Vil du stå i spidsen for et børnehus med dygtige medarbejdere, stærke fællesskaber og naturen som en del af hverdagen – og samtidig være med til at sætte retning for den pædagogiske udvikling?Lige midt i naturen ligger Bjedstrup Børnehus – en del af en landsbyordning, hvor vuggestue, børnehave, naturbørnehave, skole og fritidsdel er samlet. Her kender vi hinanden, og vi lægger vægt på, at børnene oplever tryghed, genkendelighed og tilhørsforhold gennem deres tid i Bjedstrup.
Vi søger en daglig leder, der har lyst til at stå i spidsen for børnehuset og være tæt på den daglige praksis. Du får ansvar for personaleledelse, drift, arbejdsmiljø og faglig udvikling og bliver samtidig en del af et ledelsesteam, der sammen har blik for hele landsbyordningen og det sammenhængende børneliv fra 0-12 år.
Bjedstrup ligger mellem Ry og Skanderborg på en 4 hektar stor naturgrund med skov, bakker, vandløb og gamle klatretræer. Naturen er en naturlig del af børnenes hverdag og af den måde, vi skaber rammer for leg, læring og fællesskab.
Du bliver leder for et børnehus med omkring 85 børn og 17 medarbejdere, herunder vores kostansvarlige. Her er høj faglighed, engagement og lyst til at udvikle praksis.
I hele landsbyordningen er vi godt 40 ansatte, herunder en sekretær, som understøtter det administrative arbejde. Som leder skal du kunne være tæt på børn og medarbejdere og samtidig skabe struktur, holde overblik og sætte en tydelig retning.
Du bliver en del af en organisation i udviklingVi er i gang med et flerårigt visions- og udviklingsarbejde,
Det Legende Fællesskab, hvor vi på tværs af landsbyordningen undersøger, hvordan legen kan blive en endnu tydeligere del af vores pædagogiske praksis, kultur og skabe flere deltagelsesmuligheder for børnene. Vi har fået midler fra Skanderborg Kommunes inklusionspulje, der skal bruges til faglig sparring, undervisning og inspiration udefra. I starten af det nye år samler vi hele landsbyordningen til en fælles pædagogisk dag, hvor vi tager næste skridt i arbejdet.
Vi samarbejder desuden med VIA UC og bliver fra efteråret praksis- og udviklingssted for studerende fra den nye professionsmaster i pædagogisk og psykologisk rådgivning. De studerende skal undersøge og afprøve praksis sammen med børn, medarbejdere og ledelse og bidrage med nye perspektiver og faglig fordybelse.
Samtidig arbejder vi med KVALid som ramme for systematisk refleksion og udvikling af den pædagogiske kvalitet.
Som daglig leder bliver du en vigtig drivkraft i at omsætte vores udviklingsarbejde til hverdagspraksis og sammen med medarbejderne, og det øvrige ledelsesteam, sætte retning for den fortsatte udvikling.
Et lederjob med nærhed, indflydelse og fælles retningDu bliver en del af et tæt ledelsesteam på tre, hvor vi sparrer med hinanden, deler ansvar og sammen træffer beslutninger om Bjedstrup Skole og Børnehus. Du får både et selvstændigt ledelsesansvar for børnehuset og et stærkt ledelsesfællesskab omkring dig.
Du kommer ind i en organisation med
engagerede medarbejdere, forældre og bestyrelse, som tager ansvar og gerne vil være med til at udvikle Bjedstrup. Her er kort fra idé til handling, og der er mulighed for at få indflydelse på den fortsatte udvikling.
Vi har et stærkt børnehus. Nu søger vi den leder, der har lyst til at være med til at føre det videre.Vi søger dig, der…Vi søger en leder, der er nysgerrig på mennesker, lytter og har hjertet med i sin ledelse. En leder, der har tillid til medarbejdernes faglighed og giver plads, men som også tør sætte retning, træffe beslutninger og stå fast, når det er nødvendigt.
Medarbejderne beskriver selv deres ønsker til den kommende leder som en, der kan
lytte, skabe tryghed, være tydelig og rumme det svære – og som kan skabe udvikling uden at vende alting på hovedet.
Du kan læse mere om både lederopgaven og den lederprofil, vi søger, i
Job- og personprofilen på vores hjemmeside:
Bjedstrup Skole og BørnehusKom og oplev BjedstrupVi forventer, at du besøger os i forbindelse med din ansøgning. Du er meget velkommen til at ringe, hvis du har spørgsmål, eller når du vil aftale et besøg.
Kontakt- Skoleleder Lars Søgaard Andersen på telefon 21 64 03 75
- Viceskoleleder Caroline Leth-Nissen på telefon 24 95 41 52
Ansøgningsfrist29. september kl. 23.00.
Løn- og ansættelsesvilkårLøn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link:
KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.