WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/09/2026
favourite-job-icon
Afdelingsleder til Globen og Senhjerneskade
Globen og Senhjerneskade - Vesthimmerland
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 23/09/2026
favourite-job-icon
Afdelingsleder til Globen og Senhjerneskade
Globen og Senhjerneskade - Vesthimmerland
Ansøgningsfrist: 03/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Svejser til ab Aluminium A/S (Thisted)
Ab Aluminium A/S - Thisted

Afdelingsleder til Globen og Senhjerneskade

Afdelingsleder til Globen og Senhjerneskade

Vil du stå i spidsen for engagerede medarbejdere og være med til at skabe gode, udviklende tilbud til mennesker med forskellige støttebehov?

Globen og Senhjerneskade søger en fagligt velfunderet, tydelig og nærværende afdelingsleder til en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. oktober 2026, eller snarrest derefter.

Om Globen og Senhjerneskade

Globen og Senhjerneskade er en organisation under Vesthimmerlands Kommune, som rummer en bred vifte af tilbud til unge og voksne med fysiske, psykiske, kognitive og sociale funktionsnedsættelser.

Organisationen omfatter blandt andet beskyttet beskæftigelse efter servicelovens § 103, aktivitets- og samværstilbud efter § 104, særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse – STU – samt botilbud og dagtilbud til borgere med erhvervet hjerneskade.

Vores tilbud er placeret på flere adresser i Vesthimmerlands Kommune og omfatter forskellige målgrupper og faglige miljøer. Vi arbejder målrettet med at skabe meningsfulde og individuelt tilrettelagte tilbud med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer, ønsker og behov.

I det faglige arbejde tager vi blandt andet afsæt i neuropædagogik, KRAP, rehabilitering og recoveryorienterede tilgange. Vi har fokus på borgernes selvbestemmelse, deltagelse og mulighed for at udvikle størst mulig selvstændighed.

Om stillingen

Som afdelingsleder får du det ledelsesmæssige ansvar for:

  • Klubben
  • Botilbuddet Østre Boulevard
  • Senhjerneskade Dagtilbud

Du bliver personaleleder for medarbejderne inden for de tre områder og får ansvar for den daglige drift, den faglige kvalitet og den fortsatte udvikling af tilbuddene.

De tre områder har forskellige opgaver og organisatoriske rammer. Stillingen kræver derfor, at du kan tilpasse din ledelse til forskellige målgrupper og medarbejdergrupper, samtidig med at du sikrer en fælles faglig retning og sammenhæng på tværs.

Østre Boulevard er et døgndækket botilbud, hvilket betyder, at du får ledelsesansvar for en arbejdsplads med drift hele døgnet. Du skal derfor kunne skabe tydelige rammer og sikre sammenhæng mellem medarbejdere, vagtlag og faglige indsatser.

I Senhjerneskade Dagtilbud arbejdes der med individuelt tilrettelagte indsatser for borgere med erhvervet hjerneskade. Her er der blandt andet fokus på neuropædagogik, rehabilitering, vedligeholdelse og udvikling af borgernes funktionsevne samt på at skabe en meningsfuld og sammenhængende hverdag.

Klubben tilbyder sociale aktiviteter og fællesskab til målgruppen. Som afdelingsleder skal du understøtte, at tilbuddet fortsat udvikles med blik for borgernes behov, deltagelsesmuligheder og indflydelse.

Du bliver en del af ledergruppen i Globen og Senhjerneskade og får et tæt samarbejde med tilbudslederen og organisationens øvrig afdelingsleder. Ledergruppen har et fælles ansvar for den samlede organisation og arbejder både med den daglige drift og med den langsigtede faglige og organisatoriske udvikling.

Dine centrale opgaver

Som afdelingsleder skal du blandt andet:

  • Varetage personaleledelsen af medarbejderne i Klubben, Østre Boulevard og Senhjerneskade Dagtilbud.
  • Sikre en stabil og fagligt forsvarlig drift på tværs af de tre områder.
  • Skabe en tydelig fælles retning med udgangspunkt i kerneopgaven og borgernes behov.
  • Understøtte medarbejdernes faglige udvikling gennem nærværende ledelse, sparring, feedback og tydelige forventninger.
  • Sikre sammenhæng og kontinuitet i det døgndækkede tilbud på Østre Boulevard.
  • Følge op på arbejdstilrettelæggelse, bemanding og anvendelse af de tilgængelige ressourcer.
  • Arbejde systematisk med medarbejdernes trivsel, arbejdsmiljø og sygefravær.
  • Samarbejde med tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og MED-organisationen.
  • Understøtte kvaliteten i den socialfaglige dokumentation og opfølgningen på borgernes mål og indsatser.
  • Sikre, at faglige metoder og beslutninger omsættes til konkret praksis.
  • Bidrage til faglig udvikling inden for blandt andet neuropædagogik, rehabilitering og KRAP.
  • Sikre et konstruktivt samarbejde med borgere, pårørende, myndighed og øvrige samarbejdspartnere.
  • Håndtere komplekse borgerforløb og bidrage til løsninger i situationer, hvor der er forskellige hensyn og perspektiver.
  • Deltage aktivt og loyalt i ledergruppens tværgående og strategiske arbejde.
  • Bidrage til den fortsatte udvikling af organisationens tilbud, faglige indhold og fysiske rammer.
  • Omsætte politiske og ledelsesmæssige beslutninger til en tydelig og meningsfuld praksis for medarbejderne.

Vi søger en afdelingsleder, der

  • Har en relevant socialfaglig, pædagogisk, sundhedsfaglig eller anden relevant uddannelsesmæssig baggrund.
  • Har ledelseserfaring, gerne fra et socialfagligt område eller et døgndækket tilbud.
  • Gerne har en lederuddannelse eller er indstillet på at gennemføre en.
  • Har erfaring med eller kendskab til arbejdet med mennesker med erhvervet hjerneskade og komplekse støttebehov.
  • Kan varetage ledelse af flere afdelinger med forskellige målgrupper og opgaver.
  • Kan skabe tydelig retning, træffe beslutninger og samtidig invitere medarbejderne til dialog og medindflydelse.
  • Er synlig, tilgængelig og nærværende i den daglige ledelse.
  • Kan bevare roen og overblikket i en hverdag med skiftende og til tider komplekse problemstillinger.
  • Er tydelig og respektfuld i sin kommunikation.
  • Kan skabe følgeskab og understøtte et stærkt fagligt arbejdsfællesskab.
  • Har blik for både den enkelte medarbejder, den enkelte borger og organisationens samlede behov.
  • Har forståelse for økonomi, ressourcestyring og drift i en politisk ledet organisation.
  • Har gode digitale kompetencer og kan understøtte en systematisk dokumentationspraksis.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå loyalt og konstruktivt i et forpligtende ledelsesfællesskab.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til neuropædagogik, rehabilitering, KRAP, Cura og servicelovens bestemmelser på området. Det afgørende er, at du er fagligt nysgerrig og har lyst til at udvikle både dig selv, medarbejderne og organisationen.

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig lederstilling med mulighed for at gøre en mærkbar forskel.
  • Ledelsesansvar for tre forskellige og betydningsfulde tilbud.
  • Et selvstændigt ledelsesrum med mulighed for at påvirke den fortsatte udvikling.
  • Engagerede medarbejdere med en høj faglig ambition.
  • Et tæt og forpligtende samarbejde i ledergruppen.
  • Løbende sparring med tilbudslederen og afdelingsleder.
  • Mulighed for faglig og ledelsesmæssig udvikling.
  • En hverdag med både driftsmæssige, personalemæssige, faglige og strategiske opgaver.
  • En arbejdsplads, hvor dialog, samarbejde, medindflydelse og respekt for forskellighed vægtes højt.
  • Et arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes med kerneopgaven.

Praktiske oplysninger

Ansættelsessamtale afholdes d. 28. september.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. oktober eller snarrest derefter.

Da ansvarsområderne er placeret på forskellige adresser i Vesthimmerlands Kommune, må der forventes mødeaktivitet og transport mellem afdelingerne. Kørekort er derfor nødvendigt.

Stillingen indebærer ansvar for et døgndækket botilbud. Der må derfor forventes en vis fleksibilitet i forhold til arbejdstid og tilstedeværelse, når opgaverne kræver det.

Der vil blive indhentet en straffeatest. En ansættelse vil være afhængig af, om det anførte strafbare forhold er foreneligt med ansættelsen.

Firma Globen og Senhjerneskade Følg
Kontaktperson Kenneth Christensen
Arbejdsadresse Frederik d. VII's Alle
Postnr.: 9670
Kommune Vesthimmerland
Telefonnr. 99669580
E-mail kbc@vesthimmerland.dk
Ansøgningsfrist 23/09/2026
Valgt stilling