WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
Enhedschef for Planlagt Vedligehold, Københavns Ejendomme
Københavns Kommune - København
Antal ledige jobs
1.201
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/10/2026
favourite-job-icon
Servicemedarbejdere til rengøring på Københavns Universitet i København
Hovedkontor Ballerup - København
Ansøgningsfrist: 11/11/2026
favourite-job-icon
Service Manager at Spejlblank Rengøring – Full-time
Spejlblank Rengøring ApS - København
Ansøgningsfrist: 04/10/2026
favourite-job-icon
Timelønnet vikar til natarbejde på Ungeherberget Sporsløjfen
S/I Ungeherberget Sporsløjfen - København
Ansøgningsfrist: 24/09/2026
favourite-job-icon
Eksperter søges til ledige stillinger ved EUPM Armenia
Udenrigsministeriet - København
Ansøgningsfrist: 06/10/2026
favourite-job-icon
Studie i Læse- og Skrivecenteret på KVUC
Københavns VUC - København
Ansøgningsfrist: 13/11/2026
favourite-job-icon
Skal du stå i spidsen for vores satsning på spildevandsrensning?
Artelia A/S - København
Ansøgningsfrist: 31/10/2026
favourite-job-icon
Engagerede og motiverede matematik- og dansklærere til Arena Skole og Fritid
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 08/10/2026
favourite-job-icon
Ambitiøs generalist med interesse for økonomi og styring til Finanstilsynet
FINANSTILSYNET - København
Ansøgningsfrist: 08/10/2026
favourite-job-icon
Dommerfuldmægtig – afgørelsen er din!
Domstolsstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 16/10/2026
favourite-job-icon
Afsnitsledende Overlæge søges til Psykiatrisk Center København
Bispebjerg Hospital - København
Ansøgningsfrist: 02/10/2026
favourite-job-icon
EMA-Projektleder til Lægemiddelstyrelsen
Lægemiddelstyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
LOOKING FOR NAIL TECHNICIAN, COPENHAGEN!
Rosa Nails Studio ApS - København

Enhedschef for Planlagt Vedligehold, Københavns Ejendomme

3.500 bygninger, 830 ejendomme og mere end 2,6 mio. kvadratmeter. Det er Københavns Ejendommes ansvar at vedligeholde de fysiske rammer i københavnernes hverdag – fra skoler og daginstitutioner til kulturhuse og sociale tilbud. Nu søger vi en enhedschef, der vil stå i spidsen for vores vedligeholdelsesindsats, så vores bygninger også i fremtiden kan rumme den hverdag, der leves i dem.

Hos os træder du ind i en organisation, der for nylig har samlet planlægning, prioritering og gennemførelse af vedligehold i det samme center. Planlagt Vedligehold er først og fremmest en eksekverende enhed. Hvert år igangsætter vi mere end 300 vedligeholdelsesprojekter for kommunens syv fagforvaltninger og vedligeholder for over 700 mio. kr. årligt i opgaver, der spænder fra pavillonbygninger og moderne institutioner til historiske vartegn i København.

Vi tilbyder en stilling som enhedschef for Planlagt Vedligehold på et tidspunkt, hvor hele organisationen har fokus på bæredygtighed, kundens behov og professionalisering af vores styringsgrundlag. Vi skal være dygtige til at eksekvere projekterne, men også til selve projektforløbet – fra den første dialog med kunden i én af kommunens syv forvaltninger og til projektet er gennemført. Fra 2027 implementeres en ny styringsmodel for ejendomsvedligehold, som du bliver en central aktør i at føre ud i livet. Det hele sker i et godt arbejdsmiljø med høj faglighed, en uformel tone og relationer præget af tillid og samarbejde.

Strategisk flyvehøjde, transparens og eksekvering
'I vores center får du mulighed for at blive leder for en afdeling med to fagligt dygtige sektionsledere, som begge er forholdsvis nye i lederrollen. Du træder også ind i en stor ejendomsorganisation med ca. 1.900 ansatte, hvorfor vi har specialister inden for alle områder og står med alle muligheder for at levere høj kvalitet igen og igen. Har du en naturlig nysgerrighed, et stort ønske om at påvirke og er du beslutningsstærk, så har vi masser af plads, du kan boltre dig på', siger centerchef Lone Buch.

Du refererer til centerchefen for Ejendomsudvikling og Vedligehold og indgår i en ledergruppe sammen med lederne af de øvrige tre enheder i centeret. Du bliver leder af en afdeling på omkring 30 medarbejdere og får direkte personaleansvar for enhedens to sektionsledere og enhedens lille udbuds- og entrepriseteam.

Om dig
Du er en erfaren personaleleder med erfaring fra en politisk ledet driftsorganisation – evt. også erfaring med ledelse af ledere. Det vil være en fordel at komme med viden om ejendomsvedligehold og -drift, men det kan også være, at du kommer med vedligeholdserfaring fra andre sektorer. Det er vigtigt, at du er meget skarp på projektlederfagligheden.

Som person er du beslutningsstærk, så eksekveringstempoet holdes højt. Du læser rummet, når kravene er mange og interesserne modsatrettede, og du kan navigere i både en stor og varieret opgavemængde og den komplekse politiske virkelighed, vi arbejder i. Du skaber arbejdsro om de lange seje træk, men går tæt på processerne og dine sektionsledere, når det kræves.

Det med småt
Du kan læse mere om stillingen i det uddybende notat. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Du er velkommen til at ringe til konsulent Frederikke Helweg Hansen fra Mercuri Urval på 41 32 86 24 for en fortrolig dialog. Du kan også kontakte centerchef Lone Buch på 24 97 54 45.

Søg via linket senest søndag den 18. oktober 2026
Vi forventer at holde 1. samtaler tirsdag den 20. oktober og 2. samtaler tirsdag den 27. oktober. Mellem samtalerne vil der være testforløb og vi indhenter referencer.

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m². Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk.

Firma Københavns Kommune Følg
Kontaktperson Lone Buch
Arbejdsadresse Borups Allé
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 24 97 54 45
Ansøgningsfrist 18/10/2026
Valgt stilling