Bioanalytiker med funktion som systemadministrator, er det dig?
Søger du nye udfordringer, så har vi brug for en kollega, der kunne tænke sig at sætte sit præg på IT-området, hvor der altid er nye udfordringer.
Som bioanalytiker i denne funktion vil dine arbejdsopgaver være i en tværgående funktion sammen med afdelingens anden systemadministrator, hvor man skal varetage alle IT-opgaver i den samlede afdeling samt indgå i et samarbejde med regionens øvrige systemadministratorer samt regionens IT-afdeling (CIMT) omkring drift af regionens lims LABKA.
Du vil desuden indgå i et tæt samarbejde med afdelingens ledergruppe, akademiske medarbejdere samt alle øvrige medarbejdere i afdelingen.
Det kan du glæde dig til
En fuldtidsstilling hvor den daglige arbejdstid som udgangspunkt er kl. 07.30 – 15.00
Dagligt tjenestested på Hvidovre Hospital, dog skal du være indstillet på at være på Amager Hospital ved behov, hvor vi også har et døgndækket laboratorium
Individuel oplæringsplan med mulighed for deltagelse i relevante kurser
Spændende og alsidige arbejdsopgaver på en dynamisk arbejdsplads
Vi ved, at en god jobstart er afgørende. Derfor
Får du tilknyttet en mentor fra dag et
Tilpasses din oplæring efter dine erfaringer
Får du et introduktionsforløb der er nøje tilrettelagt, men hvor du har indflydelse på det
Hvilke opgaver skal du varetage
Arbejdsopgaverne er mangfoldige og er bl.a.
Varetage den daglige drift af afdelingens IT-systemer i tæt samarbejde med den anden systemadministrator
Forestå vedligeholdelse af afdelingens IT-udstyr i samarbejde med regionens IT-afdeling (CIMT)
Udvikle og vedligeholde middleware samt relevante IT-systemer i tilknytning til laboratorieudstyr i tæt samarbejde med de ansvarlige specialister
For at komme i betragtning skal du have følgende kvalifikationer/kompetencer
Er uddannet bioanalytiker eller anden relevant uddannelse
Har overskud, er positiv og en god teamplayer
Har gode samarbejdsevner og mod på at gøre en forskel
Trives med travlhed og er fleksibel
Gerne har erfaring med opgaver indenfor IT-området.
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne er på 37 timer og er vagtfri, dog skal du deltage udenfor dagtid ved systemopdateringer. Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område med indplacering som bioanalytiker. Stillingen er til besættelses pr. 01.12.2026 eller efter nærmere aftale.
Ansøgningsfristen er d. 09.10.2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 44
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til chefbioanalytiker Lisbeth Mortensenpå telefon 2051 8190 eller e-mail lisbeth.mortensen@regionh.dk