WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 26/10/2026
favourite-job-icon
Er du vores nye contract manager i Etablissement- og terrænkommandoen i Hjørring?
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse - Hjørring
Antal ledige jobs
102
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Dygtig maskinmester søges
F9700U - Brønderslev (Sean Højer) - Hjørring
Ansøgningsfrist: 11/10/2026
favourite-job-icon
Pædagog til Kollegietilbuddet - barselsvikariat
Kollegietilbuddet - Hjørring
Ansøgningsfrist: 14/10/2026
favourite-job-icon
Genbrugsvejledere på deltid til Nordværks genbrugspladser i Hjørring og Brønderslev
Nordværk I/S, Hjørring - Hjørring
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Kompetence vejleder og underviser til sikkerhedsafdelingen i Forsvarets Etablissement og Terrænkommando
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse - Hjørring
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Erfaren procesoperatør søges til spændende stilling
F9700U - Brønderslev (Sean Højer) - Hjørring
Ansøgningsfrist: 18/10/2026
favourite-job-icon
Genbrugsvejledere på fuldtid til Nordværks genbrugspladser i Hjørring og Brønderslev
Nordværk I/S, Hjørring - Hjørring
Ansøgningsfrist: 09/10/2026
favourite-job-icon
Sikringsprojektleder til sikkerhedsafdelingen i Forsvarets Etablissement og Terrænkommando i Aalborg
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse - Hjørring
Ansøgningsfrist: 05/10/2026
favourite-job-icon
Sikringsprojektleder til sikkerhedsafdelinger i Forsvarets Etablissement og Terrænkommando i København og Slagelse
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse - Hjørring
Ansøgningsfrist: 10/11/2026
favourite-job-icon
Studiejob for sygeplejestuderende til ældrecentre
Administration plejecentre - Hjørring
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Brænder du for ledelse af medarbejdere, og har du lyst til at sætte retning på børne- og familieområdet, så har du muligheden for at blive teamleder for et fantastisk team.
Administrationscenter Hjørring - Hjørring
Ansøgningsfrist: 09/10/2026
favourite-job-icon
CTS-tekniker
ERIK LYTZEN A/S - Hjørring
Ansøgningsfrist: 09/10/2026
favourite-job-icon
Laborant til international Seafood-virksomhed
POLAR SEAFOOD DENMARK A/S - Esbjerg

Er du vores nye contract manager i Etablissement- og terrænkommandoen i Hjørring?

Vil du være en del af et team af dygtige og ligesindede specialister inden for kontraktstyring? Og ønsker du at bidrage til at optimere indkøb, kontrakt- og leverandørstyring?

Så er det måske lige dig, vi står og mangler!

Om os
Stillingen som contract manager er organisatorisk placeret i Kontraktstyringssektionen, som er en del af Etablissement- og Terrænkommandoens juraafdeling. Vi er et professionelt og engageret team af både kontorfuldmægtige, juridiske fuldmægtige og juridiske specialkonsulenter.

Vi er blandt andet ansvarlige for registrering og systemisk oprettelse af aftaler, kontraktadministration, kontraktstyring, leverandørsegmentering samt styring og koordinering af den samlede portefølje af leverandøraftaler i Etablissement- og terrænkommandoen. Samtidig leverer vi juridisk rådgivning inden for indkøbsområdet til Etablissement- og terrænkommandoens kontraktejere, således de kan træffe oplyste beslutninger.

Vi har kontrakter og rammeaftaler på en lang række forskellige områder, men vores primære fokus er på de større kontrakter, der er vigtige for driften af Forsvarets mange forskelligartede faciliteter.

Vi arbejder i krydsfeltet mellem drift, økonomi og jura og arbejder derfor tæt sammen både med de øvrige sektioner i afdelingen og med andre afdelinger og sektioner i Etablissement- og Terrænkommandoen. Vi har desuden en meget høj grad af leverandørkontakt.

Ud over vigtigheden af det faglige og sociale fællesskab, som vi vægter højt, er det væsentligt for os, at vores medarbejdere har en sund balance mellem arbejdsliv og familieliv. Vi tilbyder derfor en høj grad af fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde efter din introduktionsperiode, ligesom vi har en flekstidsaftale, der giver mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden.

Vi tilbyder gode muligheder for kompetenceudvikling og investerer i vores medarbejderes udvikling og videreuddannelse. Du får derfor gode muligheder for at udvikle dig både personligt og fagligt i stillingen.

Om stillingen
Som en del af teamet bliver du en vigtig spiller i et dynamisk og specialiseret miljø, hvor du får mulighed for at beskæftige dig indgående med indkøb, kontrakt- og leverandørstyring på et både praktisk og strategisk niveau. Du får mulighed for at arbejde tæt sammen med en række forskellige faggrupper og medarbejdere på tværs af sektioner og afdelinger, som sammen varetager den komplekse opgave med at understøtte driften af Forsvarets mange forskelligartede kapaciteter.

Du bliver ansvarlig for kontraktstyringen af en række kontrakter og for at være bindeled for resten af organisationen.

Dine opgaver spænder vidt og omfatter bl.a.:

  • Administrative opgaver og sagsbehandling inden for kontraktadministration og kontraktstyring, herunder blandt andet leverandørsegmentering, oprettelse og registrering af nye kontrakter, besvarelse af spørgsmål vedrørende kontrakter, indarbejdelse af ændringer til kontrakter og varetagelse af leverandørkontrakter
  • Implementering af nye aftaler sammen med Etablissement- og Terrænkommandoens kontraktejere samt øvrige interessenter
  • Opfølgning på væsentlige elementer i kontrakterne, herunder udløb/forlængelse, prisregulering, CSR-krav og arbejdsklausuler
  • Erfaringsopsamling og deltagelse i forbindelse med (gen)udbud af nye kontrakter
  • Opgaver vedr. bodshåndtering, analyser og compliance m.v.
  • Rådgivning af kontraktbrugere m.v. om anvendelsen af kontrakter
  • Udforme juridiske sagsnotater til beslutningsoplæg
  • Deltage i interne koordinationsmøder samt samarbejde og arbejdsgrupper på tværs af juraafdelingen og myndighedens øvrige afdelinger.
Der kan i forbindelse med implementerings- og/eller leverandørmøder og lignende forekomme rejseaktivitet, som dog overvejende vil være af én dags varighed.

Opgaverne skal nogle gange løses med korte deadlines, hvilket til tider giver travlhed.

I forbindelse med opstart sørger vi for et grundigt oplæringsforløb, hvor du bl.a. vil få tilknyttet en mentor, som er en erfaren kollega fra sektionen. Din opgaveportefølje vil desuden blive tilrettelagt ud fra din faglige baggrund, erfaring, anciennitet og færdigheder. Hvis du ikke har erfaring med kontraktstyring, sørger vi således for, at du bliver ført ind i området i et passende tempo.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse – gerne som cand.jur eller cand.merc.jur. Men din uddannelsesmæssige baggrund er ikke altafgørende, hvis du har den rette profil og de rette færdigheder til at varetage stillingen. Her vil navnlig relevant erfaring med eksempelvis offentligt indkøb, kontrakt- eller leverandørstyring være en fordel, ligesom erfaring med projektledelse eller rollen som tovholder på større opgaver/projekter vil blive tillagt positivt vægt.

Vi lægger desuden vægt på, at du arbejder selvstændigt og løsningsorienteret, er udadvendt og nysgerrig oh har let ved at skabe nye relationer. Du er god til at bevare overblikket, også når tempoet er højt, og du kan prioritere mellem forskellige opgaver.

Rollen som contract manager er som nævnt en bindeledsfunktion. Det er derfor vigtigt for os, at du har en konstruktiv tilgang til at drive og indgå i tværfaglige samarbejder, og at du værdsætter og bidrager til det gode samarbejde og læring på tværs af fagligheder.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Kontraktstyringssektionen, Signe Hastrup Christensen på telefon 72 81 38 88.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Lone Skovgaard Leerbæk på telefon 30 90 12 90.

Ansøgningsfristen er den 26. oktober 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Etablissement- og Terrænkommandoen
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) er en del af Forsvaret. Vi sørger for gode fysiske rammer for Forsvaret og øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores over 2100 medarbejdere arbejder med byggeri, vedligeholdelse, arealpleje, bygningsdrift og forplejning. Hovedkvarteret er i Hjørring, men de fleste af os støtter lokalt på landets tjenestesteder.

Opgaverne er ofte helt særlige, findes næppe andre steder og løses i stærke fællesskaber. Vores medarbejderes forskellige fagligheder er vores største aktiv, og sammensætningen af civile og militære giver en god synergi i opgaveløsningen.

I ETK løser vi opgaverne med selvstændighed og stort råderum, men lægger samtidig vægt på evnen til samarbejde. Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling i en organisation med store udviklingsmuligheder. Ordentlighed og fleksibilitet får livet og hverdagen til at hænge sammen, uanset hvor man er i sit livsforløb. Det giver trivsel og i sidste ende bedre opgaveløsninger.







Firma Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Følg
Kontaktperson Lone Leerbæk
Arbejdsadresse Arsenalvej
Postnr.: 9800
Kommune Hjørring
Telefonnr. 30901290
E-mail 00463679@mil.dk
Ansøgningsfrist 26/10/2026
Valgt stilling