Vil du være med til at skabe stærke el-løsninger på spændende projekter?
Så er du måske vores nye elektriker.
Vi har travlt i vores projektafdeling og søger derfor en dygtig elektriker, der sætter en ære i godt håndværk og trives i et fællesskab, hvor man hjælper hinanden.
Du bliver en del af vores el-sektion med tilknytning til Brøndby, hvor du får dygtige kollegaer, sparring i hverdagen og en ledelse, der er tæt på forretningen.
Om jobbet som elektriker hos FLD
Som elektriker på projekter hos FLD arbejder du på både mindre og større entrepriseopgaver. Du følger projekterne fra start til aflevering og arbejder tæt sammen med dine kollegaer og de andre fag på byggepladsen. Målet er løsninger, som både vi og vores kunder kan være stolte af.
Dine opgaver vil blandt andet være
El-installationer på bygge- og renoveringsprojekter
Kabeltræk og føringsveje
Montering af belysning, stikkontakter og afbrydere
Tavlearbejde og installationer
Fejlfinding og kvalitetssikring
Samarbejde med kollegaer og andre faggrupper på byggepladsen
Dokumentation og aflevering af opgaver
Vi søger efter dig som
Er uddannet elektriker
Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
Har fokus på kvalitet og sikkerhed
Er mødestabil og pålidelig
Er en god kollega, der bidrager til fællesskabet
Har kørekort B
Det er en fordel, hvis du har erfaring med projektarbejde, men det vigtigste er, at du har lyst til at udvikle dig og levere et godt stykke arbejde.
Vi tilbyder dig i jobbet som elektriker
Frihed under ansvar
Spændende projekter og varierede opgaver
Gode kollegaer og stærkt sammenhold
En nærværende ledelse med korte beslutningsveje
Moderne værktøj og materiel
Ordnede løn- og ansættelsesforhold
Pension og sundhedsforsikring
Sociale arrangementer
Mulighed for kurser og videreuddannelse gennem FLD Skolen
Hos FLD er vi ca. 270 medarbejdere med stærke kompetencer indenfor el, VVS, CTS, energi, teknik og service, fordelt på fire afdelinger på Sjælland. Vi sætter pris på høj faglighed, godt håndværk og ordentlighed – og vi tror på, at de bedste resultater skabes, når dygtige mennesker arbejder sammen og hjælper hinanden.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette. Vi glæder os til at høre fra dig.
| Firma | Finn L. & Davidsen A/S Følg |
| Kontaktperson | Patrick Knakkegaard |
| Arbejdsadresse | Park Allé |
| Postnr.: | 2605 |
| Kommune | Brøndby |
| Telefonnr. | 22487080 |
| Ansøgningsfrist | 05/11/2026 |