WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 07/10/2026
favourite-job-icon
Autoriseret psykolog med stærke testkompetencer søges til TORA
Terapeut- og Socialfagligkonsulent v/Tobias Rasmussen - Faaborg-Midtfyn
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 07/10/2026
favourite-job-icon
Autoriseret psykolog med stærke testkompetencer søges til TORA
Terapeut- og Socialfagligkonsulent v/Tobias Rasmussen - Faaborg-Midtfyn

Autoriseret psykolog med stærke testkompetencer søges til TORA

Vil du være med til at udvikle et stærkt psykologfagligt område i en virksomhed, hvor høj faglighed, relationer og kvalitet går hånd i hånd?

Hos TORA søger vi en autoriseret psykolog til en stilling på enten fuld- eller deltid.

Vi søger en psykolog, der ønsker mere end et traditionelt psykologjob. En psykolog, der trives med stor selvstændighed, komplekse opgaver og muligheden for at gøre en reel forskel for børn, unge og familier gennem grundige undersøgelser, målrettet familiebehandling og tværfagligt samarbejde.

Om TORA

TORA er en specialiseret socialpædagogisk virksomhed med base på Fyn. Vi samarbejder med kommuner om komplekse opgaver inden for børn-, unge- og familieområdet samt voksenområdet.

Vi er en virksomhed i vækst med et stærkt værdigrundlag, hvor ordentlighed, faglig kvalitet og menneskelige relationer er fundamentet for vores arbejde. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem tværfagligt samarbejde, høj faglighed og medarbejdere, der får frihed til at bringe deres kompetencer i spil.

Hos TORA er der kort vej fra idé til handling, stor fleksibilitet og mulighed for at præge udviklingen af både virksomheden og dit eget fagområde.

Om stillingen

Du bliver en central del af vores tværfaglige team og får en selvstændig rolle med ansvar for egne sager og et tæt samarbejde med ledelsen om udviklingen af vores psykologfaglige område.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Gennemførelse af psykologiske undersøgelser og testning i forbindelse med afklaringsrapporter.

  • Udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelser.

  • Anvendelse, fortolkning og beskrivelse af relevante psykologiske testredskaber.

  • Observationer af børn, forældre og samspil.

  • Samtaler med børn, unge og forældre.

  • Korte og intensive familiebehandlingsforløb, hvor observationer, testning og terapeutiske samtaler indgår som en samlet indsats.

  • Almindelige familiebehandlingsforløb.

  • Udarbejdelse af fagligt velfunderede rapporter og vurderinger.

  • Deltagelse i opstartsmøder, statusmøder og tværfaglige møder.

  • Løbende dialog med kommunale sagsbehandlere og øvrige samarbejdspartnere.

Vi søger en psykolog, der

  • Er autoriseret psykolog.

  • Har solide kompetencer inden for psykologisk testning og selvstændigt kan anvende de testredskaber, der indgår i forældrekompetenceundersøgelser.

  • Har stærke analytiske og skriftlige kompetencer.

  • Arbejder struktureret og tager ansvar for, at rapporter og vurderinger leveres til tiden.

  • Trives med stor selvstændighed og frihed under ansvar.

  • Er fleksibel og motiveres af en varieret arbejdsdag.

  • Har interesse for eller erfaring fra det specialiserede socialområde.

  • Har kørekort og egen bil.

  • Er indstillet på opgaver på store dele af Fyn samt Langeland.

  • Er indstillet på, at arbejdstiderne kan variere afhængigt af opgaverne.

En nøglefunktion i TORA

Som psykolog bliver du en vigtig faglig sparringspartner for både kolleger og ledelse.

Du får – i tæt samarbejde med ledelsen – medansvar for den fortsatte udvikling af virksomhedens psykologfaglige område. Vi ønsker en psykolog, der har lyst til at bidrage med faglige perspektiver, udvikle metoder og være med til at sikre den høje kvalitet, som kendetegner TORA.

Der er derfor tale om en stilling med stor indflydelse, høj grad af selvstændighed og mulighed for at sætte et tydeligt fagligt aftryk.

Vi tilbyder

  • En stilling på fuld- eller deltid.

  • Stor faglig frihed og fleksibilitet.

  • En varieret hverdag med meningsfulde opgaver.

  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde.

  • Et engageret tværfagligt miljø med høj faglighed.

  • Mulighed for løbende kompetenceudvikling.

  • En central rolle i en virksomhed i fortsat vækst.

  • Løn efter kvalifikationer.

Ansøgning

Har du lyst til at blive en del af TORA og være med til at udvikle vores psykologfaglige indsats, vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi løber stærkt, og foretrækker derfor mails fremfor opkald i den indledende kontakt.

Firma Terapeut- og Socialfagligkonsulent v/Tobias Rasmussen Følg
Kontaktperson Tobias Rasmussen
Arbejdsadresse Dømmestrupvej
Postnr.: 5792
Kommune Faaborg-Midtfyn
E-mail Tobias@tora.nu
Ansøgningsfrist 07/10/2026
Valgt stilling