Bliv en del af AKV AmbA
– og vær med til at udvikle fremtidens fødevareingredienser
Brænder du for laboratoriearbejde, analyser og produktudvikling? Motiveres du af at omsætte teori til praksis gennem forsøg og test? Og trives du i et fællesskab, hvor ordentlighed, viden, fællesskab og ambition er i centrum? Så er det måske dig, vi søger som vores nye R&D Laborant i et 12 måneders barselsvikariat.
Om os
AKV i Langholt er en andelsvirksomhed med ca. 150 medarbejdere, der producerer og sælger kartoffelstivelsesprodukter til fødevareindustrien. Vi er ejet af nordjyske kartoffelavlere, som vi arbejder tæt sammen med for at sikre en effektiv, bæredygtig og ansvarlig fødevareproduktion.
I vores R&D-afdeling arbejder vi målrettet med udvikling af nye ingrediensløsninger til den globale fødevareindustri. Innovation, faglig nysgerrighed og tæt samarbejde er en naturlig del af hverdagen, og vi arbejder løbende med at udvikle nye funktionelle stivelsesløsninger til vores kunder verden over.
Vi søger netop nu en laborant med en hands-on tilgang, der trives med praktisk laboratoriearbejde, analytiske opgaver og tværfagligt samarbejde. Stillingen er et barselsvikariat på 12 måneder.
Om jobbet
Som R&D Laborant bliver du en del af virksomhedens udviklingsafdeling, hvor din primære opgave bliver at gennemføre forsøg og analyser i forbindelse med udviklingen af nye typer modificerede stivelser til fødevareindustrien.
Du vil arbejde selvstændigt i laboratoriet, men samtidig indgå i et tæt samarbejde med R&D Manager og det øvrige udviklingsteam. Derudover får du et tæt samarbejde med kollegerne i AKV FoodLab i Aarhus, som arbejder med at optimere anvendelsen af vores ingredienser i forskellige fødevareapplikationer.
Stillingen er placeret i Langholt ved Vodskov, hvor både produktion og laboratorium er placeret. Der må forventes møder og projektsamarbejde med kolleger i Aarhus et par gange om måneden.
Ønsket opstart er 1. november – senest 1. december 2026.
Dine arbejdsopgaver er bl.a.
Udføre praktiske forsøg i forbindelse med udviklingen af nye typer stivelser med specifikke funktionelle egenskaber i forskellige fødevareapplikationer
Udføre analyser såsom titrering, NIT, viskositetsmålinger, der udfordrer dine analytiske evner.
Arbejde aktivt i laboratoriet med test, målinger og evaluering af forsøgsresultater.
Dokumentere og analysere forsøgsresultater i samarbejde med teamet.
Vedligeholde og rengøre laboratorie- og procesudstyr.
Bidrage til indkøbsopgaver for laboratoriet, hvor det er nødvendigt.
Sikre en god overlevering af opgaver til kolleger i form af rapporter og dokumentation
Diverse ad hoc-opgaver i afdelingen.
Vi forestiller os, at du
Er uddannet laborant eller har en lignende relevant uddannelse
Gerne har erfaring fra fødevareindustrien. Erfaring med pulverproduktion og procesindustri er en fordel, men ikke et krav
Arbejder struktureret og har sans for detaljer
Trives med praktisk laboratoriearbejde og analytiske opgaver
Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver
Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til teamets udvikling
Er nysgerrig, kvalitetsbevidst og motiveres af at finde nye løsninger
Har gode IT-kundskaber på brugerniveau
Behersker dansk i skrift og tale samt kan læse og forstå engelsk
Du har et solidt fagligt ståsted, men er fortsat nysgerrig for at prøve nye veje. Den rette kandidat er en selvstændig og kvalitetsbevidst laborant, som trives med varierede opgaver i en ofte travl hverdag, som indbefatter såvel rutineprægede analyser som mere projektorienterede opgaver. Der er således tale om et job med flere forskelligartede arbejdsopgaver og kontakt på tværs i organisationen, og tæt samarbejde med virksomhedens øvrige medarbejdere, især inden for kvalitetsområdet.
Vi tilbyder
Muligheden for at være en nøglemedarbejder i et dynamisk team
Indflydelse og frihed under ansvar i en international virksomhed med en handlingsorienteret beslutningsproces, hvor der ofte er fart på
Faglig sparring i tæt samarbejde med R&D Manager og den øvrige ledelse
Et arbejdsmiljø med entreprenørånd, sammenhold og højt præstationsniveau
En åben, direkte og respektfuld tone.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning og CV til Job@akv.dk med emnet ”Ansøgning som R&D Laborant”. Der er sidste ansøgningsfrist den 16. oktober 2026. Ansøgninger behandles løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henriette Damgaard (R&D Manager) på tlf. nr. 20 95 03 47.