WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 03/11/2026
favourite-job-icon
Analytiker til datadrevet kvalitetsopfølgning i kollektiv transport (barselsvikariat)
Trafikselskabet Movia - København
Antal ledige jobs
1.270
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 06/11/2026
favourite-job-icon
Undervisere inden for Finans og Økonomi – vær med til at forme fremtidens finansøkonomer på EK
Erhvervsakademi København - København
Ansøgningsfrist: 12/11/2026
favourite-job-icon
Ledende kirketjener til Københavns Domkirke
Københavns Domkirke Vor Frue Kirke - København
Ansøgningsfrist: 08/11/2026
favourite-job-icon
Jurister til stærkt fagligt fællesskab i Personalejura og Forhandling i Københavns Kommune
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 16/12/2026
favourite-job-icon
Kok søges til Restaurant Abigail i Axel Towers
Restaurant Abigail - København
Ansøgningsfrist: 04/11/2026
favourite-job-icon
Korsanger (sopran) til Københavns Domkirke
Københavns Domkirke Vor Frue Kirke - København
Ansøgningsfrist: 16/12/2026
favourite-job-icon
Rengøringsassistenter til København og omegn, fuldtid og deltid
Clean24 ApS - København
Ansøgningsfrist: 11/11/2026
favourite-job-icon
Morgenåbner/pædagogisk medhjælper til KKFO Holberg på Holbergskolen til fast stilling i Drivhuset 8 timer om ugen
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 13/11/2026
favourite-job-icon
Ejendomsservicetekniker til Etablissement- og Terrænkommandoen på Svanemøllens kaserne
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Svanemøllens Kaserne - København
Ansøgningsfrist: 01/12/2026
favourite-job-icon
Pædagogisk medarbejder til Mikkelborg – verdens bedste børnehave
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 17/11/2026
favourite-job-icon
Afdelingslæge med interesse for patientsikkerhed til Tilsyn og Rådgivning Øst
Styrelsen for Patientsikkerhed, Islands Brygge - København
Ansøgningsfrist: 16/11/2026
favourite-job-icon
SUF i Vanløse søger en leder, der tør gå nye veje
DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - København

Analytiker til datadrevet kvalitetsopfølgning i kollektiv transport (barselsvikariat)

Vi søger, til et barselsvikariat, en faglig stærk dataanalytiker, der brænder for kvalitet og kundetilfredshed. Du får ansvaret for at indsamle, analysere og rapportere data, der dokumenterer kundetilfredsheden fra ca. 180 millioner årlige passagerer i busser på hele Sjælland og Lolland/Falster.

Arbejdsområde og opgaver
Kundetilfredsheden er vigtig i vores arbejde. Vi bruger derfor data aktivt til at følge op på kvaliteten hos vores eksterne busoperatører - og det har direkte, økonomisk betydning for deres kontrakter. Derfor er din rolle både ansvarsfuld og vigtig.

Datagrundlaget for kundetilfredsheden er ca. 30.000 årlige kundeinterviews i busserne, som gennemføres af en ekstern leverandør, og som du får et tæt samarbejde med - både på daglig basis og som periodisk rapportering og tilrettelæggelse af interviews i kommende perioder.

Dine daglige opgaver består i opdatering af passagertilfredshedsdatabasen, sikre datakvalitet samt vedligeholdelse af datasystemet, så systemet altid er ajourført.

Interview-dataene bearbejdes i vores BI-miljø med dig, som administrator af de relevante BI-rapporter, i tæt samarbejde med vores BI-team.

Du får ansvar for opfølgningen på operatørernes kvalitetsperformance, i forhold til deres kontrakter med Movia og kontakten til operatørerne i forbindelse med driften af kvalitetssystemet.

Som kvalitetsansvarlig vil du blive involveret i analyse- og udviklingsopgaver, der rækker på tværs af Movias afdelinger, og som også omfatter Movias ejere (regioner og kommuner på Sjælland), de eksterne busoperatører og den eksterne leverandør af kvalitetsmålinger.

Det vil være dig, der formulerer kravene til de analyserapporter, der skal bygges omkring kvalitetsmålingerne og dig, der bringer indsigterne fra analyserne i spil i udviklingen af Movias arbejde på området.

Hvem er du?
  • Du har stærke analytiske evner og erfaring med kvantitative kundedata - fra indsamling, over kvalitetssikring til analyse.
  • Du er god til at opnå resultater - også gennem samarbejde med andre i og uden for din egen afdeling og har et stærkt personligt engagement.
  • Du har en relevant akademisk uddannelse og kan både være nyuddannet og have erfaring fra lignende stilling.

Om os
Du vil indgå i en gruppe på 6 personer (inkl. dig), der arbejder for at etablere en bedre busdrift baseret på troværdige data og indsigt i den reelt leverede busdrift. Teamet har ansvar for driftsopfølgning og optimering over for de eksterne busoperatører, formulering af krav til den fremtidige busdrift, ledelsesrapportering og for udvikling af nye databaserede tilgange til opfølgning.

Vores nuværende dataanalytiker går på barsel i december. For at sikre en god overgang vil der være mulighed for overlap og sparring, så du kan blive sat grundigt ind i opgaverne og få en tryg opstart.

Hvorfor vælge Movia?
  • Du får mulighed for at arbejde med bæredygtighed og innovation.
  • En uformel og samarbejdsorienteret arbejdsplads med fokus på udvikling.
  • En central rolle i en organisation med en stærk teamkultur og grønne ambitioner.
  • Fleksible arbejdsforhold og en arbejdsplads i hjertet af Valby, tæt på offentlig transport.

Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Analytiker Monique Schjødt Nielsen på telefon 3613 1718 eller mail: mon@moviatrafik.dk.

Stillingen er et barselsvikariat med start hurtigst muligt til og med den 30. september 2027.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning senest tirsdag den 3. november 2026. Det vil løbende blive afholdt samtaler og stillingen besættes herefter. Tiltrædelse snarest muligt.

Lønnen forhandles på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Movia anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Læs mere på Moviatrafik.dk.

Firma Trafikselskabet Movia Følg
Kontaktperson Monique Schjødt Nielsen
Arbejdsadresse Hanne Varmings Plads
Postnr.: 2500
Kommune København
Telefonnr. 3613 1718
E-mail mon@moviatrafik.dk
Ansøgningsfrist 03/11/2026
Valgt stilling