WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 01/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Bliv en del af smedeværkstedet hos NS Give Elementer A/S i Nørre Snede
NS Give Elementer A/S - Ikast-Brande
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Bliv en del af smedeværkstedet hos NS Give Elementer A/S i Nørre Snede
NS Give Elementer A/S - Ikast-Brande
Ansøgningsfrist: 14/08/2026
favourite-job-icon
Søger pædagoger, der vil gøre en forskel.
Kærvang Fjorden - Morsø

Bliv en del af smedeværkstedet hos NS Give Elementer A/S i Nørre Snede

NS Give Elementer A/S oplever travlhed, udvikling og udvidelse – derfor søger vi en reparatør/smed til vores velfungerende smedeværksted.

Har du hænderne skruet rigtigt på, trives du med alsidige opgaver, og motiveres du af at holde produktionen kørende? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hvad indebærer arbejdet?

Som reparatør/smed hos NS Give Elementer A/S bliver du en vigtig del af den daglige drift, hvor du bidrager til at sikre, at vores produktionsanlæg og udstyr fungerer optimalt.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Fremstilling og reparation af diverse formudstyr

  • Reparation og vedligehold af produktions- og maskinanlæg

  • Fejlfinding og løbende servicearbejde

  • Forskelligt smedearbejde og opgaver i værkstedet

  • Tæt samarbejde med kolleger i produktionen for at sikre en stabil drift

Om dig

Vi søger en engageret og ansvarsbevidst kollega, der:

  • Har en baggrund som klejnsmed, landbrugssmed, mekaniker eller lignende

  • Trives med varierende arbejdsopgaver og kan bevare overblikket

  • Har en god ordenssans og arbejder struktureret

  • Er praktisk anlagt og ikke er bange for at tage fat

  • Er en holdspiller, der samarbejder godt med både værksted og produktion

  • Bidrager med godt humør og et smittende engagement

Hvem er vi?

NS Give Elementer A/S i Nørre Snede er en familieejet virksomhed med omkring 35 medarbejdere. Vi producerer præfabrikerede betonelementer til byggeriet og er en virksomhed i vækst med fokus på kvalitet, udvikling og godt håndværk.

Hos os er der højt til loftet – både fagligt og menneskeligt. Vi vægter fællesskab, ordentlighed og en god omgangstone højt, og vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde. Vi tilbyder grundig oplæring, gode kollegaer og mulighed for både faglig og personlig udvikling i en virksomhed, der fortsat udvikler sig.

Arbejdstid

Mandag - torsdag: kl. 06.00 – 14.00
Fredag: kl. 06.00 – 13.30

Der kan forekomme overarbejde i perioder.

Er du interesseret?

Lyder ovenstående som noget for dig, så tøv ikke med at sende os din ansøgning og dit CV via linket nedenfor.

Vi afholder samtaler løbende, og tiltrædelse er snarest muligt.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Firma NS Give Elementer A/S Følg
Arbejdsadresse Mågevej
Postnr.: 8766
Kommune Ikast-Brande
Ansøgningsfrist 01/10/2026
Valgt stilling