WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 13/05/2026
favourite-job-icon
Ydelsesmedarbejder til Borgerservice i Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune - Halsnæs
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 13/05/2026
favourite-job-icon
Ydelsesmedarbejder til Borgerservice i Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune - Halsnæs
Ansøgningsfrist: 26/05/2026
favourite-job-icon
Grå Anlægsgartner søges i Nordsjælland
Aktivbyg Anlægsgartner ApS - Allerød

Ydelsesmedarbejder til Borgerservice i Halsnæs Kommune

Er du serviceminded? Arbejdsom? Og en god kollega? Så er du måske vores nye ydelsesmedarbejder i Halsnæs Kommune!

Team Arbejdsmarkedsydelser, som er en del af Borgerservice i Halsnæs Kommune, søger en fleksibel og udviklingsorienteret borgerrådgiver med gode samarbejdsevner. Du skal have lyst til og interesse i at arbejde med Aktivlovens opgaver, hvor det er vigtigt at vores borgere oplever en venlig, effektiv og professionel sagsbehandling, når de er i kontakt med os. Vi ser gerne, at vi får en erfaren kollega, men er du nyuddannet, tilbyder vi en grundig introduktion, makkerordning og tæt samarbejde om opgaverne.

Dine opgaver i Team Arbejdsmarkedsydelser vil blandt andet være:

  • At behandle ansøgninger og træffe afgørelser om forsørgelses- og enkeltydelser efter Aktivloven (§ 16-20 og § 81-85)
  • At sikre, at borgere modtager den rette ydelse til tiden – med korrekt faglig begrundelse
  • Løbende sagsbehandling i KY (Kommunernes Ydelsessystem), fx partshøringer, sanktioner og opfølgning
  • At rådgive og vejlede borgere om muligheder og begrænsninger ud fra en helhedsorienteret tilgang
  • Du vil sammen med øvrige kolleger, varetage en del af Borgerservice ekspeditioner, hvor vi ekspederer pas, kørekort, MitID, mv..
Om dig

Den vigtigste kvalifikation er, at du trives med og har lyst til at arbejde med udbetaling af ydelser med borgerne i centrum. Du skal have lyst til at udvikle dig sammen med dit team, og du skal være med til at udvikle opgaverne i takt med ændret lovgivning og løbende forandringer. Som vores nye Borgerrådgiver kommer du til at arbejde tæt med 5 andre kolleger på kontanthjælpsområdet.

Desuden sætter vi pris på, at du:

  • Har erfaring med udbetaling af ydelserne på kontanthjælpsområdet og med Kommunernes Ydelsessystem (KY)
  • Er serviceorienteret internt og eksternt, udadvendt og har lyst til at møde mennesker med mange forskellige behov og baggrunde
  • Er robust og kan holde mange bolde i luften på én gang
  • Er kommunalt uddannet med en afsluttet kommunom eller anden relevant uddannelse eller erfaring
Om os
  • Vi er en arbejdsplads med fokus på samarbejde og udvikling
  • En organisation hvor ledere og medarbejdere tør tage ansvar og gå nye veje
  • En koncern, som hurtigt omstiller sig til at imødekomme fremtidige udfordringer og udnytte nye potentialer
  • Engagerede kollegaer
  • Et udadvendt job
  • Gode personaleforhold såsom kantine, motionsrum og en velfungerende personaleforening

Borgerservice er en del af området Social- Beskæftigelse og Borgerservice. Borgerrådgiveren refererer til afdelingslederen for Borgerservice.

Vi sætter borgerne i centrum og har fokus på den sammenhængende service, som vi yder professionelt både ved personlig og telefonisk betjening.

Vil du vide mere

Kontakt fagspecialist Michelle Lundberg, tlf. 51 31 71 39 eller afdelingsleder for Borgerservice, Merete Hedegaard Normand, tlf. 29 63 00 31 / 47 78 42 15.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer ugentligt med ansættelse pr. 1. juli 2026 eller snarest herefter. Lønnen forhandles ud fra dine kvalifikationer med udgangspunkt i gældende overenskomst for administration og IT (HK overenskomst) og principperne i Ny Løn.

Ansøgningsfrist er onsdag d. 13. maj 2026 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag d. 19. maj 2026.

Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo

Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør. 

Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil. 
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie. 

Firma Halsnæs Kommune Følg
Kontaktperson Merete Hedegaard Normand
Kommune Halsnæs
Telefonnr. +4547784215
Ansøgningsfrist 13/05/2026
Valgt stilling