WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/09/2026
favourite-job-icon
Bioanalytikere søges til Gen- og Celleterapi, Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Antal ledige jobs
781
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 02/10/2026
favourite-job-icon
Malere søges til spændende projekter i Aarhus, Horsens og Skanderborg
Viktech P/S - Fredericia - Aarhus
Ansøgningsfrist: 02/10/2026
favourite-job-icon
Tømrer søges til spændende projekter i Aarhus, Horsens og Skanderborg
Viktech P/S - Fredericia - Aarhus
Ansøgningsfrist: 20/10/2026
favourite-job-icon
Bogholder til bred regnskabsfunktion (30-37t) | engira A/S, Aarhus
RCKT ApS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Fuldtidshjælper søges – måske er det dig, vi leder efter?
Handicapformidlingen ApS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 14/09/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Husassistent søges til Stensagerskolen
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 14/09/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Børnehaveklasseleder til Elsted skole
Aarhus Kommune - Aarhus
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
Engageret køkkenchef søges til Hotel Årslev Kro
HOTEL ÅRSLEV KRO ApS - Aarhus
Ansøgningsfrist: 18/09/2026
favourite-job-icon
Køkkenleder til Bone's i Aarhus C
Bone's Århus - Aarhus
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
Receptionschef til Hotel Marselis – vil du sætte dit præg på vores reception?
Aktieselskabet II af 8.12.2025 - Aarhus
Ansøgningsfrist: 17/09/2026
favourite-job-icon
Projektsygeplejerske til neurologi på Aarhus Universitetshospital
Region Midtjylland - Aarhus
Ansøgningsfrist: 16/09/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Pædagog til Klubben i Beder, 30 timer om ugen – med plads til grin, idéer og stærke fællesskaber - UngiAarhus
Klubben Beder - Aarhus
Ansøgningsfrist: 31/10/2026
favourite-job-icon
STU Springbrættet opretter ny stilling og søger job og beskæftigelses koordinator!
Springbrættet Bavsøgaard APS - Viborg

Bioanalytikere søges til Gen- og Celleterapi, Blodbank og Immunologi, Aarhus Universitetshospital

Vil du være med til at udvikle fremtidens celleterapier i et højt specialiseret laboratoriemiljø?

Vi søger to engagerede bioanalytikere med gode faglige kvalifikationer og stærke samarbejdsevner til Afsnit for Gen- og Celleterapi. Der er tale om faste stillinger med en arbejdstid på 37 timer. Stillingerne ønskes besat pr. 1. december 2026 eller efter aftale.

Hos os vægter vi tværfaglighed, udvikling, gensidig respekt og et højt fagligt niveau. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem stærkt samarbejde og faglig nysgerrighed.

Om Gen- og Celleterapi

Gen- og Celleterapi er et højspecialiseret afsnit under Blodbank og Immunologi ved Aarhus Universitetshospital. Vi arbejder med udvikling og produktion af avancerede celleterapier samt forskning inden for nye behandlingsformer. 

Vores ambition er at være blandt de førende inden for området. Derfor arbejder vi tæt sammen med kliniske afdelinger, forskere og eksterne samarbejdspartnere om at udvikle morgendagens behandlinger. Samtidig stiller vores GMP-godkendte produktion høje krav til kvalitet, dokumentation og standardisering.

Afsnittet består af bioanalytikere, akademikere og læger, som samarbejder tæt i hverdagen. Der er ingen direkte patientkontakt i stillingen.

Dine arbejdsopgaver

Du får en central rolle i både vores GMP-produktion af avancerede celleterapier samt forsknings- og udviklingsaktiviteter.

Arbejdsopgaverne vil blandt andet omfatte

  • aseptisk arbejde, herunder isolering og oprensning af stamceller fra f.eks. fedtvæv
  • celledyrkning, celletælling og mikroskopering
  • forberedelse af stamceller til kliniske forsøg og patientbehandling
  • deltagelse i afprøvninger, metodeudvikling og implementering af nye tiltag
  • flowcytometriske analyser
  • vedligeholdelse af apparatur
  • validering og kvalificering af rum, udstyr og processer.


En væsentlig del af arbejdet foregår i klassificerede renrumsmiljøer. Se film om vores arbejde, https://vimeo.com/867893004?share=copy.

Vi forestiller os, at du 

  • er autoriseret bioanalytiker
  • har praktisk erfaring med aseptisk arbejde og gerne celledyrkning, dog ikke et krav
  • har erfaring eller kendskab til flowcytometri
  • har forskningserfaring eller interesse for forskningsnære projekter
  • arbejder selvstændigt, struktureret og kvalitetsbevidst
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • trives i et tæt tværfagligt samarbejde
  • kan planlægge, koordinere og prioritere opgaver i en travl hverdag
  • er udviklingsorienteret og motiveret for løbende faglig udvikling
  • har humor, godt humør og bidrager positivt til arbejdsmiljøet.

Erfaring med GMP, kvalitetsstyring eller valideringsarbejde vil være en fordel, men er ikke et krav.

Vi tilbyder

  • en spændende rolle inden for et område i hurtig udvikling
  • deltagelse i både forskning, udvikling og GMP-produktion
  • en arbejdsplads med højt fagligt niveau og stor specialisering
  • grundig introduktion og oplæring
  • tæt faglig sparring med erfarne kolleger
  • et godt arbejdsmiljø præget af tillid, åbenhed og dialog
  • mulighed for at bidrage til udviklingen af fremtidens celleterapier
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • en afvekslende hverdag med spændende udfordringer og ansvar.

Om Blodbank og Immunologi

Blodbank og Immunologi er Region Midtjyllands specialafdeling i Klinisk Immunologi med mere end 200 medarbejdere. Afdelingen varetager blandt andet produktion af blod- og vævskomponenter, transplantationsimmunologi, transfusionsmedicin, autoimmundiagnostik, immundefektudredning og avancerede celleterapier.

Ansøgning og kontakt

Ansøgningsfristen er d. 25. september 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte overbioanalytiker Anette Holbech på tlf. 2960 2854 eller på mail anette.holbech@rm.dk.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Stillingerne er som udgangspunkt fuldtidsstillinger.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingerne, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Firma Region Midtjylland Følg
Kontaktperson Anette Holbech
Kommune Aarhus
Telefonnr. 29 60 28 54
Ansøgningsfrist 25/09/2026
Valgt stilling