Vil du være med til at implementere den hidtil største omlægning af ministeriets it-systemer? Dine arbejdsopgaver Hos Styrelsen for It og Læring (STIL) skal vi over de kommende år tilpasse et stort antal af ministeriets it-systemer til at understøtte epx – en ny praktisk gymnasieuddannelse, hvor unge fra 2030 får en ny vej fra grundskolen til videre uddannelse, fx erhvervsuddannelser eller de videregående uddannelser.
Vi har brug for dygtige generalister til at understøtte sekretariats- og udviklingsopgaver i vores Center for optagelse og læreplads i Aarhus. I centeret har vi stor erfaring med agil it-udvikling, projektsamarbejde, og styring. Vi ser det som naturligt at arbejde agilt med langsigtede roadmaps, at følge op på fremdrift og arbejde aktivt med risikostyring. Vi har dyb indsigt i de it-faglige problemstillinger i de enkelte udviklingsopgaver, holder fokus på de forretningsmæssige behov og de rammer, vi er givet i tid og økonomi.
Som medarbejder i vores center får du en alsidig hverdag med mange forskellige opgaver. Afhængig af dine kompetencer og erfaring vil du som en del af dit team blandt andet arbejde med:
- Dialog og afklaringer på tværs af ministeriet
- Besvarelse af spørgsmål om love og bekendtgørelser
- Koordinering af it-udviklingsplaner på tværs af teams i STIL
- Håndtering af eksterne henvendelser om it-understøttelse af epx-aftalen.
- Analyser og afklaringer med afsæt i forretningsbehov, lovarbejder mv.
- Ledelsesbetjening af styregrupper, herunder udarbejdelse af it-faglige beslutningsgrundlag
- Samarbejde i teamet om at finde løsninger på opgaverne.
Om dig Vi leder efter dig, der har arbejdet i større it-projekter eller programmer, det kan være som Product Owner, projektleder eller it-faglig generalist, gerne fra en anden offentlig styrelse.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant akademisk uddannelse (fx inden for samfundsvidenskab eller it)
- Forstår at navigere i en politisk kontekst
- Har stærke kommunikative evner – både mundtligt og skriftligt sagsfremstilling
- Er en holdspiller, der trives i et tværgående samarbejde og bidrager med godt humør
- Tager initiativ og sikrer fremdrift i opgaverne
- Hurtigt kan sætte dig ind i nyt, komplekst stof
- Bevarer roen og overblikket, selv når det går stærkt.
- Interesserer dig for forretningen og brugerne, og gerne vil være med til at tegne de gode løsninger for fremtidens unge.
Løn- og ansættelsesvilkår Forventet tiltrædelse er senest pr. 1. december 2026. Du ansættes efter gældende overenskomst i staten, og der kan forhandles tillæg afhængigt af din erfaring og kvalifikationer.
Arbejdsstedet er Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.
Lyder det som noget for dig? Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest
søndag den 27. september 2026. Du søger stillingen via linket i annoncen. Vi forventer at afholde samtaler den 5-7. oktober og den 12-13. oktober.
Vil du vide mere? Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
- Kontorchef Anne-Marie Pedersen på tlf. 8937 6675 eller mail Anne-Marie.Pedersen@stil.dk
- Kontorchef Charlotte A. Linderoth på tlf. 2463 1780 eller mail Charlotte.A.Linderoth@stil.dk
Send gerne en sms, så ringer vi dig op snarest muligt derefter.
Vi ønsker en sammensætning af medarbejdere, der afspejler det omgivende samfund. Alle interesserede ansøgere uanset baggrund opfordres til at søge stillingen, såfremt de matcher kravene nævnt ovenfor. Vi vurderer udelukkende ansøgere på baggrund af kvalifikationer.
Hvis du bruger AI til din ansøgning, bedes du vedhæfte dit prompt, så vi kan se, hvilken tankegang du har brugt.
Vi ser frem til at læse din ansøgning.