Har du lyst til at arbejde tæt på det politiske maskinrum på Slotsholmen og udvikle rammerne for arbejdet i et departement? Kan du hurtigt gennemskue komplekse problemstillinger, skabe fremdrift på tværs og formulere skarpe oplæg til ledelsen? Så er du måske vores nye kollega Kontoret for Organisation og Styring.
Om stillingen Vi søger en analytisk stærk generalist, som kan drive tværgående processer og understøtte departementets ledelse. Du får ansvar for at skabe overblik, koordinere bidrag fra organisationen og sikre, at ledelsen får klare og rettidige grundlag for prioritering og opfølgning.
Opgaverne vil blandt andet være knyttet til departementets arbejdsprogrammer, klimamålinger, kontorchefmøder og andre tværgående styrings- og ledelsesprocesser. Hertil vil du skulle arbejde med koordination og styring af sager fra en af Finansministeriets styrelser. Fælles for opgaverne er, at du skal kunne sætte dig hurtigt ind i nye problemstillinger, forstå ledelsens behov og føre processer sikkert fra planlægning til opfølgning.
Dine opgaver kan blandt andet være at:
- udarbejde sager, analyser og beslutningsoplæg til departementets ledelse,
- koordinere og bidrage til politiske sager på tværs af departementet, koncernen og øvrige ministerier
- varetage ministerbetjening af høj kvalitet, herunder planlægge og drive tværgående processer og sikre fremdrift og kvalitet, samt
- bidrage til organisationsudvikling og udvikling af ledelsesunderstøttelsen, heriblandt understøtte møder, seminarer og ledelsesfora.
Om dig Du har en relevant akademisk uddannelse, fx statskundskab, økonomi eller en anden samfundsvidenskabelig uddannelse. Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring. Det afgørende er ikke din anciennitet, men at du har et højt fagligt niveau og hurtigt kan tage ansvar for krævende opgaver.
Vi lægger vægt på, at du:
- har interesse for organisationsudvikling og ledelsesbetjening,
- kan analysere komplekse problemstillinger og omsætte dem til klare løsninger,
- har stærk procesforståelse og et godt blik for interessenthåndtering, og
- skriver klart, præcist og modtagerorienteret, så beslutningstagere let kan gennemskue komplekse problemstillinger.
Erfaring med ledelsesbetjening eller processtyring fra centraladministrationen er en fordel, men ikke et krav. Er du nyuddannet, kan du eksempelvis have vist dit faglige niveau gennem stærke studieresultater, et relevant studiejob eller praktik og skriftlige produkter af høj kvalitet.
Om Kontoret for Organisation og Styring Kontor for Organisation og Styring varetager en række centrale stabsfunktioner i Finansministeriets departement og understøtter ministeriets kerneprocesser. Du bliver en del af et kontor med høj faglighed, tæt samarbejde og gode muligheder for sparring. Vi lægger vægt på kvalitet i opgaveløsningen og et godt kollegialt fællesskab.
Finansministeriet som arbejdsplads Finansministeriet giver regeringen grundlag for at føre en sund økonomisk politik og udvikle den offentlige sektor. I departementet bliver du en del af et ambitiøst miljø, hvor opgaver løses på tværs og har betydning for samfundet.
Vi lægger vægt på din faglige og personlige udvikling. Du får løbende sparring og bliver som ny medarbejder introduceret til arbejdet og organisationen gennem Finansministeriets introduktionsforløb.
Ansættelsesvilkår Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og indplaceres som fuldmægtig eller konsulent på baggrund af dine kvalifikationer.
Det er en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes på det rette niveau og opretholde godkendelsen gennem hele ansættelsen.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, aktuelt departementet, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Jessica Buckland på tlf. 20237536 eller mail
jesbuc@fm.dk.
Ansøgning Send din ansøgning, dit CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 14. oktober 2026.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.