Er du skarp på digital marketing - og lige så skarp på ord, vinkler og budskaber?
Hos JUUL Danmark søger vi en Digital Marketingansvarlig, der har lyst til at tage ejerskab for vores digitale marketing og være med til at udvikle den videre sammen med os. Du får selvstændigt ansvar for dine områder og arbejder tæt sammen med Marketingchefen og kolleger på tværs af organisationen.
Vi leder efter en stærk digital generalist, der kombinerer kommunikativt håndværk med kommerciel forståelse. Du er hjemmevant i e-mail marketing, SEO/GEO og sociale medier og har blik for, hvordan digital marketing skaber interesse, handling og konvertering.
Det ønsker vi os fra dig
Du arbejder struktureret, tager selvstændigt ansvar for dine områder og trives i et lille team, hvor man både tænker og gør.
Du har måske 3-5 års relevant erfaring, men antallet af år er ikke det vigtigste. Det afgørende er, at du har arbejdet hands-on på tværs af digitale discipliner.
Fra data og idéer til handling
Vi er et lille marketingteam med stor berøringsflade på tværs af JUUL. Du får plads til at tage ejerskab for dine områder og føre idéer ud i livet - samtidig med at vi sparrer, udfordrer og hjælper hinanden.
Vi arbejder datadrevet, og det forventer vi også, at du gør. Du forstår sammenhængen mellem data, kanaler, indhold og den samlede kunderejse og bruger data og indsigt aktivt til at vurdere, hvad der virker, og hvor der skal optimeres. Du behøver ikke være specialist i alle discipliner - det vigtigste er, at du kan omsætte indsigt til handling og ved, hvornår det giver mening at bringe andre kompetencer i spil.
Og så arbejder vi med marketing, der gør en reel forskel: Vi hjælper mennesker med at opdage nye muligheder i arbejdslivet - og virksomheder med at finde de kompetencer, de har brug for.
Det er en fordel, hvis du også kender
Mailchimp • CMS • Morningscore eller andre SEO-værktøjer • GEO/AI-søgning • Agorapulse • Adobe/Canva • Marketing Automation • Landingpages/CRO • GA4 på brugerniveau • Meta og Google Ads på forståelsesniveau
Om JUUL Danmark
JUUL Danmark er Sjællands største udbyder af transportuddannelser og en 100 % dansk familieejet virksomhed. Vi tilbyder en bred vifte af erhvervsrettede uddannelser og efteruddannelser - fra transport, lager og logistik til ledelse, handel og kontor, danskuddannelse, FVU og erhvervsuddannelser.
Lyder det som dig?
Så vil vi gerne høre fra dig. Send os dit CV og din ansøgning - og lad gerne både din faglighed, personlighed og kreativitet skinne igennem.
Arbejdssted: JUUL Danmark i Herlev.
Tiltrædelse: Snarest muligt/efter aftale.
Løn: Efter kvalifikationer.
| Firma | Juul Danmark A/S Følg |
| Kontaktperson | Carina Black Kristensen |
| Arbejdsadresse | Marielundvej |
| Postnr.: | 2730 |
| Kommune | Herlev |
| Telefonnr. | +4522681700 |
| ckr@juuldanmark.dk | |
| Ansøgningsfrist | 18/10/2026 |