WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 24/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Assistenter til Byggeri i Teknik og Miljø – bliv en del af et fagligt stærkt team
Natur og Miljø og Plan og Byggeri, Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune - Aarhus
Antal ledige jobs
803
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/10/2026
favourite-job-icon
ISS søger rengøringsassistenter til kundelokationer i Aarhus og omegn
ISS Facility Service A/S - Aarhus
Ansøgningsfrist: 04/11/2026
favourite-job-icon
Kommunikations- og engagementspecialist i home a/s  
Home a/s - Aarhus
Ansøgningsfrist: 15/10/2026
favourite-job-icon
Handicaphjælper søges i Aarhus C.
BPA Support ApS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 23/09/2026
favourite-job-icon
Fysioterapeut som brænder for ældre mennesker
Lokalcenter Trøjborg - Aarhus
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Stefanshjemmet søger ledsager til beboer.
STEFANSHJEMMET - Aarhus
Ansøgningsfrist: 23/09/2026
favourite-job-icon
Pædagog søges til vuggestuen i DII Børnenes Have pr. 1.oktober 2026 med 37 t/u.
DII Børnenes Have - Aarhus
Ansøgningsfrist: 23/09/2026
favourite-job-icon
Mårslet: Pædagogmedhjælper, der har lyst til at vokse med børnene og blive en del af Mirabellen
Dagtilbud 8261 - Mårslet afd. Børnehuset Mirabellen - Aarhus
Ansøgningsfrist: 04/11/2026
favourite-job-icon
HB-Care chauffør Aarhus 30 timer (M2)
HB-Care - Aarhus
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Game Programmer
Lunch Money Games ApS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 23/09/2026
favourite-job-icon
Ergoterapeut til Team Frederiksbjerg
Sundhed og Omsorg, Evald Krogs Gade 4B - Aarhus
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Reservelæge i Introduktionsstilling, Ældresygdomme, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 14/09/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Smed søges - Er det dig!
VP Stål A/S - Horsens

Assistenter til Byggeri i Teknik og Miljø – bliv en del af et fagligt stærkt team

Er du detaljeorienteret, lærenem og trives du med opgaver, hvor struktur og præcision er i centrum? Har du samtidig et godt humør og lyst til at arbejde i en afdeling med høj faglighed og stærkt sammenhold?

Så er du måske en af vores nye assistenter i Byggeri i Aarhus Kommune.

Om stillingerne
Vi søger to nye kolleger til to forskellige administrative funktioner i Byggeri.

Begge stillinger har en vigtig rolle i at understøtte vores faglige kolleger og sikre, at vores sager bliver håndteret korrekt og effektivt. Opgaverne er forskellige, og du får derfor mulighed for at blive en del af det område, der passer bedst til dine kompetencer og interesser.

Stilling 1 – administrativ understøttelse af byggesagsbehandlingen
I denne stilling bliver din vigtigste opgave at understøtte vores byggesagsbehandlere i deres daglige arbejde.

Dine primære opgaver bliver blandt andet at:

  • modtage og journalisere materiale på byggesager
  • forholde dig til det materiale, der modtages
  • sende høringer ud og samle høringssvar
  • kvalitetssikre afgørelser og læse korrektur
  • håndtere fakturering
  • følge op på sager efter afgørelse
  • løse en række andre administrative opgaver, der understøtter byggesagsbehandlingen.
Du bliver en vigtig del af arbejdsgangen omkring byggesagerne. Det betyder, at du både skal kunne have styr på detaljerne og samtidig forstå, hvordan din indsats hænger sammen med den øvrige sagsbehandling.

Opgaverne kræver, at du arbejder struktureret og grundigt, kan bevare overblikket og har lyst til at sætte dig ind i nye områder.

Stilling 2 – administrativ understøttelse af de matrikulære sager og det juridiske område
I denne stilling skal du blandt andet hjælpe med at oprette vores matrikulære sager og understøtte vores jurister i deres arbejde. De matrikulære sager modtages via den landsdækkende kanal ERPO. Du får en central rolle i at sikre, at sagerne bliver oprettet korrekt og komplet, og at de bliver afsluttet og lukket korrekt, når juristerne er færdige med behandlingen. Du vil få løbende kontakt med administrative kolleger, jurister og landinspektører og vil derfor have mange forskellige samarbejdsflader.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • oprette og kvalitetssikre matrikulære sager
  • følge op på manglende oplysninger og materiale
  • understøtte juristerne i deres sagsbehandling
  • afslutte og lukke sager, når behandlingen er færdig
  • løse øvrige administrative opgaver knyttet til det juridiske område.
Det er et område, hvor kvalitet og omhu er nøgleord. Du skal kunne arbejde selvstændigt og systematisk og samtidig have blik for, hvornår der er behov for at spørge en kollega.

Din hverdag hos os
Du bliver en del af den administrative faggruppe i Byggeri. I hele afdelingen er vi 35 kolleger fordelt på fire fagområder.

Du får engagerede kolleger, der vægter samarbejde, faglighed og en uformel omgangstone højt. Vi har et stærkt sammenhold og en fælles ambition om at levere professionel, effektiv og borgerrettet myndighedsbetjening. Vi lægger vægt på, at vi hjælper hinanden, deler vores viden og finder løsninger sammen. Derfor er det også vigtigt for os, at du har lyst til at være en aktiv del af fællesskabet.

Du får en grundig oplæring og en mentor, der hjælper dig godt i gang. Du behøver derfor ikke kunne det hele fra første dag – det vigtigste er, at du er nysgerrig, lærevillig og har lyst til at lære vores opgaver og systemer at kende.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • har en relevant uddannelse – fx som kontorassistent, administrationsbachelor eller advokatsekretær
  • har erfaring med administrativt arbejde
  • har supergod IT-forståelse og er nysgerrig på nye systemer – vi arbejder i mange forskellige fagsystemer
  • arbejder systematisk, grundigt og struktureret
  • trives med administrative opgaver, hvor præcision og kvalitet er vigtig
  • har blik for detaljer og samtidig kan bevare overblikket, når der er travlt
  • kommunikerer klart, ordentligt og korrekt – både skriftligt og mundtligt
  • er tryg ved telefonisk kontakt med borgere og samarbejdspartnere
  • er positiv, nysgerrig og bidrager til det gode samarbejde
  • har lyst til at være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden.
Vi tilbyder

Hos os får du:

  • et spændende og meningsfuldt job, hvor din indsats gør en forskel for både dine byggesagsfaglige kolleger, vores jurister og de borgere, der søger hos os
  • en hverdag med frihed under ansvar og mulighed for at tilrettelægge arbejdet i samarbejde med dine kolleger
  • et godt kollegaskab med fokus på trivsel, sparring og videndeling
  • en grundig oplæring og støtte – vi hjælper hinanden, indtil du er helt tryg i opgaverne
  • mulighed for at blive en del af en arbejdsplads, hvor faglighed og godt kollegaskab går hånd i hånd.
Du bliver en del af Teknik og Miljøs kontor i Blixens i Brabrand, hvor vi sidder sammen med mange af vores kolleger fra resten af forvaltningen.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende HK-overenskomst og principperne i Ny Løn.

Der er tale om to 37-timers projektansættelser med en varighed på 1–1½ år. Det er ikke udelukket, at stillingerne på sigt kan blive permanente.

Vil du med på holdet?

Så klik på "Søg stillingen" for at sende din ansøgning og dit CV senest torsdag den 24. september 2026. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Vi forventer at holde samtaler i uge 40 eller 41.

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at skrive til afdelingsleder Janne Uldall på juld@aarhus.dk.

Du kan læse mere om Teknik og Miljø, hvad du kan forvente af rekrutteringsprocessen og vores generelle ansættelsesvilkår her: Bliv en del af Teknik og Miljø (aarhus.dk).

Tiltrædelse sker efter aftale, gerne hurtigst muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!



Firma Natur og Miljø og Plan og Byggeri, Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Følg
Kontaktperson Janne Uldall
Arbejdsadresse Karen Blixens Boulevard
Postnr.: 8220
Kommune Aarhus
Telefonnr. 41859720
E-mail juld@aarhus.dk
Ansøgningsfrist 24/09/2026
Valgt stilling