WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 25/10/2026
favourite-job-icon
Erfaren leder til aftenvagten (hjemme- og sygeplejen) med åben og inddragende lederstil til Hjemmesygeplejen på Bispebjerg-Nørrebro
Københavns Kommune - København
Antal ledige jobs
1.436
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 31/10/2026
favourite-job-icon
Erfaren releasearkitekt til at stå i centrum for de releases, der holder patientbehandlingen i gang
It- medico og telefoni - København
Ansøgningsfrist: 01/11/2026
favourite-job-icon
Studievejleder til Studie- og karrierevejledningen på Københavns Professionshøjskole
Københavns Professionshøjskole - København
Ansøgningsfrist: 29/10/2026
favourite-job-icon
Chef til landmilitære operationer
Forsvarets Efterretningstjeneste - København
Ansøgningsfrist: 05/11/2026
favourite-job-icon
Bliv leder for et stærkt specialistteam i Customer Care hos Circle K
Circle K Borgmester - København
Ansøgningsfrist: 23/10/2026
favourite-job-icon
Generalist med lyst til at dykke ned i adressedomænet og blive fagspecialist søges til at sikre at danske adresser fortsat er i verdensklasse
Klimadatastyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 25/10/2026
favourite-job-icon
Vil du sætte retningen for fremtidens prøver, eksamen og test
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, København - København
Ansøgningsfrist: 01/11/2026
favourite-job-icon
Souschef til Ledelse og Økonomi i Ankestyrelsen
Ankestyrelsen - København
Ansøgningsfrist: 26/10/2026
favourite-job-icon
To pædagoger med musik i blodet til KKFO’en ved Skolen på Amagerbro
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 04/12/2026
favourite-job-icon
We Are Hiring Chef de Partie | Latin Geisha
Miramar Group ApS - København
Ansøgningsfrist: 26/10/2026
favourite-job-icon
To dansklærere til Rådmandsgades Skole
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 25/10/2026
favourite-job-icon
Fagligt nysgerrig sygeplejerske til Sølund plejecenter
Københavns Kommune - København
Ansøgningsfrist: 19/10/2026
favourite-job-icon
LOOKING FOR NAIL TECHNICIAN, COPENHAGEN!
Rosa Nails Studio ApS - København

Erfaren leder til aftenvagten (hjemme- og sygeplejen) med åben og inddragende lederstil til Hjemmesygeplejen på Bispebjerg-Nørrebro

Hvad er vi optaget af?
Der er aktuelt fokus på ressortsammenlægning og reformer. Vi er i fuld gang med arbejdet, hvor vi bl.a. beskriver, hvordan opgaverne i hjemmepleje, sygepleje, visitation og hjælpemidler skal organiseres og løses fremover. Det er et større puslespil, som er ved at blive lagt, og som i sidste ende skal understøtte den nye organisering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

Som ny leder til aftenvagten bliver en vigtig overordnet opgave for dig at understøtte den nye organisering, samtidig med at du lytter til medarbejdernes tanker og ønsker, sikrer den daglige drift og sikrer, at vi fortsat har et godt arbejdsmiljø.

På den lidt længere bane står vi over for at skulle blive et nyt tredje i sammenlægningen mellem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Socialforvaltningen. I aftenvagten betyder det, at vi pr. maj 2027 kommer til at byde velkommen til mange nye borgeropgaver og dermed også til kompetente kolleger fra Den Sociale Hjemmepleje.

Alt imens dette foregår har vi fortsat borgeren i centrum og er optaget af at samarbejde med borgerne og deres pårørende, så vi møder deres behov og sikrer, at de en tryg og rar hverdag.

Vores kultur
Vi mener selv, at vi er et stærkt fagligt ledelsesteam på i alt 11 gruppeledere, der tilsammen har mange års erfaring inden for hjemme- og sygeplejen. Vi har fået skabt et miljø hvor vi åbent og ærligt kan tale om tingene. Der er højt til loftet i forhold nye ideer og måder at gøre tingene på, og så har vi en uformel omgangstone. Vi er fælles om at skabe sammenhængende indsatser af høj kvalitet for vores borgere, samtidig med vi har blik for, at vi vil være en attraktiv arbejdsplads for vores medarbejdere.

Vi tilbyder
Du er aldrig alene. Som gruppeleder for aftenvagten af hhv. Bispebjerg og Nørrebro vil du indgå i tæt samarbejde med en anden lederkollega af aftengrupperne. Lige som du vil indgå i den daglige ledelse og faglige udvikling af hjemmeplejen/hjemmesygeplejen. I din rolle som aftengruppeleder, bliver du en vigtig medspiller sammen med en energisk og erfaren medarbejdergruppe, bestående af ca. 30 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde.

Din baggrund og lidt om dig og din lederrolle
Vi forestiller os, at du er uddannet sygeplejerske (eller har anden relevant sundhedsfaglig baggrund og en lederuddannelse med dig) og allerede har god erfaring med ledelse af forskellige medarbejdergrupper. Det vil være et stort plus, hvis du har kendskab til drift og arbejdet med aftenskift, fx i hjemmepleje eller på plejehjem. Derudover drømmer vi om, at du er faciliterende, god til at samarbejde på tværs af vagtlagene for kontinuerligt at understøtte fagligheden, arbejdsmiljøet og sikre den rette ydelse hos borgeren. Din integritet er høj og du står i din faglighed som leder og træffer beslutninger på et oplyst grundlag – gerne på baggrund af input fra dine medarbejdere.

Der er en del praktiske opgaver og vi forventer, at du bruger tid på at sikre selve driften, tilstedeværelse, kørelister, sammensætning af medarbejdere, opbygning af teams, ansættelser, håndtering af fravær m.m., samtidig med at du skaber overblik, prioritere og uddelegere opgaver til de rette medarbejdere.

Som lederkollega bidrager du aktivt til et godt ledelsessamarbejde og det faglige arbejdsfællesskab, du lytter, reflekterer og giver dine åbne og ærlige bud på en fælles løsning.

Som person søger vi en åben, anerkendende og inddragende lederkollega, som er nysgerrig på andres perspektiver og optaget af at finde fælles løsninger.

Med 'borgeren i centrum' har du fokus på at sikre det gode borgerforløb af høj kvalitet, hvor du kommunikerer og du inddrager borgeren, medarbejdere, pårørende og evt. andre lederkolleger på naturligste vis.

Om Hjemmeplejen/Hjemmesygeplejen på Bispebjerg-Nørrebro
Vi er ca. 400 ansatte i hele hjemme- og sygeplejen. Medarbejderne er fordelt på fordelt to aftengrupper, seks dagvagt-hjemmeplejegrupper og to sygeplejegrupper. Aftengrupperne er inddelt i fem teams, der afspejler de fem daggrupper i huset. Hver af de fem teams består af hjælpere og assistenter i et tæt tværfagligt samarbejde med aftenssygeplejerskerne.

Vi er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, der leverer pleje til ca. 1.600 borgere, primært over 65 år. Vi holder til i Fensmarksgade i hjertet af Nørrebro.

Om forvaltningen
I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil vi gerne understøtte gode ledelse og vi har vores ledelsesgrundlag, som udgør fundamentet for alt hvad vi gør omkring ledelse. Derudover vil du som ny hos os få udpeget en mentor og får et grundigt onboardingprogram.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling med opstart den 4. januar 2027. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. Vi indhenter referencer og straffeattest på den ansøger, der bliver tilbudt ansættelse.

Yderligere oplysninger
Du kan læse mere om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen her. Er du blevet nysgerrig og har lyst til at høre mere, så ring endelig til hjemmeplejeleder Tina Kjærgaard på 29 33 31 64 eller gruppeleder Birgitte Kongsted på 20 37 07 38.

Søg via linket senest søndag den 25. oktober 2026
Vi afholder 1. samtaler torsdag den 5. november og 2. samtaler tirsdag den 17. november. Kandidater, der går videre til 2. samtale, skal igennem et testforløb mellem samtalerne og løse en case i forbindelse med 2. samtale.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Firma Københavns Kommune Følg
Kontaktperson Tina Kjærgaard
Arbejdsadresse Borups Allé
Postnr.: 2400
Kommune København
Telefonnr. 29 33 31 64
Ansøgningsfrist 25/10/2026
Valgt stilling