Banedanmark er i gang med en totalskiftning af signalteknologien på den danske jernbane med nye IT-baserede signalsystemer. Vi udskifter hele jernbanens signalsystem på én gang, hvilket er uden fortilfælde i international sammenhæng.
På Fjernbane -projektet søger vi en byggeleder til at varetage vores interesser på vores byggepladser i forbindelse med, at vi udruller det ny signalsystem øst for Storebælt. For at få det hele til at fungere skal der planlægges, koordineres og kommunikeres med både leverandører, projektteam samt andre interne og eksterne interessenter. Og her kommer du ind i billedet.
Du bliver en del af vores Installation & Migration Team, der i dag tæller cirka 20 engagerede medarbejdere og konsulenter, der til dagligt samarbejder med vores leverandør om at nå de milepæle, vi har for projektet.
Formelt set får du arbejdsplads på vores hovedkontor centralt i København, dog må du forvente at tilbringe meget af din arbejdstid på vores byggepladser i Østdanmark.
Sikre nødvendig fremdrift i installationsaktiviteter Som byggeleder i Fjernbane -projektet understøtter du de enkelte projekter i forbindelse med de installationsaktiviteter, vi har ved implementeringen af det nye signalsystem i Østdanmark.
Du afholder byggemøder med leverandøren, du følger op på fremdrift, og du laver tilsyn med de leverancer, som kommer på de enkelte strækninger.
Du deltager i problemløsning på vores byggepladser, hvis der skulle opstå problemstillinger i forbindelse med udførelsen af de installationer, der skal fortages af leverandøren, og laver i den forbindelse den nødvendige rapportering. Du sikrer at bygherre leverancer i forbindelse installationsarbejdet leveres til aftalt tid, pris og kvalitet.
For at være den rette kandidat Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende – måske er du uddannet ingeniør, eller du har måske en teknisk baggrund og stort kendskab til jernbaner. Afgørende er det, at du fra tidligere jobs har en solid erfaring fra byggepladser ved jernbaner, hvor du skulle koordinere og lede opgaver. Det er ligeledes vigtigt, at du har en general forståelse af forholdene på byggepladser, og at du kender til de processer, der skal køre i forbindelse med en installation. Ideelt set har du erfaring med sporteknik.
Som byggeleder er dialogen med kolleger og eksterne interessenter en meget vigtig del af jobbet. Derfor skal du trives godt i en samarbejdsorienteret rolle og være god til at samarbejde og kommunikere med forskellige interessenter. Du har ligeledes masser af engagement, ligesom du har fokus på at nå de aftalte mål og resultater.
Vi har omkring 15 forskellige nationaliteter repræsenteret i det daglige, og det er derfor vigtigt, at du i skrift og tale kan begå dig flydende på både dansk og engelsk.
Løn og ansættelse Hvis du er akademiker, ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.
Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet og erfaring som specialkonsulent eller chefkonsulent jf. gældende overenskomst, som du finder
her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder
her.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.
Ellers ansættes du efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for it-medarbejdere (KODEX).
Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i løngruppe 5 jf. gældende overenskomst, som du finder
her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder
her.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %.
Hvis du har en håndværksmæssig uddannelse ansættes du efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det statslige område og Organisationsaftalen for Håndværkere i staten.
Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i løngruppe 1 hovedstad jf. gældende overenskomst, som du finder
her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder
her.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16,60 %.
Ansøgning og kontakt Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Erik Vindbæk Madsen telefon +45 26232184. Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår kan du kontakte vores personalekonsulenter på mail
banedanmarkpersonale@BANE.dk. Send os gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt, da vi vurderer ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.
For at søge stillingen klikker du på linket ”Søg stillingen” og følger instruktionerne.
Forskellige perspektiver gør os stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mangfoldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge.
Går du videre fra de indledende samtaler, vil der efter din godkendelse blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference.