WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 11/10/2026
favourite-job-icon
Bliv jurist i Trafikstyrelsens team for flypassagerrettigheder
Trafikstyrelsen - København
Antal ledige jobs
19
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 11/10/2026
favourite-job-icon
Nyuddannet jurist til databeskyttelse
It- medico og telefoni - København
Ansøgningsfrist: 28/09/2026
favourite-job-icon
Specialanklager til Rigsadvokaten
Rigsadvokaten - København
Ansøgningsfrist: 29/09/2026
favourite-job-icon
Jurist til GDPR området (barselsvikar)
Bygningsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Jurist til tilsyn med skadesforsikring
FINANSTILSYNET - København
Ansøgningsfrist: 28/09/2026
favourite-job-icon
Chef- eller specialkonsulent til udbuds- og entrepriseret
Slots- og Kulturstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 24/09/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Jurist til at håndtere konkurrencereglerne inden for Byggeri, Energi, Transport, Tele og Service
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 27/09/2026
favourite-job-icon
Senior Analyst International Accountability Platform for Belarus
DIGNITY - København
Ansøgningsfrist: 23/10/2026
favourite-job-icon
Erfaren jurist med solid erfaring i dødsbobehandling
Rekruttering Djursland - København
  •  
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
LOOKING FOR NAIL TECHNICIAN, COPENHAGEN!
Rosa Nails Studio ApS - København

Bliv jurist i Trafikstyrelsens team for flypassagerrettigheder

Værdsætter du et spændende job med mulighed for stort personligt ansvar, og ønsker du at dygtiggøre dig indenfor juridisk sagsbehandling, forvaltningsret og EU-ret – så søger vi en jurist til vores team for flypassagerrettigheder.

Reglerne om flypassagerers rettigheder har stor betydning for både forbrugere og virksomheder på daglig basis, og i løbet af de seneste år er passagererne blevet mere bevidste om deres rettigheder, hvilket har ført til en stigende mængde af klagesager ved styrelsen.

I Trafikstyrelsen har vi derfor brug for en jurist, der har lyst til at prøve kræfter med opgaver inden for flypassagerrettigheder samt EU- og forvaltningsret.

I samarbejde med de øvrige jurister, vil du have som hovedopgave at behandle klager fra flypassagerer over aflyste eller forsinkede fly samt boardingafvisninger, hvilket skaber gode rammer for udvikling af dine juridiske kompetencer.

På kontoret arbejder vi med at effektivisere klagesagsbehandlingen, herunder bl.a. i form af brug af AI til at effektivisere de enkelte sagsbehandlingsskridt.

Grundet stillingernes placering i krydsfeltet mellem politik og jura og på grund af områdets kompleksitet, har vi en afvekslende hverdag, der også rummer kontakt med andre myndigheder og interessenter på området.


Dine væsentligste opgaver vil være at:

  • Lave konkret juridisk sagsbehandling – herunder at træffe afgørelser i sager om flypassagerrettigheder
  • Sikre effektiv forvaltning – herunder håndtere aktindsigtsanmodninger og høringer
  • Indgå i dialog med virksomheder, brancheorganisationer og forbrugere
  • Indgå i kontorets arbejde med minister- og Folketingsbetjening
Om dig:

Vi forestiller os, at du:

  • Er nyuddannet cand.jur. eller /Cand. Merc. Jur. eller har nogle års erfaring
  • Fungerer bedst, når du indgår i teamsamarbejde
  • Kan arbejde struktureret
  • Ønsker at arbejde med konkret juridisk sagsbehandling
  • Ser dig selv som værende grundig, ansvarsfuld og selvstændig
  • Er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
  • Forstår at gøre jura forståeligt og anvendeligt for andre end jurister
Dertil skal du have lyst til og mod på at arbejde med EU-ret, samt fortolkningen heraf, såvel som at arbejde inden for et område, der ikke altid er helt klart reguleret.


Muligheder hos os
Vi tilbyder et spændende og udfordrende job med mulighed for et stort personligt ansvar, samt mulighed for at opbygge dine kvalifikationer inden for juridisk sagsbehandling og forvaltningsret. Vi sætter stor pris på høj kvalitet, hvilket i vores optik er betinget af vidensdeling, god kollegial adfærd, samt en hverdag, der giver plads til at pleje relationerne og hobbyerne uden for arbejdspladsen. Udvikling er i fokus hos os, hvorfor der er god mulighed for, at du på længere sigt kan afprøve øvrige juridiske fagfelter både i kontoret og i resten af styrelsen.

Opgaven er placeret i et kontor, der består af ca. 50 medarbejdere med akademikere, administrative medarbejdere og studentermedhjælpere. Kontoret har en bredspektret opgaveportefølje, der udover passagerrettighedsklager også omfatter post- og kørekortsområdet, certifikatudstedelse samt styrelsens kompetencecenter inden for ESDH-system.

Du vil indgå et team af engagerede jurister, der udover behandling af klagesager på flypassagerområdet bl.a. også arbejder med klagesagsbehandling på kørekort- og postområdet. Vi har i teamet et godt sammenhold, en uformel omgangstone, og der er fokus på at løfte i flok, individuel udvikling og plads til et godt grin.



Trafikstyrelsen som arbejdsplads

Når vi siger, at vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor det er vigtigt, at vores medarbejdere oplever balance mellem arbejdstid og fritid – så mener vi det altså.

Vores fikstid er kl. 9-14 (kl. 10-14 om mandagen). Det er her, vi forventer, at du som udgangspunkt er tilgængelig og arbejder, men det betyder ikke, at du kun arbejder i dette tidsrum. Hvis du arbejder mere end dine 37 timer, så opsparer du fleks. Den kan du kan afvikle enten ved hele eller halve fleks-dage eller f.eks. ved kortere arbejdsdage i en periode.

Generelt har du god mulighed for selv at planlægge og administrere din arbejdsdag – både hvis du skal være på kontoret, eller hvis du skal på tilsyn og så kan du arbejde hjemme i 2 dage om ugen, hvis dine opgaver tillader det.

Vi er en arbejdsplads, der rummer alt fra småbørnsforældrene til medarbejderen, der er i karrierens efterår. Derfor giver vi dig mulighed for tilpassede arbejdstider, orlov, flexjob, plustid og nedsat tid, hvis det er det, du har brug for.


Løn og ansættelsesforhold

Stillingerne er på 37 timer om ugen og besættes på fuldmægtigvilkår. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Lønindplacering sker i henhold til Medarbejder- og kompetencestyrelsens lønoversigt pr. 1. august 2026. For indplacering på AC-overenskomsten se side 31 og nederst side 32.

Stillingen forventes besat pr. 1. december eller hurtigst muligt derefter. Er du ved at færdiggøre dit speciale, er der mulighed for ansættelse som bachelorfuldmægtig.


Yderligere information

Du kan få mere at vide om stillingen hos teamleder Ditlev Fabricius på 29 10 08 38 eller om personaleforholdene hos HR Partner Laura Dalsgaard Hansen på lauha@trafikstyrelsen.dk.


Ansøgning

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via Trafikstyrelsens ansøgningsportal på www.trafikstyrelsen.dk hurtigst muligt og senest søndag den 11. oktober kl. 23.59.

Der forventes at blive anvendt test i forbindelse med ansættelsesforløbet.





Firma Trafikstyrelsen Følg
Kontaktperson Ditlev Fabricius
Arbejdsadresse Carsten Niebuhrs Gade 43
Postnr.: 1577
Kommune København
Telefonnr. 29100838
E-mail dibfa@trafikstyrelsen.dk
Ansøgningsfrist 11/10/2026
Valgt stilling