WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 22/10/2026
favourite-job-icon
Afdelingsleder til specialiserede botilbud Jens Warmings Vej og Skolegade
Københavns Kommune - København
Antal ledige jobs
1.403
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 29/10/2026
favourite-job-icon
Epidemiolog med stærke analytiske kompetencer og erfaring med kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet (København, Aalborg, Aarhus, Odense)
Region Midtjylland - København
Ansøgningsfrist: 31/10/2026
favourite-job-icon
Det Kongelige Teater søger udbudskonsulent
Det Kongelige Teater og Kapel - København
Ansøgningsfrist: 29/10/2026
favourite-job-icon
Application Manager med blik for processer og IT-anskaffelser
Bygningsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 26/10/2026
favourite-job-icon
“Fellow” til Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling, Hjertecentret, Rigshospitalet
Rigshospitalet - København
Ansøgningsfrist: 25/10/2026
favourite-job-icon
Vi skal flytte - vil du være med? Arena Skole og Fritid søger primærpædagog til skole og KKFO
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 26/10/2026
favourite-job-icon
Studiejob som handicaphjælper – få unik faglig erfaring med jura, bopælskontrol og data i Danmarks største kultur-, fritids og borgerserviceforvaltning
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 31/10/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper til Klub Nørre Fælled Skole (27 timer ugentligt)
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 03/12/2026
favourite-job-icon
Terensen Cleaning Services søger rengøringsmedarbejder
NMD Law Group ApS - København
Ansøgningsfrist: 02/11/2026
favourite-job-icon
Jurastuderende til Justitsministeriets departement
Justitsministeriet - København
Ansøgningsfrist: 25/10/2026
favourite-job-icon
Systemadministrator til virtualisering
Danmarks Meteorologiske Institut - København
Ansøgningsfrist: 25/10/2026
favourite-job-icon
Fast massør søges til faste virksomhedsordninger i København
Acture Denmark A/S - København
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
LOOKING FOR NAIL TECHNICIAN, COPENHAGEN!
Rosa Nails Studio ApS - København

Afdelingsleder til specialiserede botilbud Jens Warmings Vej og Skolegade

Vil du stå i spidsen for to specialiserede botilbud for unge og voksne med autisme?
Og kan du se dig selv som en nærværende leder, der bevæger sig mellem to adresser og to forskellige tilbud?

Så er det måske dig, vi søger som afdelingsleder for Jens Warmings Vej og Skolegade.

Du får en alsidig lederopgave, hvor du både skal sikre stabil drift, høj faglig kvalitet og en tydelig retning, og samtidig være tæt på medarbejdere og borgere på begge tilbud.

Om Jens Warmings Vej
Jens Warmings Vej på Amager er et midlertidigt § 107-botilbud for 13 borgere i alderen 18-35 år med autisme. Tilbuddet har fokus på udvikling og vedligeholdelse af borgernes kompetencer gennem et struktureret træningsforløb med målet om på sigt at kunne bo mere selvstændigt med eller uden støtte. Der arbejdes blandt andet med tydelige faser, indsatsmål, relationer og et tæt samarbejde med borgerne og deres pårørende.

Om Skolegade
Skolegade i Valby er et bofællesskab for 14 borgere i alderen 18-30 år med autisme. Her er fokus på at skabe en meningsfuld og overskuelig hverdag, der understøtter borgernes selvstændighed og medbestemmelse. Tilbuddet har specialiseret viden om autismespektrumforstyrrelser og lægger vægt på faglig udvikling, sociale fællesskaber og et tæt samarbejde med de pårørende.

En alsidig lederopgave på to adresser
Du bliver leder for to veletablerede tilbud med hver deres historie, medarbejdere, borgere og hverdag. Det betyder, at du ikke kommer til et tomt lærred. Du skal bygge videre på det, der fungerer, skabe kontinuitet og samtidig have blik for, hvor der er behov for udvikling og en ny retning. Det er derfor vigtigt, at du har lyst til en lederrolle, hvor du er fysisk til stede. Du skal kunne se værdien i at være tæt på praksis, medarbejderne og borgerne. Du får dermed en lederstilling med variation i hverdagen, hvor du både skal kunne løfte blikket og arbejde strategisk og samtidig være tæt på den daglige drift.

Dine vigtigste opgaver bliver at

  • lede medarbejdergrupperne og skabe tydelig retning, trivsel, engagement og faglig udvikling
  • være en nærværende og synlig leder og har blik for de forskellige behov og kulturer
  • sikre stabil drift, herunder vagtplanlægning, ressourcestyring, prioritering og opfølgning
  • sikre høj faglig kvalitet og understøtte, at pædagogiske metoder og faglige tilgange omsættes til praksis
  • følge op på arbejdsgange, dokumentation, mål og kvalitetsstandarder
  • skabe sammenhæng og samarbejde på tværs af de to tilbud og samtidig respektere deres forskellige målgrupper og opgaver
  • samarbejde med interne og eksterne parter, herunder myndighed, psykiatri, jobcentre og pårørende.
Dit ledelsesfællesskab
Du får dit eget ledelsesansvar, men du står ikke alene. Jens Warmings Vej og Skolegade er forankret i organisationen NORA, som består af fem botilbud i alt. Du bliver en del af et tværgående ledelsesfællesskab med andre afdelingsledere og en tilbudsleder, hvor der er mulighed for sparring, fælles refleksion og samarbejde om både drift og udvikling.

På de to tilbud arbejder vi blandt andet med neuropædagogik, Low Arousal, KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende praksis), borgerinddragelse og recoveryorienterede tilgange.

Vi søger en leder, der

  • har ledelseserfaring og gerne erfaring fra autisme- og/eller socialområdet – erfaring eller kendskab til psykiatrien er en klar fordel
  • har en lederuddannelse eller ønske om at få en
  • kan omsætte faglighed og metoder til praksis og sætte retning, følge op og skabe kvalitet i det daglige arbejde
  • er tydelig, nærværende og relationelt stærk og kan skabe følgeskab, engagement og trivsel
  • har blik for både mennesker, drift og kvalitet og arbejder struktureret med aftaler, mål og opfølgning
  • kan stå roligt og tydeligt i en organisation med eksisterende kulturer og samtidig være nysgerrig på, hvad der kan udvikles og forbedres
  • kommunikerer klart og inspirerende og kan skabe gode relationer til både medarbejdere, borgere, pårørende og samarbejdspartnere.
Vi tilbyder

  • en spændende og alsidig lederstilling med ansvar for to forskellige, specialiserede tilbud
  • mulighed for at sætte retning og udvikle faglighed, kultur og samarbejde
  • tæt sparring med tilbudsleder og ledelseskolleger
  • et fagligt miljø med høje ambitioner og fokus på udvikling
  • lederudvikling og kompetenceudvikling
  • et stærkt tværfagligt samarbejde
  • en meningsfuld lederrolle med stor betydning for både borgere og medarbejdere.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Tiltrædelse er den 1. december 2026. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi indhenter relevante referencer og straffeattest som led i ansættelsesprocessen.

Vil du være vores nye afdelingsleder?
Hvis du kan se dig selv i en lederrolle, hvor du både skal skabe stabilitet, udvikling og faglig retning – og hvor du har lyst til at være en synlig leder på både Jens Warmings Vej og Skolegade – så hører vi meget gerne fra dig. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Malene T Nordskov Thomasen på 21 84 82 83.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest torsdag den 22. oktober 2026
Vi holder samtaler afholdes mandag den 26. oktober og torsdag den 29. oktober. Der indgår personlighedstest og case, hvis du går videre til 2. samtale.

Firma Københavns Kommune Følg
Kontaktperson Malene T Nordskov Thomasen
Arbejdsadresse Borups Allé
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 21 84 82 83
Ansøgningsfrist 22/10/2026
Valgt stilling