartnerisk uddannelse
Trin 1, 300.128 kr. (trin 1)
Trin 2, 305.503 kr. (trin 2)
Med gartnerisk uddannelse
Trin 1, 338.194 kr. (trin 1)
Trin 2, 348.237 kr. (trin 2)
Beløbene er beregnet ud fra en fuldtidsstilling. Når du arbejder på deltid, vil beløbene blive forholdsvis lavere.
Ansættelse sker ved Vinding menighedsråd, Præstevejen 2A, Sørvad.
Du kan læse mere om kirken på vindingkirke.dk.
Der er 3 måneders prøvetid og menighedsrådet indhenter en børneattest ved ansættelsen.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til formand for Menighedsrådet Leif Lærke: mobil 3064 5889 eller Graver Henning Stokholm: mobil 2139 5563.
Ansøgningsfrist senest onsdag den 24. juni 2026 kl. 12.
Ansøgningen med relevante bilag sendes pr. mail til 3098@sogn.dk skriv ”Graver medhjælper - Vinding” i emnefeltet.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
| Firma | Vinding Menighedsråd Følg |
| Kontaktperson | Leif Lærke |
| Arbejdsadresse | Thusholtvej |
| Postnr.: | 7550 |
| Kommune | Herning |
| Telefonnr. | 30645889 |
| Ansøgningsfrist | 24/06/2026 |