Har du sans for planlægning, kan du bevare overblikket i en travl hverdag, og motiveres du af at få mennesker, materiel og drift til at spille sammen? Så er du måske vores nye driftskoordinator på ARC Parkstien.
Vi søger en fastansat driftskoordinator, der skal planlægge og koordinere mandskab og materiel for vores flakbiler, som servicerer Københavns Genbrugspladser. Dit faste mødested bliver Parkstien 6 i Valby.
En central rolle i den daglige drift
Du bliver en del af et engageret team, som hver dag sikrer, at driften fungerer effektivt. Fra vores moderne faciliteter på Parkstien – taget i brug i 2023 – understøtter vi den daglige drift for mere end 200 renovationsmedarbejdere.
Som driftskoordinator er du med til at sikre, at opgaverne bliver løst sikkert, effektivt og med høj kvalitet. Du får en hverdag med stor variation, hvor samarbejde, overblik og hurtige beslutninger er afgørende.
Dine primære opgaver
• Planlægning og disponering af ruter, mandskab og materiel.
• Håndtering af den daglige bemanding, herunder sygdom og akutte ændringer.
• Registrering af ferie, sygdom og øvrige fravær i tidsregistreringssystemet.
• Tæt samarbejde med driftsledere, feriekoordinatorer og kolleger om den daglige drift.
• Løbende dialog med genbrugspladser og øvrige samarbejdspartnere for at sikre en smidig drift.
Vi forestiller os, at du
• har erfaring med disponering, planlægning eller koordinering af drift, transport eller logistik.
• gerne har erfaring fra affalds-, transport- eller entreprenørbranchen – men det er ikke et krav.
• arbejder struktureret og trives med mange bolde i luften.
• kan bevare overblikket og finde løsninger, når planer ændrer sig.
• kommunikerer tydeligt og samarbejder godt med både ledere, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere.
• har erfaring med administrative opgaver og IT-systemer.
Din uddannelsesmæssige baggrund er mindre vigtig end din erfaring og din evne til at skabe struktur og sikre en effektiv drift.
Vi tilbyder
Hos ARC får du et selvstændigt og ansvarsfuldt job med stor indflydelse på den daglige drift. Du bliver en del af en arbejdsplads med en uformel omgangstone, hjælpsomme kolleger og fokus på samarbejde, udvikling og arbejdsglæde.
Vi tilbyder blandt andet:
• En alsidig hverdag med stort ansvar.
• Et stærkt kollegialt fællesskab.
• Moderne arbejdsfaciliteter på Parkstien.
• Mulighed for at præge den daglige drift og udvikle arbejdsgange.
Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer om ugen. Driften er i gang alle ugens dage, og du skal derfor være indstillet på at indgå i en vagtplan med weekendarbejde og arbejde på helligdage.
Dagen på Parkstien begynder tidligt. De første medarbejdere møder kl. 04.00, og de sidste afslutter arbejdsdagen omkring kl. 18.00. Vagtplanen tilrettelægges, så der samtidig tages hensyn til en god balance mellem arbejde og privatliv.
Løn og vilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og aftaler på ARC.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Eva Svenningsen på telefon 21 53 66 14.
Ansøgning
Send din ansøgning via linket i annoncen – vi modtager ikke ansøgninger på mail eller papir på grund af persondatareglerne.
Vi glæder os til at høre fra dig.