WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
Engageret gartner eller lignende til Natur og Vej
Halsnæs Kommune - Halsnæs
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
Engageret gartner eller lignende til Natur og Vej
Halsnæs Kommune - Halsnæs
Ansøgningsfrist: 30/09/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Er du pædagog med et hjerte der banker for nærvær og langsom pædagogik?
Børnehuset Stauninggården - Helsingør

Engageret gartner eller lignende til Natur og Vej

Vil du bruge din grønne faglighed et sted, hvor kvalitet, samarbejde og trivsel går hånd i hånd – og hvor du kan se resultaterne af dit arbejde hver dag? Hos Natur & Vej i Halsnæs Kommune søger vi en kollega til en moderne driftsorganisation med høj faglighed og stor variation i opgaverne.

Vi leder efter dig, der tager dit arbejde seriøst og gør en dyd ud af, at de grønne områder kommunens borgere møder i bybilledet, på plejecentrene, i intuitionerne, på skolerne og på idrætsområder er velpassede.

Vi leder efter dig der gerne vil være en del af den udvikling Natur og Vej har været igennem de seneste år, hvor vi har hjemtaget flere og flere driftsopgaver både sommer og vinter, fordi vi tror på, at opgaverne løses bedst af egne medarbejdere tæt på fagligheden og hverdagen.

Vi leder efter dig, der ønsker jord under neglene, sved på panden, frisk luft, godt kollegaskab, frihed under ansvar og fokus på at udvikle både opgaverne og arbejdspladsen sammen.

Du behøver ikke have mange års erfaring, så længe du er engageret og klar på at udvikle dig.

Om jobbet

Du får en varieret arbejdsdag ude i kommunens grønne områder, hvor du møder borgerne med en positiv energi, sætter en ære i at være løsningsorienteret og sikrer en høj standard i den daglige drift og vedligeholdelse – sammen med dine kollegaer.

Dine opgaver er blandt andet:

  • Selvstændig planlægning og udførelse af grønne driftsopgaver
  • Samarbejde i mindre teams med fokus på kvalitet og effektiv drift
  • Betjening af maskiner og praktiske driftsopgaver 
  • Deltagelse i vinterberedskab med snerydning og glatførebekæmpelse. 

Vi arbejder digitalt med opgavestyring og dokumentation, så det er vigtigt, at du er komfortabel med at bruge tablet og digitale værktøjer som en naturlig del af hverdagen.

Vi forestiller os, at du
  • Har en høj faglighed og trives med fysisk arbejde udendørs året rundt
  • Har erfaring med grøn drift 
  • Trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt 
  • Har fokus på kvalitet og kan bevare overblikket i en varieret arbejdsdag 
  • Bidrager positivt til samarbejdet og det kollegiale fællesskab 
  • Er løsningsorienteret, mødestabil og klar til at tage fat.

Kørekort kategori B er et krav. Trailerkort og erfaring med maskiner og redskaber vil være en fordel.

Derfor skal du vælge os

Hos Natur & Vej bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed, stærkt kollegaskab og fokus på ordentlighed i både opgaveløsning og samarbejde.

Vi prioriterer både det psykiske og fysiske arbejdsmiljø højt og arbejder målrettet med trivsel, sikkerhed og udvikling. Vi tror på, at gode resultater skabes af medarbejdere, der trives og har indflydelse på deres hverdag. 

Vi tilbyder blandt andet:

  • En varieret arbejdsdag med frihed under ansvar 
  • Dygtige og hjælpsomme kollegaer der er klar på at lære fra sig
  • En arbejdsplads med stærkt fællesskab og uformel omgangstone 
  • Moderne maskiner og fokus på udvikling af driften 
  • Mulighed for faglig udvikling og kompetenceopbygning 
  • Fokus på variation i arbejdet og forebyggelse af ensidigt slid.

Hos os lykkes vi bedst, når vi hjælper hinanden og spiller hinanden gode – og det mærkes i dagligdagen.

Praktisk information
  • Mødested: Materielgården, Syrevej 6, 3300 Frederiksværk 
  • Arbejdstid: 37 timer om ugen 
    • Mandag og tirsdag kl. 06.30–15.00 
    • Onsdag til fredag kl. 06.30–14.00 
  • Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem KL og 3F. Derudover kan der aftales kvalifikations- og funktionstillæg. Den forventede samlede løn ligger i niveauet 33.900 – 35.500 kr. pr. måned ekskl. pension og vintertillæg, afhængigt af erfaring og kompetencer.
Vil du høre mere?

Kontakt:

  • Teamleder for Grøn Drift og Idræt, Mathis Gallego-Pedersen på 40 37 62 37 
  • Teamleder for Natur, Vand og Vej, Enrico Elveng på 20 94 79 75.
Ansøgning

Ansøgningsfrist den 18. oktober.

Send dit CV og en kort ansøgning, hvor du fortæller om din erfaring, dine kompetencer og hvad der motiverer dig i jobbet.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde en ny kollega velkommen på holdet.

Bliv en del af Halsnæs – et godt sted at arbejde og et godt sted at bo

Vi er en moderne og rummelig arbejdsplads med cirka 3.000 kollegaer, der hver dag gør sig umage for at levere velfærd og service af høj kvalitet. Vores værdier – redelighed, mulighed og helhed – er fundamentet for alt, vi gør. 

Hos Halsnæs Kommune arbejder vi tæt på natur, hav og fjord – og med hovedstaden inden for rækkevidde. Her får du ikke kun et spændende job, men også muligheden for at skabe et liv med ro, fællesskab og aktive oplevelser. Mange vælger at bosætte sig her for at få mere plads, nærhed til naturen og et stærkt lokalt sammenhold.

Vil du vide mere om, hvordan det er at arbejde i Halsnæs Kommune? Besøg vores hjemmeside eller vores LinkedIn-profil. 
Vil du vide mere om, hvordan det er at bo og leve i Halsnæs? Besøg Flyt til Halsnæs og se, hvad området kan tilbyde dig og din familie. 

Firma Halsnæs Kommune Følg
Kontaktperson Mathis Gallego-Pedersen
Kommune Halsnæs
Telefonnr. +4547784000
Ansøgningsfrist 18/10/2026
Valgt stilling