WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 09/09/2026
favourite-job-icon
Afdelingschef til Stab i Skatte- og Vækstministeriets departement
Skatteministeriet - København
Antal ledige jobs
1.274
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/09/2026
favourite-job-icon
Er du klar til at nørde jura om nye mobilitetsformer?
Transportministeriet - København
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
Servicemedarbejder til kunde på Østerbro
Partneren A/S - København
Ansøgningsfrist: 13/09/2026
favourite-job-icon
Personalejurist med fokus på ledelsesstøtte
Københavns Professionshøjskole - København
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
MiniKup søger butiksassistenter til vores kommende genbrugsbutik med børnetøj i Rødovre centrum.
Foreningen ASE Selvstændige - København
Ansøgningsfrist: 14/09/2026
favourite-job-icon
Udbudskonsulenter og -jurister m/u erfaring søges til overraskende anderledes indkøb
Styrelsen for Danmarks Fængsler - København
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
Rengøring efter Events i Royal Arena & K.B. Hallen
Partneren A/S - København
Ansøgningsfrist: 14/09/2026
favourite-job-icon
Speciallæge søges til Flexklinikken Bispebjerg Frederiksberg Hospital med kompetencer inden for medicinske sygdomme og rusmiddelbehandling
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 07/09/2026
favourite-job-icon
Vil du skabe små magiske fællesskaber for børn på Nørrebro? Bliv sporskiftestuderende 30-37 timer ugentligt i Cismofytten
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 09/09/2026
favourite-job-icon
Ambitiøs pædagog til Børnehaven Villa Rose
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 12/09/2026
favourite-job-icon
Butiksassistent søges - Østerbro KBH
Administration og lager - København
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Vil du være med til at beskytte borgerne mod digital svindel som studentermedhjælper i Styrelsen for Samfundssikkerhed?
Styrelsen for Samfundssikkerhed, Østerbro - København

Afdelingschef til Stab i Skatte- og Vækstministeriets departement

Skatte- og Vækstministeriet er et af de helt centrale ministerier på Slotsholmen. Med ressortomlægningen er ministeriet blevet tilført flere vigtige opgaver, og området står også centralt i det nye regeringsgrundlag. I forlængelse heraf er opgaver og ansvar på ny blevet fordelt og forankret.

Om stillingen
Du har som afdelingschef det overordnede ansvar for afdelingen Stab i Skatte- og Vækstministeriets departement. Du vil have ansvar for strategisk styring samt tværgående og faglig koordinering af ministeriets arbejde med regeringssager og politiske forløb. Derudover bliver du overordnet ansvarlig for, at afdelingen understøtter den daglige betjening af ministeren og departementschefen, herunder sagsstyring, pressehåndtering, planlægning af større forløb mv.

Afdelingen Stab har tre kontorer: Minister- og Departementschefssekretariat, Presse samt Politik og Koordinering og en sekretariatschef. Du vil referere til departementschefen.

Du bliver en del af Skatte- og Vækstministeriets øverste ledelse, hvor du sammen med departementschefen og de øvrige afdelingschefer varetager den overordnede ledelse og udvikling af Skatte- og Vækstministeriet.

Om dig
Vi søger en afdelingschef med solid ledelseserfaring fra en politisk ledet organisation. Du skal have gennemslagskraft og evne at styre processer og prioritere opgaver i en travl hverdag.

Du skal have stort engagement, høj faglighed og gode samarbejdsevner og være i stand til at skabe et godt arbejdsmiljø og lede, inspirere og udvikle chefer og medarbejdere.

Vi lægger særlig vægt på, at du har:

  • en relevant videregående uddannelse.
  • veludviklede ledelseskompetencer, herunder evnen til at sætte mål, retning og kommunikere klart herom.
  • blik for at skabe tillidsfulde relationer internt og eksternt.
  • stærke kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt.
Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatte- og Vækstministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger på ministeriets område.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 340 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor hylder vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamenspapirer bedes sendt via linket "Søg stillingen" senest den 9. september 2026, kl. 12.00.

Er du tjenestemand, stiles din ansøgning til H.M. Kongen.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte fg. kontorchef for HR, Jura og Analyse Katharina Otto Vest Nielsen på 72 37 98 69 eller mail: kon@svmn.dk.

Der afholdes samtaler løbende. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet en straffeattest. Tiltrædelse snarest muligt.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt.

Ansættelse sker på åremålsvilkår i henhold til rammeaftale for kontraktansættelse af chefer i staten. Stillingen forventes klassificeret i lønramme 39, svarende til løngruppe 3 for kontraktansatte. Hertil kommer åremålstillæg og eventuelle yderligere tillæg efter forhandling.

Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Firma Skatteministeriet Følg
Kontaktperson Katharina Otto Vest Nielsen
Arbejdsadresse Nicolai Eigtveds Gade
Postnr.: 1402
Kommune København
Telefonnr. 72379869
Ansøgningsfrist 09/09/2026
Valgt stilling