WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 02/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Akademisk konsulent med juridisk forståelse søges til skoleforvaltningen på Frederiksberg
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 02/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Akademisk konsulent med juridisk forståelse søges til skoleforvaltningen på Frederiksberg
Frederiksberg Kommune - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Salgsassistent på deltid, DeliDrop Torvehallerne
DeliDrop - København

Akademisk konsulent med juridisk forståelse søges til skoleforvaltningen på Frederiksberg

Brænder du for fagligt velfunderede løsninger gennem god sagsbehandling, sagskoordinering og vejledning af kollegaer? Så skal du komme til Frederiksberg og blive en del af Danmarks bedste skoleafdeling. Her skal du være med til at styrke god forvaltningsskik og høj kvalitet i sagsbehandlingen inden for Skoleafdelingens myndighedsområde. 

Du vil få ansvar for at vurdere, koordinere og behandle aktindsigtsanmodninger og klagesager. Opgaverne løses i samarbejde med relevante kollegaer og skoler, samt kommunens jurister. Samtidig forventes det, at du løbende tilegner dig viden om lovgivning og bekendtgørelser, der danner rammen for folkeskoleområdet og deler din viden med resten af afdelingen. 

Vi forventer at du: 
  • har erfaring med forvaltningsret, offentlighedsloven samt folkeskoleområdet og folkeskoleloven 
  • er struktureret og ikke mister overblikket, når der er mange bolde i luften
  • kan være vejledende, understøttende og tålmodig med kollegaer med mange forskellige uddannelsesbaggrunde
  • er lydhør og lærende, når du samarbejder
  • er ydmyg og nysgerrig over for balancen mellem en forvaltnings opgaver og skolernes praksis
  • har gode skriftlige og kommunikative kompetencer 
  • formår at formidle komplicerede regler i et letforståeligt sprog

Skoleafdelingen på Frederiksberg er inddelt i læringsfællesskaber med forskellige faglige ansvarsområder og kompetencer. Vi leder efter en konsulent til læringsfællesskabet ’Politik og Borger’. Dette fællesskab består af konsulenter, der sparrer og udvikler sig fagligt omkring at skabe sammenhæng mellem skolernes praksis, de politiske dagsordener og besvarelser på borgerhenvendelser indenfor de gældende nationale og kommunale rammer. Du kommer til at samarbejde i Politik og Borger særligt vedrørende aktindsigter og borgerhenvendelser. 

Selvom du er forankret i Politik og Borger skal du i lige så høj grad arbejde sammen med fem gode kolleger i læringsfælleskabet ’Visitation og Vejledning’. Dette læringsfællesskab er tovholdere i komplekse elevforløb, forvalter afgørelser for elever, der har behov for særlig støtte, så de får det, de har ret til jævnfør relevant lovgivning. Du kommer til at samarbejde med kollegaer i Visitation og Vejledning om eksempelvis klagesager over skolevisitationsafgørelser og lovpligtige tilsyn.

Vi tilbyder: 
  • en skoleafdeling som leverer høj kvalitet til både skoler, politikere og borgere 
  • en arbejdsplads, hvor god organisering og kontinuerligt arbejde med udvikling af både faglighed og konsulentrolle er i fokus  
  • en fleksibel og inkluderende afdeling med engagerede kollegaer, der gør sig umage sammen og har et stærkt fællesskab
  • en arbejdsplads med højt til loftet, hvor vi sammen udvikler os gennem læring og konstruktiv feedback
  • en ledelse, der skaber rammer for, at du udvikler dig fagligt og personligt, som anerkender dig og dit bidrag, og som har forventninger til, at du tager ansvar

Skoleafdelingen på Frederiksberg er en aktiv medspiller for skoler, borgere og det politiske niveau i at skabe rammer for skoler, hvor alle børn lærer og trives. Ledelse og konsulenter i skoleafdelingen tilstræber at være mentaliserende, modige, lydhøre, pragmatiske, strategiske, nysgerrige og kvalitetssikrende. Vi arbejder både bredt og dybt, alene og sammen. Vi har vores egen udvikling og læring på sinde og ser det som et fælles ansvar, at vi bliver så dygtige som vi kan. 

Vi tilbyder en spændende arbejdsdag med ansvar, opgaver og tiltag, som har betydning for børn, unge og voksne. Vi holder til på Frederiksberg Rådhus i smukke rammer. Vi vægter fællesskabet højt og tror på, at arbejdsglæde er noget, vi skaber sammen. 

Yderligere information 

Ansøgningsfristen er torsdag den 2. oktober. Første samtale afvikles d. 19. oktober og anden samtale d. 27. oktober. 

Stillingen forventes at være med en beskæftigelsesgrad på 37 timer ugentligt og ønskes besat pr. 1. december 2026
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. 

Hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Line Berthelsen på mail libe23@frederiksberg.dk  eller send sms på 28980097, så bliver du ringet op.  


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Firma Frederiksberg Kommune Følg
Kontaktperson Line Berthelsen
Kommune Frederiksberg
Telefonnr. +4528980097
Ansøgningsfrist 02/10/2026
Valgt stilling