I Afdeling for Øjensygdomme, Sjællands Universitetshospital, søger vi en dygtig og engageret kollega, der brænder for at bidrage til en effektiv og professionel opgaveløsning inden for sundhedsadministration. Ansættelsesstedet er fleksibelt og kan være i Næstved, Roskilde eller som en delt ansættelse på tværs af begge matrikler
Om os
Vi er en sekretærgruppe på 16 fordelt mellem Roskilde og Næstved. Kendetegnende for os er et stærkt kollegialt fællesskab, høj faglighed og en fælles ambition om at levere den bedst mulige service til patienter, pårørende og samarbejdspartnere.
Vi står samtidig midt i en spændende udvikling. Sekretariatet er i gang med at bevæge sig fra en matrikelforankret til en opgaveforankret organisering, hvor flere opgaver løses på tværs af matriklerne. Denne udvikling fortsætter frem mod samlingen på det nye Sjællands Universitetshospital i Køge ultimo 2028.
Vi søger derfor kollegaer, der trives med udvikling, samarbejde og forandring, og som har lyst til at sætte sit præg på fremtidens sekretariat.
Om jobbet
På begge matrikler arbejder vi i rotation. Det betyder, at du som udgangspunkt har en funktion én uge ad gangen. Du vil med tiden også blive tildelt specialopgaver, som varetages derudover. Hjemmearbejde er muligt, når du er grundigt oplært og kan varetage funktioner selvstændigt.
Rotationsopgaver:
Vi søger en kollega som:
Ansøgningsfrist og ansættelsesvilkår:
Er du blevet nysgerrig og vil vide mere om os og stillingen er du velkommen til at komme og hilse på. Det kan ske via aftale med sundhedsadministrativ leder Mia Gadegaard på mail miaga@regionsjaelland.dk eller telefon 23 43 45 97.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
| Firma | Region Sjælland Følg |
| Kontaktperson | Mia Gadegaard |
| Arbejdsadresse | Alleen |
| Postnr.: | 4180 |
| Kommune | Næstved |
| miaga@regionsjaelland.dk | |
| Ansøgningsfrist | 14/09/2026 |