WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 10/11/2026
favourite-job-icon
Er du Kok og besidder højt humør og arbejdsdrive?
S/I Magdalene Mariehjemmet - Sorø
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 10/11/2026
favourite-job-icon
Er du Kok og besidder højt humør og arbejdsdrive?
S/I Magdalene Mariehjemmet - Sorø

Er du Kok og besidder højt humør og arbejdsdrive?

KOK SØGES – HAR DU SMIL PÅ LÆBEN OG KAN DU LIDE FART I KØKKENET?

Friplejehjemmet Magdalene Marie i Sorø søger en kok på 37 timer om ugen

Vi laver mad fra bunden. Rigtigt fra bunden.

Vi sylter selv, arbejder kreativt med råvarerne og har fokus på at udnytte dem bedst muligt og minimere madspild. Vi har sågar vores egen bager, som sørger for hjemmebagt rugbrød og morgenboller.

Nu mangler vi en kok mere til holdet.

Hvem bliver dine kolleger?

I køkkenet møder du blandt andet to unge, smilende og hårdtarbejdende kokke, som trives med tempo, godt humør og et køkken, hvor vi hjælper hinanden.

Hos os findes sætningen “det er ikke min opgave” helst ikke.

Vi løfter i flok.

Det betyder også, at vi forventer, at du både kan arbejde selvstændigt og være en holdspiller. Når der er travlt, hjælper vi hinanden, og når arbejdsdagen er slut, skal vi gerne kunne gå hjem med følelsen af, at vi sammen har skabt en god dag – både for hinanden og for vores beboere.

Mad med omtanke

På Magdalene Marie går vi op i samspil, kvalitet og madspild.

Vi ønsker at bruge vores råvarer fornuftigt og kreativt. Vi laver maden fra bunden og arbejder blandt andet med syltning og andre traditionelle køkkenhåndværk.

Mad på et plejehjem handler samtidig om meget mere end ernæring. Måltiderne er en vigtig del af beboernes hverdag, og derfor vægter vi både smag, kvalitet, genkendelighed og den gode oplevelse omkring maden.

Et køkken med socialt ansvar

Vi arbejder socioøkonomisk og samarbejder med Jobcenteret om blandt andet fleksjobafklaring og arbejdsprøvning.

Det betyder, at du skal have lyst og evne til at arbejde sammen med mennesker, som kan have forskellige forudsætninger for at være på en arbejdsplads.

For os handler det om at se mennesket og de ressourcer, den enkelte kommer med – samtidig med at vi driver et professionelt køkken, hvor opgaverne skal løses hver dag.

Vi leder efter dig, der

er uddannet kok og først og fremmest har lyst til at bruge dit fag.

Du trives i et køkken, hvor der ofte er højt tempo, og hvor samarbejde er afgørende. Du er serviceminded, møder både kolleger, beboere og andre samarbejdspartnere med et smil og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.

Vi lægger især vægt på, at du:

  • har gode samarbejdsevner og tager ansvar for fællesskabet

  • er serviceminded og har et naturligt smil på læben

  • trives med en arbejdsdag, hvor tempoet ofte er højt

  • kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket

  • har lyst til at lave mad fra bunden og bruge dit håndværk

  • interesserer dig for råvarer, kvalitet og reduktion af madspild

  • har forståelse for, at ikke alle mennesker på arbejdspladsen nødvendigvis har de samme forudsætninger

  • er fleksibel og hjælper til, hvor der er behov.

Arbejdstid

Stillingen er på 37 timer om ugen.

Vi arbejder på skift dag/aften, 2 i dagvagt og 1 i aftenvagt til hverdag:

Dagvagt: kl. 07.00–14.00
Aftenvagt: kl. 10.30–18.00

Derudover arbejder du i gennemsnit hver 2. weekend kl. 10.00–17.00/17.30. Rammen for weekenderne aftales med den kandidat der ansættes. Det kan for eks. at arbejde 2 i træk og derefter 2 fri eller anden aftale.

Vi dækker selv hinanden ved sygdom. Heldigvis er vi sjældent syge.

Løn og ansættelse

Lønniveauet er 28.000–33.000 kr. pr. måned afhængigt af kvalifikationer og erfaring.

Vi ønsker opstart hurtigst muligt og behandler derfor ansøgninger løbende. Stillingen besættes, når vi har fundet den rette kollega.

Har du spørgsmål?

Vil du høre mere om stillingen, køkkenet eller hverdagen hos os, er du meget velkommen til at kontakte:

Køkkenleder Stefan Weiss
Telefon 24 27 05 95

Har du lyst til at blive en del af holdet?

Du bliver en del af et køkken, hvor der er plads til faglighed, initiativ og gode idéer.

Vi vil gerne lave ordentlig mad og samtidig have det godt, mens vi gør det. Vi tror på, at høj kvalitet og højt tempo sagtens kan gå hånd i hånd med humor, respekt og godt kollegaskab.

Du får mulighed for at bruge dit kokkehåndværk i en hverdag, hvor maden faktisk betyder noget. For vores beboere er dagens måltider noget, man glæder sig til – og det ansvar tager vi alvorligt.

Vi søger ikke bare endnu et par hænder. Vi søger en ny kollega til holdet, og til fællesskabet.

Send din ansøgning hurtigst muligt til:

stew@mariehjem.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Friplejehjemmet Magdalene Marie
Speltvænget 2
4180 Sorø

Firma S/I Magdalene Mariehjemmet Følg
Kontaktperson Stefan Weiss
Arbejdsadresse Speltvænget
Postnr.: 4180
Kommune Sorø
Telefonnr. 24270595
E-mail stew@mariehjem.dk
Ansøgningsfrist 10/11/2026
Valgt stilling