Søger du et deltidsjob, hvor du kan bruge din el-faglige erfaring?
Har du flere års relevant erfaring som elektriker og lyst til at gå ned i tid? Så er det måske dig, vi søger til el-tjek Arbejdsområdet er primært Storkøbenhavn, men omfatter hele Sjælland.
Hos FLD søger vi en fagligt stærk elektriker, der skal tjekke elinstallationer, når andelsboliger skal sælges. Stillingen er på 25 timer om ugen fordelt på 3-4 dage – oplagt for dig, der vil have en kortere arbejdsuge uden at give slip på faget.
Du bliver en del af vores el-sektion, hvor du får dygtige kollegaer, sparring i hverdagen og en ledelse, der er tæt på forretningen.
Om jobbet som elektriker hos FLD
Når en andelsbolig skal sælges, skal installationerne tjekkes. Det er her, du kommer ind. Du kontrollerer, om elinstallationerne er lovlige og funktionsdygtige. Typisk når du 12-20 tjek om ugen.
Dine opgaver vil blandt andet være
El-tjek af andelsboliger i forbindelse med salg
Kontrol af, om elinstallationerne er lovlige og funktionsdygtige
Stikprøver på installationerne
Test af tavler efter producentens forskrifter
Dokumentation af udførte tjek
Vi søger efter dig, som
Er uddannet elektriker
Har erfaring fra elfaget som serviceelektriker
Gerne har flere års erfaring og godt kendskab til gældende love og regler
Kan arbejde selvstændigt og struktureret
Er serviceminded og professionel i mødet med kunderne
Har fokus på kvalitet og sikkerhed
Vi søger en kollega, der tager ansvar for sine opgaver og samtidig værdsætter godt samarbejde og fællesskab.
Vi tilbyder dig i jobbet som elektriker
En deltidsstilling på 25 timer om ugen, fordelt på 3-4 dage
Frihed under ansvar
Gode kollegaer og stærk faglig sparring
Ordnede løn- og ansættelsesforhold
Pension og sundhedsforsikring
Sociale arrangementer
Mulighed for kurser og videreuddannelse gennem FLD Skolen
Firmabil og moderne værktøj
Hos FLD sætter vi pris på høj faglighed, godt håndværk og ordentlighed. Samtidig tror vi på, at en god arbejdsplads skabes af mennesker, der hjælper hinanden og har det godt sammen.
Er du vores nye kollega?
Så send din ansøgning og dit CV.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Ansættelse hurtigst muligt.
| Firma | Finn L. & Davidsen A/S Følg |
| Kontaktperson | Morten Sylvest |
| Arbejdsadresse | Park Allé |
| Postnr.: | 2605 |
| Kommune | Brøndby |
| Telefonnr. | 30160875 |
| job@fld.dk | |
| Ansøgningsfrist | 30/10/2026 |