WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 23/10/2026
favourite-job-icon
Deltidsorganist
Soderup-Kirke Eskilstrup Kirke - Holbæk
Antal ledige jobs
106
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 23/10/2026
favourite-job-icon
Deltidsorganist
Soderup-Kirke Eskilstrup Kirke - Holbæk
Ansøgningsfrist: 16/10/2026
Ny
favourite-job-icon
Timelærer til et eller flere af fagene Dansk, Engelsk, Samfundsfag, Virksomhedsøkonomi og afsætning
NEG - Nordvestsjællands Erhvervs- & Gymnasieuddannelser S/I - Holbæk
Ansøgningsfrist: 23/10/2026
favourite-job-icon
Pædagog til kontaktklasserne på Svinninge Skole (T3 og T4, 6.-9. klasse)
Holbæk Kommune - Holbæk
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
Pædagogisk leder til Børnehuset Elletoften
Holbæk Kommune - Holbæk
Ansøgningsfrist: 22/10/2026
favourite-job-icon
Dommer ved Retten i Holbæk
Domstolsstyrelsen - Holbæk
Ansøgningsfrist: 23/10/2026
favourite-job-icon
Vaskeritekniker
Region Sjælland - Holbæk
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
Vil du være EUX social- og sundhedsassistentelev med løn under grundforløb 2 i Holbæk Kommune
Holbæk Kommune - Holbæk
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
Vil du være social- og sundhedsassistentelev med løn under grundforløb 2 i Holbæk Kommune?
Holbæk Kommune - Holbæk
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
Vil du være social- og sundhedshjælperelev med løn under grundforløb 2 i Holbæk Kommune?
Holbæk Kommune - Holbæk
Ansøgningsfrist: 15/11/2026
favourite-job-icon
Kok søges
BROMØLLE KRO V/BETTINA BRESNOV-LARSEN - Holbæk
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Full-Time Warehouse Repacking – Jyderup
VI-KAR & REKRUTTERING ApS - Holbæk

Deltidsorganist

Kom og spil med os!

Deltidsorganist søges til to hyggelige landsbykirker udenfor Tølløse

Soderup og Kirke Eskilstrup kirker søger en dygtig og engageret organist til ansættelse pr. 1. januar 2027 eller snarest muligt.

Stillingen er som udgangspunkt på 16 timer ugentligt med mulighed for individuel forhandling af indhold og omfang.

Om pastoratet
Soderup og Kirke Eskilstrup er et levende tosognspastorat i Holbæk Provsti med ca. 2.400 indbyggere. Sognene ligger i et idyllisk landmiljø med gode forbindelser til både Holbæk og Roskilde. Der er fælles menighedsråd.

Samarbejde i centrum
Som organist bliver du en del af et lille og dedikeret team, der arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper. Målet er at give kirkegængerne den bedst mulige oplevelse – både ved søndagens højmesser, de kirkelige handlinger og øvrige lejligheder, hvor kirken danner ramme om menneskers liv.

Musikalsk fællesskab og frihed
Vi lægger vægt på et løbende og åbent samspil mellem organist, sangere og præst, så gudstjenestens tekster, stemning og musik hænger naturligt sammen. Der er vide rammer inden for både det klassiske og det rytmiske repertoire, så musikken kan medvirke til helstøbt oplevelse af den kirkelige handling eller højmesse. 

Vi søger dig, der

  • er fortrolig med Koralbogen, Højskolesangbogen og nyere salmebogstillæg

  • behersker både orgel og klaver

  • har lyst til og evne for det nære samarbejde

  • tænker kreativt og har blik for, hvordan musik og tekst sammen kan skabe en helstøbt gudstjeneste

  • eventuelt er orgel-/kirkemusikerstuderende og ønsker et første job med plads til faglig udvikling

Instrumenter

  • Soderup Kirke: Orgel af Starup & Søn fra 1949 (syv stemmer, ét manual og pedal)

  • Kirke Eskilstrup Kirke: Orgel af Poul-Gerhard Andersen fra 1975 (syv stemmer, ét manual og pedal)

  • I begge kirker findes desuden mindre el-klaverer

Tjenesteomfang
Der er skiftevis højmesse i kirkerne om søndagen. Derudover afholdes årligt cirka:

  • 22 bisættelser og begravelser

  • 6–8 vielser

  • 10–15 lørdagsdåb

Hertil kommer tre til fire fællessangsarrangementer i løbet af året. Der er desuden gode muligheder for, at du kan sætte dit eget præg på stillingen og være med til at udvikle det musikalske liv, hvad enten det er gennem voksenkor, andre musikalske aktiviteter eller gode idéer, du har lyst til at føre ud i livet.

Gudstjenester og øvrige opgaver aftales i en individuel rammetidsaftale, som også omfatter weekender og helligdage.

Ansættelsesvilkår:

Ansættelse sker ved Soderup-Kirke Eskilstrup Sognes Menighedsråd beliggende Soderup Kirkevej 12, 4340 Tølløse.

Ansættelse af en kirkemusiker vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 og organisationsaftale mellem By, Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganistionen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere. 

Ansættelsen af en organist med eksamen som ”Kirkemusiker med Orgel og Korledelse” eller en organist med PO-eksamen er omfattet af Overenskomst mellem By,- Land- og Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010. 

Organister med en kirkemusikalsk kandidat- eller bacheloruddannelse er omfattet af protokollat til akademikeroverenskomsten om overenskomstansættelse af DOKS-organister og faste lærere på kirkemusikskolerne indgået mellem Akademikerne og By-, Land- og Kirkeministeriet. 

Aftalerne kan ses på Folkekirkens IntraNet

Nuværende tjenestemandsansatte organister har ret til at bevare deres tjenestemandsstatus ved ansættelse med direkte overgang. Der skal i så fald ske en klassificering af stillingen.

Årslønnen for en kirkemusiker aftales indenfor intervallet 333.748,- kr. – 475.590,- kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 27.641,- kr. (nutidskroner).

OK tillæg på 1082,- kr. (nutidskroner).

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem menighedsrådet og Dansk Kirkemusiker Forening inden ansættelsen. 

Årslønnen for ansøgere med en kirkemusikalsk kandidateksamen (DOKS) aftales i henhold til ny løn-AC-skalaen. Det vil sige en bruttoløn mellem 363.169,- kr. – 442.529,- kr. årligt (nutidskroner). 

Der er knyttet rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt mellem 46.727,- kr. – 72.573,- kr. (nutidskroner). Indplacering og rådighedstillæg ydes efter anciennitet. Derudover kan der efter lokal forhandling ydes kvalifikations- og funktionstillæg.

Årslønnen for ansøgere med kirkemusiker med uddannelse i orgel og korledelse (tidligere PO-organister) aftales i henhold til det aftalte basisløntrinssystem. Basistrin 1 udgør kr. 350.435,- kr. årligt (nutidskroner) og basisløntrin 2 udgør kr. 368.189,- kr. årligt (nutidskroner). Indplacering sker efter anciennitet.

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt 44.944,- kr. (nutidskroner) for tjeneste ved 2-3 kirker.  

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk.

Ansøgning:
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Mathias Stockfleth på telefon +45 93 99 43 50 eller på mail mast@km.dk. 

Ansøgningen med relevante bilag sendes til 7286fortrolig@sogn.dk. Husk at angive uddannelsessted og årstal for din uddannelse eller dit studie.

Ansøgningen skal være menighedsrådet i hænde senest den 23. oktober kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler samt prøvespil forventes at finde sted i uge 47.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer.

Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen som vores nye kollega.

Firma Soderup-Kirke Eskilstrup Kirke Følg
Kontaktperson Mathias Stockfleth
Arbejdsadresse Soderup Kirkevej
Postnr.: 4340
Kommune Holbæk
Telefonnr. 93994350
E-mail mast@km.dk
Ansøgningsfrist 23/10/2026
Valgt stilling