WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 06/11/2026
Ny
favourite-job-icon
Digital kommunikationsspecialist
Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé - Aarhus
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 06/11/2026
Ny
favourite-job-icon
Digital kommunikationsspecialist
Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé - Aarhus
Ansøgningsfrist: 19/11/2026
favourite-job-icon
Financial Controller
POULSEN ApS - Vejle

Digital kommunikationsspecialist

Vil du være med til at gøre det let for virksomheder og borgere at finde, forstå og bruge vejledning fra Toldstyrelsen? Kan du sikre gode rammer for styrelsens interne fagkommunikation? Og har du erfaring med at omsætte data og indsigter til klart og modtagervenligt indhold? Så er det måske dig, vi søger!

Vær med til at styrke kommunikationsarbejdet med dataindsigt og digitalt fokus
I Kommunikation og Presse arbejder vi med intern og ekstern kommunikation, pressehåndtering, interessentvaretagelse, grafisk design, events og større kommunikationsindsatser.

Som vores nye kollega skal du med udgangspunkt i din viden om data og brugeradfærd være med til at udvikle god kommunikation til både borgere, virksomheder og medarbejdere.

Du vil først og fremmest få en central rolle i den løbende udvikling af vores hjemmeside og intranet, og dine opgaver vil bl.a. omfatte at:

  • udvikle kontorets fokus på SEO, GEO, CMS-data, søgeadfærd og brugerindsigter og omsætte viden og data til konkrete forbedringer af indhold, struktur og digitale brugerrejser
  • følge udviklingen i digitale søgemønstre og nye teknologier og vurdere, hvad de betyder for Toldstyrelsens kommunikation
  • gøre komplekst fagstof klart, brugbart og let at finde med fokus på blandt andet informationsarkitektur, navigation, tilgængelighed og content design
  • udvikle redaktørorganisationen for intranettet og videreudvikle rammerne for samarbejdet om intranettet mellem Kommunikation og Presse og de fagansvarlige
  • rådgive om digitale kommunikationsløsninger og bidrage til større kommunikationsindsatser på tværs af fagligheder
  • udarbejde indhold til både hjemmesiden og andre kanaler.
Du vil få en bred samarbejdsflade både med styrelsens enheder, i redaktørnetværk på tværs af Skatteforvaltningen og med vores søsterstyrelse Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som har det tekniske ansvar for vores digitale platforme.

Selvstændig og udviklingsorienteret med gode rådgiverkompetencer
Du har en kommunikationsfaglig uddannelse og solid erfaring med content design, UX, informationsarkitektur og digitale brugerrejser, gerne fra en offentlig organisation, en større virksomhed eller et bureau. Det er en fordel, hvis du også har erfaring med governance, og hvis du er skarp på de tekniske muligheder i vores platforme, Umbraco og SharePoint.

Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • kan omsætte data og brugerindsigter til konkrete kommunikative forbedringer
  • har et skarpt øje for klar digital kommunikation med afsæt i modtagernes behov
  • kan drive udviklingsopgaver og skabe fremdrift på tværs af fagligheder
  • af egen drift kan identificere potentielle indsatsområder, hvor vi med kommunikation kan understøtte forretningen
  • arbejder struktureret og har blik for både kvalitet og sammenhæng
  • kan rådgive, samarbejde og udfordre konstruktivt.
Vi understøtter en international samfundsopgave
Toldstyrelsen har ca. 800 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I staben arbejder vi hver dag ambitiøst på at understøtte styrelsens kerneopgaver, og vi samarbejder på tværs af hele organisationen om konstruktive løsninger. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.

I Kommunikation og Presse bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret team på 11 medarbejdere. Vi samarbejder tæt på tværs af fagligheder og sammensætter holdet efter opgaven.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest fredag den 6. november 2026.

Har du spørgsmål med hensyn til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jesper Thorndal Moll på telefon 72 37 50 98.

Vi forventer at holde første samtalerunde torsdag den 12. november 2026 og en evt. anden samtalerunde torsdag den 19. november 2026. Der kan indgå en case og test i ansættelsesforløbet.

Forud for ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet.

Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job.

Firma Skatteforvaltningen, Aarhus, Lyseng Allé Følg
Kontaktperson Jesper Thorndal Moll
Arbejdsadresse Lyseng Allé
Postnr.: 8270
Kommune Aarhus
Telefonnr. 72375098
Ansøgningsfrist 06/11/2026
Valgt stilling