Dansk- og idrætslærer til indskolingen på Ørestad Skole (barselsvikariat)
Har du lyst til at blive en del af en engageret og kreativ indskoling på Ørestad Skole? Vi søger en lærer, der kan undervise en 1. klasse i dansk og idræt. Du bliver en del af et stærkt team af dygtige og dedikerede kolleger, hvor samarbejde, kreativitet og trivsel er i højsædet. Vi arbejder projektbaseret med skolens designhjul som pædagogisk grundlag og har en legende og eksperimenterende tilgang til undervisningen.
Vi tilbyder dig
et barselsvikariat i en spændende og udviklingsorienteret indskoling fra den 1. januar 2027
et tæt og velfungerende team, hvor fælles forberedelse og idéudvikling er en vigtig del af hverdagen
et læringsmiljø med fokus på kreative og varierede undervisningsformer
en plads i en personalegruppe med stærkt fællesskab og godt samarbejde
en hverdag i moderne, inspirerende fysiske rammer i hjertet af Ørestad.
Vi forventer, at du
er lærer med linjefag eller kompetencer i dansk
brænder for eller er interesseret i at arbejde med ugeskemaer og eksperimenterende undervisning
trives i tæt samarbejde med kolleger om planlægning og udvikling af undervisningsforløb
har et positivt og løsningsorienteret mindset
vil arbejde i overensstemmelse med skolens profil, designhjul og børnesyn
har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kolleger
har erfaring med at skabe inkluderende læringsfællesskaber.
Om Ørestad Skole Ørestad Skole er en fuldt udbygget folkeskole med en virtuel-æstetisk profil. Vi har omkring 700 elever fordelt på 32 klasser fra 0.-9. årgang. Skolens værdier bygger på fællesskab, tryghed, kreativitet og læring, og vi arbejder målrettet med at skabe de bedste betingelser for både elever og medarbejdere.
Ansættelsesvilkår Vi ønsker, at du kan starte i barselsvikariatet den 1. januar 2027. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.