WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 08/10/2026
favourite-job-icon
Cyberdivisionen søger IT-Supporter til Lokal IT Støtte i Tirstrup
Fjernlager Tirstrup v/Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen - Syddjurs
Antal ledige jobs
44
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 25/09/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Pindstrupskolen, Specialcenter Syddjurs søger 1. november 2026 en uddannet lærer til en fast fuldtidsstilling.
Syddjurs Kommune - Syddjurs
Ansøgningsfrist: 15/10/2026
favourite-job-icon
Vil du stå i spidsen for Teknisk Service i Syddjurs Kommune?
Syddjurs Kommune - Syddjurs
Ansøgningsfrist: 11/10/2026
favourite-job-icon
Psykiatrisk Klinik Djursland søger specialpsykolog eller psykolog med funktion som teamkoordinator til nyt tværfagligt Botilbudsteam
Region Midtjylland - Syddjurs
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Wilke søger en interviewer i Syddjurs kommune
Wilke A/S - Syddjurs
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
favourite-job-icon
Sikringsleder med ansvar for brandsikkerheden og katastrofeberedskab ved Air Defence Wing på Flyvestation Tirstrup
Fjernlager Tirstrup v/Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen - Syddjurs
Ansøgningsfrist: 26/10/2026
favourite-job-icon
Medarbejder til rengøring i vores fitnesscenter
Local Fitness Ebeltoft - Syddjurs
Ansøgningsfrist: 22/10/2026
favourite-job-icon
Afløsere søges til Hjemmeplejen i Ryomgård
Syddjurs Kommune - Syddjurs
Ansøgningsfrist: 27/11/2026
favourite-job-icon
Økonomi- og regnskabsassistent søges
DJURSLAND LANDBOFORENING - Syddjurs
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
Kalder alle supersælgere! Circle K Rønde søger en sælger på 15 timer
Circle K Rønde - Syddjurs
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
SOSU-hjælper til fast aftenvagt – Vil du være med på Borgerteams holdet?
Syddjurs Kommune - Syddjurs
Ansøgningsfrist: 15/10/2026
favourite-job-icon
SyBA søger tilkaldevikarer til Team A i Hornslet snarest muligt
Syddjurs Kommune - Syddjurs
Ansøgningsfrist: 31/10/2026
favourite-job-icon
STU Springbrættet opretter ny stilling og søger job og beskæftigelses koordinator!
Springbrættet Bavsøgaard APS - Viborg

Cyberdivisionen søger IT-Supporter til Lokal IT Støtte i Tirstrup

Er du udadvendt og selvstændig – og kan du bevare overblikket i en travl og alsidig hverdag? Har du lyst til at blive en del af en anderledes og spændende arbejdsplads med et stærkt IT-supportteam, højt humør og tæt samarbejde?

Så er det nu, du skal til tasterne og sende os din ansøgning!

Om os
Vi er en del af Cyberdivisionen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Vores afdeling i Tirstrup – kendt som Lokal IT Støtte (LITS) – består af lederen og tre engagerede og dygtige IT-medarbejdere samt op til fire IT-supportelever.

Vi varetager en bred vifte af opgaver, herunder brugersupport til alle medarbejdere og enheder fra vores lokalitet i Tirstrup.

Hos os er der høj grad af frihed under ansvar. Vi opfordrer hinanden til at tilegne os ny viden og dele den. Vores hverdag er præget af tillid, fleksibilitet og en uformel tone med masser af humor – og hvor trivsel og samarbejde vægtes højt.

Om stillingen
Som vores nye kollega i LITS Tirstrup får du en spændende og alsidig rolle med opgaver inden for drift, service og support.

Du bliver en del af serviceteamet, hvor du yder support på flere niveauer – fra telefonsupport til fysisk brugerkontakt og hands-on opgaver såsom:

  • Sagsbehandling i vores ITSM-værktøj (pt. Remedy)
  • Klargøring, opsætning og installation af FIIN-arbejdspladser
  • Fejlfinding på hardware, netværk og AV-løsninger
  • Undervisning af brugere i nye systemer
  • Anskaffelse og håndtering af IT-/AV-udstyr og mobiltelefoner
  • Installation, vedligeholdelse og optimering af primært Microsoft-løsninger
  • Klargøring og support af mobiltelefoniløsninger
Du får en travl, men spændende og lærerig hverdag, hvor to dage sjældent er ens. Du bliver en aktiv del af teamet og bidrager til at sikre høj kvalitet og brugertilfredshed i alt, hvad vi laver. Vi tilbyder faglige og personlige udviklingsmuligheder samt løbende udfordringer.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en erhvervsfaglig uddannelse som IT-supporter, data-tekniker, datamatiker eller en anden relevant IT-uddannelse. Alternativt har du mindst to års erfaring med IT-arbejde.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er struktureret og selvkørende, og kan planlægge og følge op på dine opgaver
  • Fremstår tillidsvækkende og formår at begå dig blandt mange forskellige medarbejdere
  • Er kvalitets- og serviceorienteret med brugeren i fokus
  • Er en holdspiller og trives med samarbejde på tværs af organisationen
Du brænder for IT og har lyst til at nørde med tekniske udfordringer i hverdagen. Samtidig er du tålmodig, selvstændig og handlekraftig med gode samarbejdsevner, tydelig kommunikation og evnen til at bevare overblikket – også i pressede situationer.

God humor, brede skuldre og lyst til vidensdeling er nøgleord hos os. Du skal desuden være indstillet på at bidrage til uddannelsen af vores IT-lærlinge.

Du kommunikerer sikkert på både dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt.

Det er et krav, at du har kørekort til kategori B.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Rønde.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Regionschefen Orlogskaptajn Torben T. Kjærulff på mail: FMI-C-CHOSS@mil.dk eller mobil 40338446.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på mobil 32665818.

Ansøgningsfristen er den 8. oktober 2026. Ansættelsestidspunktet er hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket i opslaget. Vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er Danmarks centrale myndighed for forsvarets og beredskabets materiel, it og cybersikkerhed i fred, krise og krig. Vi arbejder for at sikre, at det samlede forsvar er udstyret, opdateret og operativt — i en tid, hvor kravene til hastighed og kampkraft aldrig har været større. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og it for Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og resten af Forsvarsministeriets koncern. Det er vores it-medarbejdere, der dagligt er med til at afværge de cyberangreb, koncernen udsættes for. Vi er en mangfoldig organisation med ca. 2.500 medarbejdere — civile og militære — fordelt ud over hele Kongeriget.



Firma Fjernlager Tirstrup v/Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen Følg
Kontaktperson Mathilde Schmidt-Lange
Arbejdsadresse Fruerlundvej
Postnr.: 8410
Kommune Syddjurs
Telefonnr. 32665818
E-mail 00391192@mil.dk
Ansøgningsfrist 08/10/2026
Valgt stilling