Kom og bliv en del af vores hold, vores hus og vores fantastiske børnegruppe
Om jobbetVi søger dig der vil være en del af vores mælkebøtter, der har 4 visiterede børn og 12 neurotypiske børn. De visiterede børn får plads hos os, da vi arbejde med principperne fra NEST - struktur, forudsigelighed, visuel understøttelse og plads til at deltage i fællesskabet med hensyn til udfordringer op begrænsninger.
Der er 16 børn og 4-5 voksne på stuen. Det giver plads til et inkluderende læringsmiljø, hvor alle kan blive udfordret på eget niveau. Selvom vi arbejder med NEST er vi også en almindelig børnehavegruppe, der går på ture, fanger haletudser, danser, leger, læser bøger og griner så det gør ondt i maven. nogle gange er vi opdelt - andre gange er vi samlet i det store fællesskab
Du bliver en del af et team, der foruden almindelige stuemøder har et udvidet samarbejde med PPR - månedlige tværfaglige møder, supervision med PPR-psykolog, udvidet forældresamarbejde med dialogmøder med forældrene efter behov med deltagelse af PPR.
Mælkebøttestuen samarbejder med resten af huset, arbejder på tværs og er en del af huset på lige fod med alle de andre grupper i huset.
Du vil blive introduceret til NEST, så du behøver ikke at have kendskab eller erfaring med principperne og tænkningen inden for NEST - blot du har lysten og nysgerrigheden.
Om digVi leder efter dig, der har lyst til at arbejde med børnehavebørn - også dem der har brug for lidt ekstra og som kan li at tænke ud af boksen når de gode pædagogiske løsninger skal findes.
Vi leder efter dig, der enten lige er uddannet eller som allerede arbejder som pædagog. Erfaring eller ej, så tager det altid lidt tid at falde til i et nyt hus og en ny arbejdsplads.
Vi leder efter dig, der har det bedst blandt børnene, i legen og som er tilgængelig når nogen har brug for et kram eller et øre til en vigtig fortælling.
Vi leder efter dig der både er en teamplayer og som også kan arbejde selvstændigt i hverdagen.
Om Børnehuset KastaniebakkenKastaniebakken er et hus med fokus på balancen mellem trivsel og faglighed. Vi vil noget særligt med børnene samtidig med det skal være rart for alle. Foruden vi er et NEST-hus, der arbejder med de gode principper om deltagelsesmuligheder for alle, så har vi også fokus på Natur og Science. Vi bor lige midt i naturen og har næsten verdens største legeplads med plads til leg, eventyr, bål og alt det andet man kan få lyst til som barn og voksen.
Huset har 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Den ene af børnehavegrupperne er en skovgruppe, der er ude hver dag.
Vi er en personalegruppe, der arbejder godt sammen, lægger vægt på det gode samarbejde og som er blandet i både alder, køn og erfaring
Selvom vi ligger tæt på naturen, så er det nemt at komme hertil. Der kører bus lige fra Birkerød st. og cyklen finder også nemt vej gennem træerne. Det tager 10 min. fra st.
Uddannelse er en selvfølge - ikke et godeVi prioriterer at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere.
Om Rudersdal KommuneI Rudersdal Kommune tror vi på, at vi kun lykkes i fællesskab. Derfor er det vores mål, at alle kommunens medarbejdere og ledere i alle opgaver - og i fællesskab - arbejder for at skabe bæredygtige løsninger, der giver værdi for borgerne, virksomheden og det samfund, vi er en del af. Se vores film om Rudersdal Kommunes strategi og værdier ”Vi lykkes kun i fællesskab” HER
AnsættelsesvilkårStillingen er som udgangspunkt på fuldtid og start 1/9-26. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning, samtale og kontaktDu søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Samtaler: Vi forventer at holde samtaler i perioden 10/8 - 21/8.
| Firma | Rudersdal Kommune Følg |
| Kontaktperson | Jesper Flebbe |
| Arbejdsadresse | Øverødvej |
| Postnr.: | 2840 |
| Kommune | Rudersdal |
| Telefonnr. | 72684884 |
| jesfl@rudersdal.dk | |
| Ansøgningsfrist | 10/08/2026 |