WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 28/10/2026
favourite-job-icon
AKT-medarbejder søges – vær med til at udvikle og udbygge vores AKT-tilbud på Svinninge Skole
Holbæk Kommune - Holbæk
Antal ledige jobs
3
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 28/10/2026
favourite-job-icon
AKT-medarbejder søges – vær med til at udvikle og udbygge vores AKT-tilbud på Svinninge Skole
Holbæk Kommune - Holbæk
Ansøgningsfrist: 25/10/2026
favourite-job-icon
Anerkendende og relationsstærk pædagog søges til Sirius Hagesholm
Sirius Hagesholm - Holbæk
Ansøgningsfrist: 09/10/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Døgnpersonale – stilling der giver mening
Udveje Behandling Aps - Holbæk

AKT-medarbejder søges – vær med til at udvikle og udbygge vores AKT-tilbud på Svinninge Skole

Har du stærke relationskompetencer, blik for børn og unges trivsel og lyst til at være med til at udvikle vores eksisterende AKT-tilbud?

Vi søger en engageret og selvstændig AKT-medarbejder, som får en selvstændig rolle i den fortsatte udvikling og udbygning af vores AKT-indsats.

Stillingen er fuld tid med mulighed for deltid.


Om stillingen

Som AKT-medarbejder bliver du en vigtig del af arbejdet med adfærd, kontakt og trivsel. Du kommer til at arbejde tæt sammen med elever, lærere, pædagoger, forældre og øvrige fagpersoner omkring børn og unge, som har behov for en særlig pædagogisk og social indsats.

En væsentlig del af stillingen bliver, at du selvstændigt skal være med til at videreudvikle og udbygge vores eksisterende AKT-tilbud. Du får derfor mulighed for at sætte dit præg på både indhold, struktur og organisering af indsatsen.

Du skal blandt andet:

  • Videreudvikle eksisterede AKT indsatser og tilbud
  • Se nye muligheder og behov
  • Planlægge og gennemføre individuelle og gruppebaserede forløb
  • Understøtte børn og unges trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskaber
  • Samarbejde tæt med eksisterende AKT-team, lærere, pædagoger, ledelse og andre relevante fagpersoner
  • Bidrage med AKT-faglig sparring og vejledning til medarbejdere
  • Arbejde systematisk med observationer, mål og evaluering af indsatsen
  • Tage initiativ til nye tiltag, metoder og samarbejdsformer

Vi forestiller os...
  • At du har relevant pædagogisk erfaring, gerne med AKT-arbejde og uddannelse eller lignende, men det vigtigste er at du kan arbejde selvstændigt og struktureret, har stærke relationskompetencer og kan omsætte faglig viden til pædagogisk praksis.
  • At du kan tage initiativ, ser muligheder og arbejder anerkendende.
  • At du er god til at skabe tillid og samarbejde med både børn/unge og forældre, og sidst men ikke mindst – kan bevare overblikket og være fleksibel når behovet ændrer sig.


Om Svinninge Skole

På Svinninge Skole vil vi bygge en skole med mange døre. Vi har en klar mission: At danne og uddanne hele mennesker i tæt samarbejde med elever, forældre, medarbejdere og lokalsamfund.

Vi går alle ind ad den samme dør hver morgen, men vi sender vores elever ud gennem mange forskellige døre – med blik for deres forskellige talenter, potentialer og veje i livet.

Vores vision er en mangfoldig og inkluderende læringskultur, hvor alle elever bliver set og hørt. Trivsel er et gennemgående fokus i alt, hvad vi gør, og vi arbejder målrettet for, at alle børn skal have plads i mindst ét socialt og fagligt fællesskab.

Vi er en engageret og ambitiøs skole, hvor udvikling, samarbejde og faglighed går hånd i hånd – og hvor vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen i vores stærke fællesskab.


Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge i et fagligt stærkt og varmt fællesskab?

Vi byder på kaffe og rundvisning på skolen og deler ud af gode svar til de spørgsmål du måtte have. Kontakt skoleleder, Søren Kæstel Christensen, på tlf. 72 36 22 58 og aftal nærmere.

Vi glæder os allerede til at høre fra dig!


Ansøgningsfrist
28. oktober

Samtaler
Vi indkalder løbende til samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted

Opstart
1. december


Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.

I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Firma Holbæk Kommune Følg
Kontaktperson Søren Christensen
Postnr.: 4300
Kommune Holbæk
Telefonnr. 72362258
E-mail sokch@holb.dk
Ansøgningsfrist 28/10/2026
Valgt stilling