WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 27/09/2026
favourite-job-icon
Databehandlere til udvikling af statsvejnettet
Vejdirektoratet - Fløng - Høje-Taastrup
Antal ledige jobs
110
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 24/09/2026
favourite-job-icon
Vi søger BI-specialist med stærke kompetencer inden for Power BI, dataanalyse og ledelsesrapportering
Skatteforvaltningen, Roskilde, Universitetsvej - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
Er du den nye koordinator til vores logistik- og lagerenhed?
GEUS Kernemagasin - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 18/09/2026
favourite-job-icon
Børnehaveklasseleder til Læringshuset – vær med til at give børn den bedste start på skolelivet
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 24/09/2026
favourite-job-icon
Pædagoger og pædagogmedhjælpere til specialtilbuddet Firkanten Skole
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 30/10/2026
favourite-job-icon
Night-Shift Warehouse Worker with Electric Pallet Truck Experience – Taastrup
VI-KAR & REKRUTTERING ApS - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Studentermedhjælpere med blik for koordinering og detalje
Skatteforvaltningen, Roskilde, Universitetsvej - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 30/10/2026
favourite-job-icon
Serviceminded medarbejder til kundemodtagelse hos Au2vest
Au2vest Rugvænget 33 - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 30/10/2026
favourite-job-icon
Procesoperatørelev til asfaltværk, Svogerslev
Munck Asfalt - Svogerslev - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 20/09/2026
favourite-job-icon
Markedsassistent til Dansk Retursystem
Dansk Retursystem A/S - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 24/09/2026
favourite-job-icon
Er du vores nye kollega som timelønnet vikar i Botilbud Taxhuset? Vi mangler primært vikarer, der kan tage dagvagter.
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 24/09/2026
favourite-job-icon
Månedslønnet vikar til arbejde hver anden weekend i Botilbud Taxhuset
Høje-Taastrup Kommune - Høje-Taastrup
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Salgsassistent på deltid, DeliDrop Torvehallerne
DeliDrop - København

Databehandlere til udvikling af statsvejnettet

Du behøver ikke vide alt om veje endnu. Til gengæld må du gerne være nysgerrig på data, teknologi og på, hvordan vi får mest mulig vej for pengene.

Vi søger to nye kollegaer, som har lyst til at være med til at passe på og udvikle Danmarks statsveje. Hos os får du mulighed for at lære vejområdet fra erfarne specialister og samtidig bringe dine egne perspektiver, idéer og kompetencer i spil.

Dine opgaver

Dine konkrete opgaver bliver tilpasset din baggrund, dine kompetencer og dine interesser. Du vil blandt andet kunne komme til at:

  • analysere data om vejenes tilstand og udvikling
  • omsætte data og faglig viden til overskuelige analyser og beslutningsgrundlag
  • bidrage til asset management og prioritering af vedligeholdelsesindsatser
  • arbejde med dashboards, visualiseringer og formidling af resultater
  • følge op på data og bidrage til at sikre en høj datakvalitet
  • koordinere opgaver og samarbejde med kolleger på tværs af fagområder
  • bidrage til udvikling af nye metoder, arbejdsgange og digitale værktøjer
  • deltage i projekter, hvor teknik, økonomi, miljø og praktisk gennemførelse skal hænge sammen.
Du skal ikke kunne det hele fra begyndelsen. Vi sørger for, at du kommer godt ind i opgaverne og lærer vejområdet at kende. Du får kolleger med stor erfaring inden for blandt andet vejmaterialer, belægninger, tilstandsmålinger, dataanalyse og asset management.

Din profil

Du behøver ikke at have arbejdet med veje, asfalt eller vejvedligeholdelse før, for os er din motivation det vigtigste. Du kan være nyuddannet eller have fået dine første erfaringer på arbejdsmarkedet. Du kan være ingeniør, datanørd, analytiker, naturvidenskabeligt uddannet eller noget helt femte.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • er nysgerrig, analytisk og har lyst til at lære fagområdet at kende
  • interesserer dig for data, tal og sammenhænge
  • kan arbejde struktureret og følge en opgave til dørs
  • har lyst til at samarbejde og dele viden med andre
  • kan forklare komplicerede emner på en enkel og forståelig måde
  • kan begå dig på engelsk i en faglig sammenhæng
Det kan være en fordel, hvis du har beskæftiget dig med f.eks. asset management, dataanalyse, vejvedligehold, programmering, visualisering, anlæg eller vejmaterialer. Uanset baggrund sørger vi for at byde dig varmt velkommen til stillingen og give dig en grundig introduktion til arbejdsopgaverne.

Om os

Du bliver en del af afdelingen Befæstelser, hvor vi arbejder med vejmaterialer, belægningers egenskaber, drift, vedligeholdelse, tilstandsdata, målinger og asset management. Vi understøtter både anlægs- og driftsprojekter og deltager i udviklings- og standardiseringsarbejde i Danmark og internationalt.

Hos os får du kolleger med forskellige faglige baggrunde og specialistområder. Vi hjælper hinanden, deler erfaringer og tror på, at de bedste løsninger bliver skabt i fællesskab. Opgaverne er varierede, og indimellem går det stærkt. Til gengæld er der plads til spørgsmål, nye idéer og forskellige perspektiver. Vi lægger vægt på høj faglighed, et godt arbejdsmiljø og en uformel tone, hvor der også er plads til et godt grin.

Dine løn- og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat og aflønnet efter gældende statslig overenskomst.

Som akademiker ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten. Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet (basistrin 1-8) jf. gældende AC-overenskomst.

Du kan se lønforløb på AC-skalaens basistrin på side 32 i Statens lønoversigt.

Udover basislønnen er der mulighed for at forhandle et individuelt kvalifikationstillæg afhængigt af erfaring og kvalifikationer. Der vil være tilknyttet en pensionsordning på 18,07 %.

Hvis du er kvalificeret til stillingen, men ikke har en akademisk uddannelse, der giver mulighed for ansættelse efter AC-overenskomsten, vil du indplaceres efter den statslige overenskomst, som gælder for din uddannelsesmæssige baggrund.

Kontakt HR på rekruttering@vd.dk, hvis du har spørgsmål til lønindplacering. Vi gør opmærksom på, at vi kun oplyser startløn/basisløn for stillingen, og at eventuelle tillæg først forhandles i forbindelse med et konkret løntilbud.

Du bliver en del af en organisation, hvor fleksibilitet, kompetenceudvikling og arbejdsliv i balance står højt på dagsordenen. Der vil være mulighed for ugentlige hjemmearbejdsdage.

Vejdirektoratet er en styrelse under By-, Land- og Transportministeriet. Dit ansættelsesområde vil være By-, Land- og Transportministeriet med de til enhver tid tilhørende institutioner. Du vil blive ansat i Vejdirektoratet på adressen Guldalderen 12, 2640 Hedehusene.

Den endelige stillingsbetegnelse fastlægges ud fra din uddannelsesmæssige baggrund og den relevante overenskomst.

Der kan forekomme enkelte rejsedage i Danmark eller udlandet.

Læs mere

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Ghita Berg Larsen på telefon 7244 7141 eller 2290 7024.

Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om, hvorvidt din uddannelsesbaggrund passer til stillingen. Vi er åbne for forskellige faglige profiler.

Er du interesseret?

Så send din ansøgning og dit cv senest 27. september. Vi forventer at holde samtaler den 1. og den 7. oktober, og vi håber, at vores nye kollega kan begynde den 1. december.

Vi tror på, at et inkluderende og mangfoldigt arbejdsmiljø styrker fællesskabet og den måde, vi løser opgaverne på. Vi prioriterer en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet og giver lige muligheder for alle. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillinger uanset alder, køn, seksuel orientering, religion, politisk anskuelse, handicap, politisk anskuelse eller etnisk tilhørsforhold.

Firma Vejdirektoratet - Fløng Følg
Kontaktperson Ghita Berg
Arbejdsadresse Guldalderen
Postnr.: 2640
Kommune Høje-Taastrup
Telefonnr. 7244 7141
E-mail gb@vd.dk
Ansøgningsfrist 27/09/2026
Valgt stilling