WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 06/10/2026
favourite-job-icon
📦Coolshops GoodsOut søger lagermedarbejdere med tempo i benene til årets vildeste sæson
Coolshop - Aalborg
Antal ledige jobs
336
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 24/08/2026
favourite-job-icon
Pædagog eller Ergoterapeut til Danahus, De Specialiserede Støtte- og Aflastningstilbud
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 24/08/2026
favourite-job-icon
Pædagogmedhjælper til Farstrup skole afdeling Sebber i Regnbuen (vuggestue og børnehave)
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 25/08/2026
favourite-job-icon
Serviceassistent (Cleaning staff) - Hjørring - 20-25 timer
SMP RENGØRINGSSERVICE ApS - Aalborg
Ansøgningsfrist: 24/08/2026
favourite-job-icon
Omsorgs- og pædagogmedhjælper til Danahus, De Specialiserede Støtte og Aflastningstilbud
Www.aalborg.dk - Aalborg
Ansøgningsfrist: 06/10/2026
favourite-job-icon
Mødebooker
NextLevel Agency ApS - Aalborg
Ansøgningsfrist: 06/10/2026
favourite-job-icon
Mødebooker
NextLevel Agency ApS - Aalborg
Ansøgningsfrist: 06/10/2026
favourite-job-icon
Deltidssælger
NextLevel Agency ApS - Aalborg
Ansøgningsfrist: 06/10/2026
favourite-job-icon
Sælger
NextLevel Agency ApS - Aalborg
Ansøgningsfrist: 06/10/2026
favourite-job-icon
Sundhedsadministrativ koordinator
FRIT VALG - SVANE PLEJE ApS - Aalborg
Ansøgningsfrist: 25/08/2026
favourite-job-icon
Ejendomsservicetekniker til Aalborg Kaserne
Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelsen ved Aalborg Kaserner - Aalborg
Ansøgningsfrist: 06/10/2026
favourite-job-icon
social og sundhedsassistent til fast stilling
FRIT VALG - SVANE PLEJE ApS - Aalborg
Ansøgningsfrist: 30/08/2026
favourite-job-icon
Social og sundhedshjælper/assistent søges til Røde Kors Hjemmet i Løgstør, fortrinsvis aftenvagt.
RØDE KORS HJEMMET - Vesthimmerland

📦Coolshops GoodsOut søger lagermedarbejdere med tempo i benene til årets vildeste sæson

Mens resten af landet tænder det første adventslys og skruer op for Mariah Carey, skifter vi til højeste gear. Julen er Coolshops Super Bowl. Ordrerne vælter ind i tusindvis, ønskesedler bliver til pakker, og bag hver eneste af dem sidder en kunde og venter på, at netop deres gave når frem. Det er vores hold, der leverer julen. Til det søger vi lagermedarbejdere til vores GoodsOut-afdeling, der ikke går ned i gear, når det spidser til — men op. 

Det her er for dig, der får energi af fart, ansvar og et hold, der rykker sammen. Stillingen er tidsbegrænset til og med d. 22. december — perfekt, hvis du lige nu leder efter noget konkret med fart på.  
Ingen lagererfaring? Fint. Den rigtige indstilling vejer tungere end CV'et. 

Om rollen 

Du bliver en del af GoodsOut — holdet, der sørger for, at varerne kommer korrekt og til tiden ud af huset. Afdelingens hverdag kredser om: 

  • Pluk: Du finder og plukker varerne ude på vores 30.000 kvm lager — det rigtige antal, den rigtige vare, hurtigt og præcist. Du er i bevægelse hele dagen og holder styr på detaljen, selv når der er fart på.  
  • Pak: Du pakker og labeler ordrerne forsvarligt og gør dem klar til forsendelse. Rigtig vare, rigtig pakke, hver gang. 
  • Forsendelse: Du understøtter vores automatiske sorteringsanlæg og sikrer at pakkerne er klar til transportørerne, så de når frem til kunderne til tiden. 
  • Fællesskab & holdånd: Du spiller dine kolleger gode, løser udfordringer sammen og griber problemerne, når de opstår — i stedet for at lade dem ligge. Holdet vinder sammen, og du er en aktiv del af det. 

Det er grundlæggende det samme flow hver dag — og det er hele pointen. Rutinen er din ven: den gør dig hurtig, skarp og præcis. Men volumen eksploderer i højsæsonen, så du skal kunne holde både tempo og kvalitet oppe, når der er allermest at lave. Det er lige dér, de gode viser sig. 

Samarbejde og holdånd fylder meget hos os — men holdet fungerer kun, fordi den enkelte tager ansvar. Du er ansvarlig for at bidrage til fællesskabet og for dit eget tempo og din egen performance. Ingen skubber dig i gang. Det gør du selv. 

Setup: 

Fuldtid, 37 timer ugentligt i rullende vagtplan 

🌤 Dagvagt: 08.00–16.00 

🌇 Aftenvagt: 16.00–24.00 

🌙 Nattevagt: 00.00 – 08.00 

📦 Weekendvagter indgår i rul (lørdag og søndag, fx 09.00–17.00) 

Tidsbegrænset til og med d. 22. december  Fleksibilitet er ikke "nice to have" her. Det er en forudsætning. 

Sådan lykkes du i rollen 

  • Du kører selv. Du venter ikke på besked — du ser, hvad der skal gøres, og går i gang. 
  • Du kender forskellen på at handle og at spørge. Du ved, hvornår du bare skal køre, og hvornår du lige tjekker af med en kollega eller teamleder først. 
  • Du ejer dit eget tempo. Din performance er dit ansvar — ikke teamleders. 
  • Du løfter holdet. Du hjælper flowet videre, ikke bare din egen bunke. 
  • Du er mødestabil og møder til tiden. Hver gang. 
  • Fart og kvalitet er ikke modsætninger for dig. 

Vi leder især efter dig, som... 

  • Har drive og en indre motor, der kører af sig selv 
  • Trives med fysisk arbejde på benene hele dagen 
  • Er mødestabil og møder til tiden 
  • Kan arbejde hurtigt og præcist — også når volumen eksploderer 
  • Er fleksibel omkring dag-, aften- og weekendvagter 
  • Tager ansvar for dit eget tempo og bidrager til holdet 
  • Taler dansk eller engelsk på et højt niveau 

Det er et plus — men ikke et krav: 

  • Erfaring fra lager, logistik, produktion eller andet tempofyldt arbejde 
  • Uddannelse inden for lager/logistik 

Vi går ikke op i en bestemt uddannelse eller en perfekt CV-linje. Vi går op i, hvordan du arbejder, og om du tager ansvar. 

Du skal ikke søge, hvis... 

  • Du bliver rastløs af rutine. Opgaven er dybest set den samme hver dag — pluk, pak, send — og har du brug for konstant variation for at trives, bliver du træt af det her. 
  • Du får stress af højt tempo i stedet for at få energi af det. 
  • Du har svært ved at fornemme, hvornår du selv skal handle, og hvornår du skal spørge. 
  • Weekend- aften- og nattevagter er en dealbreaker for dig. 
  • Du synes, dit tempo og din performance er andres ansvar. 
  • Du melder let afbud, når det passer dig dårligt. 

Det er helt legitimt. Vi vil bare hellere være ærlige nu end skuffe hinanden om tre uger. 

Derfor giver det mening at være her 
Hos Coolshop gør vi tingene ordentligt. Du får et hold, der rykker sammen, når det brænder på — og fejrer det, når det lykkes. Du får ansvar fra dag ét og frihed til at løse opgaven på den smarte måde. Det er en af årets vildeste perioder at være en del af, hvor du for alvor kan mærke, at din indsats rykker noget. Du bliver ikke bare en del af julen. Du bliver en del af holdet, mens det gælder. 

📝 Sådan søger du 
Upload dit CV og svar på spørgsmålene — de betyder mere for os end en fin ansøgning. Vi holder øje hverdag og vender hurtigt tilbage, når vi spotter jer med Coolshop-potentiale. Alle ansøgere får svar. 

Går det for langsomt for dig? Så skriv til GoodsOut Manager, Karsten B. Jensen, kaje@coolshop.com. Utålmodighed er ikke det værste, vi har set. 😉 

Firma Coolshop Følg
Kontaktperson Karsten Jensen
Kommune Aalborg
Telefonnr. 89939910
Ansøgningsfrist 06/10/2026
Valgt stilling