WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 20/10/2026
favourite-job-icon
Administrativ medarbejder - får du energi af at få ting til at lykkes?
Nordfyns Kommune - Nordfyns
Antal ledige jobs
44
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 28/09/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Ergoterapeut til Specialbørnehaven Nordlyset – 30 timer
Nordfyns Kommune - Nordfyns
Ansøgningsfrist: 11/10/2026
favourite-job-icon
Omsorgsfuld aflaster søges til 7 årig pige med autisme tæt på Odense
Attrives - Nordfyns
Ansøgningsfrist: 16/11/2026
favourite-job-icon
Technical support specialist til Wencon ApS, en international maritim handelsvirksomhed
Skelmose ApS - Nordfyns
Ansøgningsfrist: 31/10/2026
favourite-job-icon
El-scootere; kørende konsulent og reperatør
Pegasus El-scooter A/S - Nordfyns
Ansøgningsfrist: 31/10/2026
favourite-job-icon
Reparatør på værksted og udkørende i hele Danmark
Pegasus El-scooter A/S - Nordfyns
Ansøgningsfrist: 12/11/2026
favourite-job-icon
Kompetent pædagog søges til specialiseret botilbud for voksne med komplekse problemstillinger
Bosted Stevnsbogaard - Nordfyns
Ansøgningsfrist: 12/11/2026
favourite-job-icon
Kompetent pædagog søges til nattevagter på specialiseret botilbud for voksne med komplekse problemstillinger
Bosted Stevnsbogaard - Nordfyns
Ansøgningsfrist: 04/11/2026
favourite-job-icon
📐 HVOR MANGE DECIMALER SKAL DER TIL, FØR DU BEGYNDER AT KALDE DET UNØJAGTIGT? VI SØGER CNC-DREJERE NÆR BOGENSE
Entreprise-Gruppen ApS - Nordfyns
Ansøgningsfrist: 04/11/2026
favourite-job-icon
⚙️ INDUSTRITEKNIKER NÆR OTTERUP – KAN DU DIN CNC-DREJNING, SÅ HAR VI MASKINERNE
Entreprise-Gruppen ApS - Nordfyns
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Vi søger en IT-supporterelev
Nordfyns Kommune - Nordfyns
Ansøgningsfrist: 02/11/2026
favourite-job-icon
Farm & Packing House Operations Worker
Lundagergaard v/Kim Jørgen Jensby Jørgensen - Nordfyns

Administrativ medarbejder - får du energi af at få ting til at lykkes?

Der findes mennesker, som trives med at skabe overblik og sætte flueben undervejs.

Og så findes der mennesker, som får energi af at være dem, der sørger for, at opgaverne overhovedet kommer i mål.

Hvis du hører til den sidste gruppe, så læs videre.

I Teknik, Erhverv og Kultur i Nordfyns Kommune leder vi efter en kollega, der kan holde styr på mange forskellige tråde på én gang. Ikke fordi alt skal være perfekt organiseret, men fordi vi har brug for en person, der kan hjælpe os med at få hverdagen til at fungere.

Du skal blandt andet hjælpe os med at få politiske sager klar til udvalgsmøder, følge op på de ting, vi har besluttet os for at arbejde med, hjælpe, når vi skal ansætte nye kolleger, arbejde med grundsalg og håndtere de mange praktiske opgaver, som ingen tænker over, før de mangler at blive løst.

Kort sagt: Du skal være en af dem, der får hjulene til at dreje.

En almindelig uge kan for eksempel indeholde

Mandag: Du hjælper en leder med at få det sidste på plads til et politisk dagsordenspunkt.

Tirsdag: Der skal slås en stilling op, og du koordinerer ansættelsesprocessen og kontakten med kandidater.

Onsdag: Du følger op på et strategisk indsatsområde, hvor flere afdelinger er involveret.

Torsdag: En ny kollega starter, og du sørger for oprettelse i systemerne og tildeling af de nødvendige adgange.

Fredag: Du hjælper med en sag om salg af et mindre kommunalt areal og får samtidig løst et par uforudsete opgaver, som dukkede op i løbet af ugen.

Og hvis næste uge ser helt anderledes ud? Så er det sandsynligvis et plus i dine øjne.

Vi tror, du vil trives hos os, hvis du

  • har sans for at skabe struktur og fremdrift i en hverdag med mange forskellige opgaver og samarbejdspartnere
  • er typen, der følger en opgave helt til dørs
  • kan skrive klart og præcist
  • trives med både mennesker, systemer og processer
  • ikke går i stå, når en plan ændrer sig

Vi forestiller os, at du har erfaring med administrativt arbejde, gerne fra en offentlig organisation. Måske kommer du fra en kommune. Måske gør du ikke. Det vigtigste er, at du kan skabe struktur, samarbejde med mange forskellige mennesker og har lyst til at kaste dig over meget forskellige opgaver.

Det får du hos os 

Vi har frugtordning. Vi har kantine. Og ja, der står også et bordfodboldbord i kælderen.

Men det, vi håber, du søger, er noget mere end det.

Hos os får du en hverdag, hvor du er tæt på både ledelse, politiske processer og de mange opgaver, der er med til at udvikle kommunen. Du bliver en del af et direktørområde, hvor opgaverne spænder bredt, og hvor du både får ansvar og mulighed for at sætte dit eget præg på, hvordan opgaverne løses.

Du får et tæt samarbejde med kolleger på tværs af kommunen, indblik i de beslutninger og processer, der former Nordfyn, og en hverdag, hvor ingen uger nødvendigvis ligner hinanden.

Vi er en mindre kommune, og det mærkes på den gode måde. Du lærer hurtigt dine samarbejdspartnere at kende, der er kort vej fra idé til handling, og du kan se den konkrete værdi af dit arbejde. Samtidig bliver du en del af en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løfter opgaverne i fællesskab.

Organisatorisk kommer du til at referere til afdelingen Klima og Infrastruktur, men du vil være en del af hele direktørområdet Teknik, Erhverv og Kultur.

I Teknik, Erhverv og Kultur på Otterup Rådhus er vi i alt 60 medarbejdere, der med udgangspunkt i værdibaseret ledelse behandler hinanden, samarbejdspartnere og borgerne medtillid og respekt.

Har vi fanget din interesse?

Så send os en ansøgning, hvor du fortæller, hvad du kan bidrage med, og hvad der motiverer dig ved jobbet.

Vi værdsætter kandidater, der tager sig tid til at sætte sig ind i stillingen og præsentere sig selv på en klar og gennemtænkt måde. Det giver os det bedste grundlag for at finde den rette kollega til holdet.

Ansøgningen skal være modtaget seneste onsdag den 20. oktober 2026 kl. 8.00. 

Vi afholder 1. ansættelsessamtale torsdag den 22. oktober og mulighed for 2. samtale mandag den 26. oktober 2026.

Forventet løninterval oplyses ved 1. samtale. Den endelige løn fastsættes på baggrund af dine kvalifikationer og tidligere erhvervserfaring og efter konkret forhandling med den faglige organisation.

Straffeattest indhentes før ansættelse kan finde sted.

Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Vil du vide mere?

Kontakt chef for Klima og Infrastruktur, Helle Lagersted Jørgensen, på telefon 21 60 49 05 eller kommende kollega Stine Hjære Hansen på telefon 23 25 69 85.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
Vores attraktive arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Firma Nordfyns Kommune Følg
Kontaktperson Helle Lagersted Jørgensen
Kommune Nordfyns
Telefonnr. +4521604905
Ansøgningsfrist 20/10/2026
Valgt stilling