WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 30/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Bliv en del af Barselsafsnittet på Herlev Hospital – vi søger sygeplejersker og jordemødre
Herlev Hospital - Herlev
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
Ny
favourite-job-icon
Bliv en del af Barselsafsnittet på Herlev Hospital – vi søger sygeplejersker og jordemødre
Herlev Hospital - Herlev
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Salgsassistent på deltid, DeliDrop Torvehallerne
DeliDrop - København

Bliv en del af Barselsafsnittet på Herlev Hospital – vi søger sygeplejersker og jordemødre

Vil du arbejde i et stærkt tværfagligt barselsafsnit, hvor faglig udvikling, familiecentreret omsorg og samarbejde går hånd i hånd? Vi søger 1-2 sygeplejersker og/eller jordemødre, der brænder for barselsområdet og ønsker at udvikle sig inden for det obstetriske speciale.


Om os

Barselsafsnittet består af 32 sengepladser og varetager både korte, standardiserede og længere, komplekse indlæggelsesforløb. Afsnittet består derudover af et ammeambulatorium, et efterfødselsambulatorium og en døgnåben barselsmodtagelse. Vi arbejder tæt sammen med Graviditet, Sengeafsnit 1 og Kvindesygdomme, Sengeafsnit 1 for at skabe de bedste patientforløb og styrke det faglige og relationelle samarbejde.

Hos os bliver du en del af en afdeling i udvikling, hvor vi vægter faglig nysgerrighed, kollegial sparring og et stærkt fællesskab højt. Vi arbejder målrettet med kompetenceudvikling og har et arbejdsmiljø, hvor både erfarne og nyansatte medarbejdere trives og udvikler sig.

Vi tror på, at høj medarbejdertrivsel og gode patientforløb skabes gennem et anerkendende tværfagligt samarbejde, hvor vi lærer med, af og om hinanden, og hvor patientens ressourcer og perspektiver aktivt inddrages.

Vi arbejder ud fra principperne om ”Interprofessionel Læring og Samarbejde” (IPLS), hvor forskellige faggrupper samarbejder om fælles læring og patientforløb af høj kvalitet og sætter stor pris på hinandens faglighed og kompetencer.

Afsnittet arbejder med Patient Empowerment og understøtter den tidlige familiedannelse med udgangspunkt i familiens egne ressourcer. Familien inddrages aktivt i indlæggelsesforløbet, så de kan opnå nødvendige kompetencer og føle sig trygge ved udskrivelse.

Vi arbejder målrettet med at øge vores viden om amning og anvendelse af denne og prioriterer udvikling og forskning højt. Vi har en sygeplejerske med særligt ansvar for kvalitetsudvikling, implementering og forskningsprojekter og vi har flere kollegaer med IBCLC-uddannelse og prioriterer, at 1-2 kollegaer årligt får denne uddannelse.

Vi har særligt fokus på familier, hvor der er social udsathed og/eller psykisk sygdom. Disse familier er tilknyttet vores Familieteam. Familieteamet arbejder på tværs af de forskellige afsnit i afdelingen og består af læger, sygeplejersker, jordemødre, social- og sundhedsassistenter, en forløbskoordinator, en psykiatrisk sygeplejerske, samt en socialrådgiver. Teamet arbejder forebyggende med det mål, at forældre og barn får en god start på familielivet.



Vores profil

  • Efterfødselsforløbet for førstegangsfødende.

  • Barslende efter kompliceret fødsel med blodtab, sectio, barslende med sociale og psykiske udfordringer, samt barslende med puerperale infektioner som mastitis.

  • Pleje og behandling af senpræmature børn fra GA 35+0 med fokus på ernæring, sondebehandling og etablering af amning.

  • Efterfødselsambulatorium med PKU, hørescreening og screening for rød refleks.

  • Barselsambulatorier for mor og barn med ammeudfordringer, trivselsproblematikker og øvrige komplikationer, de første 7 dage efter fødslen.

  • Ammekonsultationer i graviditeten f.eks. kvinder med tidligere komplicerede ammeforløb

  • GDM-ambulatorium, hvor jordemødre og sygeplejersker varetager døgnprofilmåling samt rådgivning og oplæring af gravide med nyopdaget gestationel diabetes mellitus i blodsukkermåling og eventuel insulinbehandling

  • Studieunit, hvor vi samler studerende på tværs af semestre og faggrupper i dele af deres praktik i afsnittet. Studieunit er tilrettelagt med fokus på tværfaglighed, læringsmål og daglig refleksion/supervision med deltagelse af de uddannelsesansvarlige jordemødre og afdelingens kliniske undervisere



Hos os får du

  • Et højt fagligt niveau, med fokus på kvalitet og nytænkning.

  • En varieret arbejdsdag med mange forskellige opgaver, patientkontakter og samarbejdsflader

  • Engagerede og dygtige kolleger, som prioriterer faglig sparring, hjælpsomhed og et godt arbejdsmiljø

  • En arbejdsplads med højt til loftet, godt kollegaskab og plads til personlig og faglig udvikling

  • Grundig introduktion og oplæring samt mentorprogram

  • Mulighed for kompetenceudvikling tilpasset din erfaring og interesser

  • Mulighed for at specialisere dig indenfor amning, senpræmature eller sårbare familier

  • Et tæt samarbejde med vores lægegruppe og personalet på de to omkringliggende sengeafsnit, Graviditet og Kvindesygdomme

  • Vagtplanlægning med fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv

  • Stor indflydelse på vagtskema, med weekendarbejde hver 2. eller 3. weekend


Vi søger dig, der

  • Brænder for arbejdet med barslende familier og det obstetriske speciale

  • Har et højt fagligt niveau og kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og træffe faglige beslutninger

  • Kan bevare overblikket og arbejde struktureret i et afsnit med et til tider højt patientflow

  • Ser muligheder frem for begrænsninger og bidrager aktivt til udvikling af praksis

  • Værdsætter både mono- og tværfagligt samarbejde og bidrager til gode relationer på tværs af afsnit og faggrupper

  • Sætter patienten og familien i centrum og arbejder for at understøtte deres ressourcer og medinddragelse

  • Bidrager aktivt til et trygt, inspirerende og udviklende arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden.


Ansættelsesvilkår

Stillingerne er på 32-37 timer ugentlig med skiftende vagter og mulighed for hver 2. eller 3. weekend. Ledig til besættelse fra 1. december 2026 eller efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Jordemoderforeningen/Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.


Ansøgningsprocedure

Du er velkommen til at komme forbi og besøge os med mulighed for at se vores afdeling. Hvis dette kunne være interessant, eller hvis du ønsker at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • oversygeplejerske Cathrine Trock Bräutigam på mobil 20213047 eller
  • vicechefjordemoder Signe Lundin på mobil 29790991.
Ansøgningsfristen er onsdag d. 30. september 2026. Samtaler afholdes tirsdag d. 6. oktober og onsdag d. 7. oktober

Firma Herlev Hospital Følg
Kontaktperson Cathrine Trock Bräutigam
Arbejdsadresse Borgmester Ib Juuls Vej
Postnr.: 2730
Kommune Herlev
Telefonnr. 20213047
E-mail cathrine.trock.brautigam@regionh.dk
Ansøgningsfrist 30/09/2026
Valgt stilling