Vil du have det faglige ejerskab for en central del af vores integrationsplatform og gøre Keycloak til dit speciale? Her får du en unik mulighed for at dykke dybt ned i IAM, Java og moderne cloud-teknologier – med ansvar for både drift, udvikling og den faglige retning. Uanset om du er Keycloak-specialist eller erfaren og ambitiøs Java-udvikler, giver vi dig rammerne til at blive den, man går til, når det handler om Keycloak.
Overtag det faglige ejerskab over vores Keycloak-miljø Integrationsplatforme er et kontor med 28 medarbejdere samt en række eksterne konsulenter, hvor vi har ansvaret for vores integrationsplatforme, med særligt fokus på sikker og compliant dataudveksling, som udstiller data om borgeres skatteforhold til eksterne og interne dataaftagere.
Vi har etableret et stærkt og modent Keycloak-setup med
custom providers (SPI'er). Det er en strategisk vigtig komponent, der sikrer identitets- og adgangsstyring (IAM) ved udveksling af data mellem vores centrale platforme og systemer. Da vores nuværende arkitekt skal bygge nye løsninger, søger vi dig, der vil overtage det fulde faglige ejerskab, driften og den videre udvikling af dette miljø.
Uanset om du allerede er Keycloak-specialist, eller om du er en stærk backend-udvikler med et ønske om at udvikle dig til specialist inden for IAM, tilbyder vi en unik stilling med en dedikeret arbejdsproces og dybt fagligt fokus.
Teknologier i din hverdag Du kommer til at arbejde fokuseret med en moderne og bunden teknologistak. Da det nyere Keycloak-økosystem er bygget oven på
Quarkus, er det afgørende, at du er stærk i
Java, så du kan læse, forstå og videreudvikle vores eksisterende løsninger og
custom providers.
Du vil primært arbejde med:
- Keycloak & Quarkus (Konfiguration, deployment, runtime-optimering og clustering)
- Java (Vores custom providers og extensions er bygget i Java)
- OAuth2 / OIDC (OpenID Connect)
- Kubernetes / Docker (Til drift, udrulning og skalering af platformen)
- CI/CD (Automatisering af infrastrukturen)
Om dig Du har en relevant it-uddannelse (f.eks. datalog, datamatiker, ingeniør) og solid praktisk erfaring med softwareudvikling. Du behøver ikke være fejlfri supermand i Keycloak fra dag ét. Vi vægter din tekniske logik og din lyst til at dykke dybt i et speciale højere.
Vi forestiller os, at du matcher én af disse to profiler:
- Specialisten: Du har allerede arbejdet med Keycloak og Quarkus i komplekse enterprise-miljøer. Du motiveres af at få fuldt ejerskab over en stabil platform, hvor du kan sætte den faglige retning.
- Den kommende specialist: Du er en erfaren Java-udvikler (måske med kendskab til Quarkus, Spring Boot eller lignende frameworks) og har hands-on erfaring med systemer i produktion. Herudover har du en solid forståelse for it-sikkerhed. Du har mod på at overtage et eksisterende setup og ser det som en enestående mulighed for at blive specialist i Keycloak.
Vi tilbyder Vi har ansvaret for en strategisk vigtig komponent i Udvikling og Forenklingsstyrelsen. Der vil derfor være fokus på kontinuerlig læring og udvikling af en stærk faglighed.
Du får mulighed for at specialisere dig inden for et område, der både er teknisk komplekst og forretningskritisk. Du får et stort fagligt ansvar og mulighed for at sætte retningen for, hvordan vi udvikler og driver vores Keycloak-miljø – i tæt samarbejde med dygtige kolleger på tværs af organisationen.
Samtidig får du en hverdag med plads til fordybelse. Vi tror på, at de bedste løsninger opstår, når man får tid til at forstå teknologien i dybden, udfordre eksisterende løsninger og løbende udvikle sin faglighed. Du bliver derfor ikke bare en, der vedligeholder en platform, men en central faglig profil på et område, der er vigtigt for Skatteforvaltningens integrationsplatform.
Vores kontor er uformelt, dynamisk og sparrende. Vi har fokus på trivsel og personlig udvikling i en hverdag med højt fagligt niveau og interessante produkter, der løfter vigtige samfundsmæssige opgaver. Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi hjælper hinanden og deler viden.
Kontakt og ansættelsesvilkår Vi afholder samtaler og ansætter løbende, så send snarest din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle udtalelser via linket ”Søg stillingen” dog senest den 21/9 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Daniel Akselsen på telefon 72 37 93 25. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige profil.
Der vil indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner.
Dit arbejdssted vil være Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.