WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 24/09/2026
favourite-job-icon
Ejendomsfunktionær med ”grønne fingre” til Esbjerg Kommunes Boligadministration v/ Boligkontoret Danmark
Esbjerg Kommune - Esbjerg
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 24/09/2026
favourite-job-icon
Ejendomsfunktionær med ”grønne fingre” til Esbjerg Kommunes Boligadministration v/ Boligkontoret Danmark
Esbjerg Kommune - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 13/09/2026
favourite-job-icon
Ejendomsfunktionær med fokus på grøn drift og vedligeholdelse
ESEBOLIG - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 28/09/2026
favourite-job-icon
Lastvognsmekaniker, landbrugsmekaniker, smed til veletableret transportvirksomhed
POULSEN ApS - Vejen

Ejendomsfunktionær med ”grønne fingre” til Esbjerg Kommunes Boligadministration v/ Boligkontoret Danmark

Har du grønne fingre, praktisk sans og lyst til at gøre en forskel i hverdagen?

Så har vi måske jobbet til dig.

Vi søger en engageret og alsidig ejendomsfunktionær, som har lyst til at være en del af et stærkt team og være med til at skabe velholdte, trygge og velfungerende boligområder for vores beboere.

Du får en alsidig hverdag, hvor du både arbejder med grønne områder, praktiske opgaver og beboerkontakt – og hvor du sammen med dine kollegaer er med til at planlægge, koordinere og sikre en god og effektiv drift.

Vi søger dig, der trives med at tage ansvar, får tingene gjort og samtidig sætter pris på godt samarbejde og en uformel hverdag.

Esbjerg Kommunes Boligadministration v/ Boligkontoret Danmark søger en ejendomsfunktionær med tiltrædelse den 1. november 2026 eller hurtigst muligt. Stillingen er på gennemsnitlig 37 timer om ugen.

Med udgangspunkt fra Driftscenter Øst, Skoleparken 4, 6705 Esbjerg Ø, bliver du en del af et team, der varetager den daglige drift og vedligeholdelse af boligområdernes udearealer og samtidig løser en række mindre serviceopgaver.

Om jobbet

Som ejendomsfunktionær bliver du en vigtig del af den daglige drift. Du indgår aktivt i planlægning, koordinering og opfølgning på driftsopgaverne i området.

Du motiveres af, at vi sammen skaber velfungerende boligområder. Du tager ansvar for dine opgaver og bidrager til, at de bliver løst med høj kvalitet og med blik for både beboere, kollegaer og den samlede drift.

Dine primære arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Pleje og vedligeholdelse af grønne områder
  • Renholdelse af stier, fællesarealer og udearealer
  • Vedligeholdelse af maskiner og udstyr
  • Snerydning og glatførebekæmpelse i vinterhalvåret
  • Mindre vedligeholdelses- og serviceopgaver
  • Deltagelse i den daglige planlægning og koordinering af driftsopgaver
  • Opfølgning på opgaver og medvirken til at sikre en god kvalitet i driften
  • Samarbejde med ejendomsmester og øvrige kollegaer om den daglige drift

Din baggrund og profil

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Det vigtigste er, at du har praktisk sans, engagement og lyst til at arbejde med drift, grønne områder og mennesker.

  • Har erfaring med pleje og vedligeholdelse af grønne områder og trives med at arbejde udendørs
  • Har praktisk håndelag og arbejder målrettet og selvstændigt
  • Har gode samarbejdsevner, er fleksibel og omstillingsparat
  • Kan tage ansvar for egne opgaver og samtidig indgå aktivt i et team
  • Kan lytte og kommunikere med mange forskellige mennesker
  • Har kørekort til personbil
  • Har IT-kendskab på brugerniveau
  • Kan deltage vagtordning for snerydning og glatførebekæmpelse, hvor der kan forekomme weekendarbejde

Vi tilbyder

  • Et spændende og alsidigt job med stor variation i arbejdsopgaverne
  • En hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt og som en del af et team
  • Gode og engagerede kollegaer, som lægger vægt på samarbejde og fælles ansvar
  • Et arbejdsmiljø med fokus på tillid, trivsel, samarbejde og arbejdsglæde
  • Fleksibilitet i hverdagen og mulighed for indflydelse på dine opgaver i tæt dialog med ejendomsmesteren
  • Mulighed for at være med til at udvikle den daglige drift og arbejdsgange
  • En arbejdsplads, hvor vi har fokus på kvaliteten i vores boligområder og den gode beboeroplevelse

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsftschef Søren Nim Nielsen, Boligkontoret Danmark, Niels Bohrs Vej 6, stuen, Esbjerg, på telefon 23 83 53 20.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.

I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.

Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest.

Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfrist:
24. september 2026

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”søg stillingen” nederst og vedhæft din ansøgning, CV og relevant dokumentation.

Firma Esbjerg kommune Følg
Kontaktperson Søren Nielsen
Arbejdsadresse Skoleparken
Postnr.: 6705
Kommune Esbjerg
Telefonnr. 23835320
E-mail snni@bdk.dk
Ansøgningsfrist 24/09/2026
Valgt stilling