WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 02/09/2026
favourite-job-icon
Ambitiøs og fantasifuld socialpædagog - bliv en del af et stærkt arbejdsfællesskab på Solgården, der realiserer drømme for mennesker med funktionsvariationer
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Antal ledige jobs
16
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 02/09/2026
favourite-job-icon
Ambitiøs og fantasifuld socialpædagog - bliv en del af et stærkt arbejdsfællesskab på Solgården, der realiserer drømme for mennesker med funktionsvariationer
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 23/08/2026
favourite-job-icon
Specialpædagog til Nordlyset - Drømmer du om specialpædagogik og udvikling men uden weekendvagter?
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 09/09/2026
favourite-job-icon
Medarbejder med ’hænderne skruet rigtigt på’ til Solgården – aktivitets- og beskæftigelsestilbud
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 24/08/2026
favourite-job-icon
Pædagog til vuggestuen i Kastanjely – bliv en del af et stærkt fagligt fællesskab
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 21/08/2026
favourite-job-icon
To pædagoger til mellemgruppen i Solhøj – få tid til faglighed og kolleger tæt på
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 30/08/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Eventyrhuset
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Havtornens vuggestue - Nyt dagtilbud, Nye muligheder, Ny begyndelse
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
favourite-job-icon
Børnehuset Grønhøj søger en ny pædagogkollega
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Pædagog til vuggestue i Høje-Taastrup – vær med til at skabe de bedste 1000 første dage
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 16/08/2026
favourite-job-icon
Pædagoger/PAU / Barselsvikar til Læringshusets Børnehave.
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 15/08/2026
favourite-job-icon
Pædagog/PAU søges med lyst til at skabe magiske øjeblikke i børnehøjde
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup

Ambitiøs og fantasifuld socialpædagog - bliv en del af et stærkt arbejdsfællesskab på Solgården, der realiserer drømme for mennesker med funktionsvariationer

Sans og Samvær leder efter en ny kollega, som tænker og handler kreativt, arbejder struktureret og har nysgerrighed som drivkraft for udviklingen af mennesket.

Vi arbejder med bevægelse og berøring, fysisk såvel som følelsesmæssigt, gennem sanseeksperimenter, kommunikation, udeliv, håndværk, musik – og alt der opstår i nuet. Det handler ikke om at undervise, men om læring til livet og at åbne rum, hvor mennesket kan mærke, udtrykke og udfolde sig selv og udleve sine drømme – store som små.

I Sans og Samvær arbejder vi med individet - også dem, der ikke altid bruger ord – derfor skal vi være eksperter i at læse det usagte. I blikke, stemninger og i rytmen i rummet. Her er vi både fagligt forankrede og legende i praksis. Vi skaber tydelige rammer, så der er plads til hverdagsmagi, modige idéer og spontane øjeblikke, der vibrerer af mening.

Om Solgården

Solgården er et dagtilbud for voksne med funktionsvariationer, som har et varigt støttebehov. Vi har ca. 100 brugere med fokus på udvikling af personlige, sociale og faglige kompetencer. Du bliver en del af et team med ca. 35 kolleger, der alle efteruddannes i KRAP-metoden. Medarbejdergruppen består primært af socialpædagoger samt profiler som fysioterapeuter, grafikere, tekstilformidlere, gartner, kok og musikere.

Du kan læse om Solgården på vores hjemmeside.

Du er nysgerrig og eksperimenterende

Du ser gruppeaktiviteter som mere end samvær – og du bruger dem som afsæt for at åbne verdener, styrke relationer og vække skjulte potentialer til live.

Du har blik for det, der spirer – og du tror på, at mennesker vokser, når nogen tror på dem. Med både fantasi, videbegærlighed og faglighed er du optaget af at skabe rum, hvor deltagerne kan opleve sig selv som betydningsfulde medlemmer af et arbejdsfællesskab.

Det giver dig energi at arbejde med mennesker, der har brug for støtte i det meste – og du ved, at selv det mindste skridt kan være et kvantespring, når det bliver set, bevidnet og rummet rigtigt.

Du møder de langstrakte læreprocesser med professionel tålmodighed og et glimt i øjet – og du har mod på at tage din nysgerrighed og læringslup med på arbejde hver eneste dag. Du vil gerne bruge din egen krop i læringsrummet og synes, at det er vigtigt at være kreativ ift., hvordan mennesker med funktionsvariationer kan bringe deres kroppe og fysiske ressourcer i spil.

Vi leder efter dig, der: 

  • Har en relevant uddannelse - meget gerne med erfaring fra specialområdet 
  • Er interesseret i at være en del af et stærkt team, hvor fagligt mod og den åbne og ærlige dialog er definerende for måden vi er sammen på
  • Kan vække potentialer og facilitere udviklingsmuligheder hos mennesker med afsæt i kollektive læringsrum.
  • Har passion for dit felt og kan begejstre dine omgivelser
  • Får energi af at arbejde mod langsigtede mål og ser de små succeser undervejs
  • Reflekterer og ser værdien i at sætte ord på dine overvejelser og idéer, så vi udvikler pædagogikken og lærer af hinanden

Send os en ansøgning

Ræsonnerer beskrivelsen af vores arbejde og team i dig, så send os en motiveret ansøgning, der giver os en fornemmelse for, hvad der driver dig i dit arbejde. Du bedes derfor:

  • Beskrive i din ansøgning, hvordan du ser, at dine erfaringer og kompetencer kan skabe værdi hos os både i et brugerperspektiv og i et kollegialt. Du behøver ikke opridse dine erfaringer i ansøgningen – det kan vi læse i dit CV
  • Vedhæfte dit CV med relevante erfaringer og uddannelser
  • Vedhæfte dit uddannelsesbevis

Praktisk information

Stillingen er på 37 timer om ugen. Ansættelse pr. 1. november 2026 eller efter aftale.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes der straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser.

Ansøgningsfristen er onsdag den 2. september 2026

Screeningssamtaler afholdes mandag den 7. og tirsdag den 8. september 2026. Anden samtale afholdes fredag den 11. september 2026. Der indgår en caseopgave i forbindelse med anden samtale.

Kontakt

Solgården ligger på Solsortevej 9 B-D i Taastrup i gåafstand fra Taastrup S-station.

Vi vil gerne opfordre dig til at komme ud på et besøg (tirsdage og torsdage), så du kan få mere viden om pædagogikken, værkstedsgruppen og fornemme Solgården som arbejdsplads.

Har du spørgsmål til jobbet, dagligdagen på Solgården eller vil du aftale et besøg, så kontakt: 

  • Medarbejderne i Sans & Samvær på 30700751 
  • Leder Anne Thybo Høyer på 27240616

Du kan læse Annes ledelsesgrundlag for at få en fornemmelse af, hvem din kommende leder er.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Firma Høje-Taastrup Kommune Følg
Kontaktperson Anne Thybo Høyer
Kommune Høje-Taastrup
Telefonnr. +4527240616
Ansøgningsfrist 02/09/2026
Valgt stilling