Vil du have det tekniske ejerskab over en af statens mest kritiske Identity Governance & Administration (IGA) løsninger?
Om stillingen Hos Statens IT leder vi efter en erfaren Omada-specialist, der kan træde til med selvtillid og stærke kompetencer fra dag ét. Du bliver en central nøgleperson i et team, der sikrer, at processer, dataflow og integrationer spiller fejlfrit på tværs af vores mange kundemyndigheder. Du skal ikke være bange for at gå i dybden: du fejlsøger selvstændigt, og sikrer robust identity governance i en statslig kontekst.
Dine opgaver vil spænde bredt over tre hovedområder:
- Daglig drift og overvågning: Du overvåger imports og kørsler i Omada ODW og Dashboard, håndterer incidents og tasks i ServiceNow og administrerer adgange, herunder strakslukning. Ved nedbrud koordinerer du med Service Desk.
- Ændringer og optimering af platformen: Her arbejder du med basis- og kontorroller, rettigheder og thresholds samt tilpasninger af SSIS-pakker, konfiguration, mapping, BA/SD Views og reconciliering. Du holder også den tekniske dokumentation ajour.
- Ad hoc-opgaver og projekter: Du får desuden en rolle i større kundeændringer, test af ny funktionalitet og nye søjlekunder samt opgraderinger af IGA-platformen.
Dine kompetencer og faglige profil For at succes i rollen forventer vi, at du har et solidt forhåndskendskab til Omada Identity Suite (gerne +5 års erfaring), så du hurtigt kan navigere i vores setup.
Vi forestiller os, at du har dyb viden inden for:
- Dataflow: Du forstår arkitekturen og samspillet mellem Omadas databaser (Rawdata, persist, ODW).
- Brugeradministration: Gennem Omada og forståelse for samspillet mellem manuel og automatiseret opgavevaretagelse.
- Processer og platformsværktøjer: Du forstår de bagvedliggende HR-processer (medarbejdere, konsulenter, oprettelse, terminering) og kan navigere hjemmevant i Omadas dashboards, foretage recalculate samt håndtere straksprovisionering.
Som person arbejder du selvstændigt og tager ejerskab for dine opgaver og platformens stabile drift. Du trives med at gå i dybden med fejlsøgning og bevarer overblikket, når komplekse datafejl skal spores. Samtidig samarbejder du godt med både tekniske specialister, forretningsanalytikere og kunder – også under større ændringer og incidents.
Vi tilbyder Hos os får du en udfordrende og central stilling i et professionelt it-miljø med stor indflydelse på driften og udviklingen af en samfundskritisk IGA-platform. Du vil indgå i et dedikeret team med høj faglig sparring, fleksible arbejdsforhold og gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Om os Statens IT skaber fundamentet for den fortsatte digitalisering i staten. Vi har ca. 750 ansatte, som dagligt arbejder med at levere sikker og stabil it-drift til ca. 60.000 brugere på 21 ministerområder.
Du bliver en del af Center for Services, som består af cirka 170 medarbejdere fordelt på 10 teams. Sammen leverer vi de platforme, desktopløsninger og applikationer, der får den statslige it-arbejdsplads til at fungere.
Vi er en åben og dynamisk arbejdsplads med masser af muligheder for både faglig og personlig udvikling. I dagligdagen vil du opleve en uformel omgangstone og et arbejdsmiljø præget af høj aktivitet og faglig sparring.
Hos os betyder tilstedeværelse sammen med vores kollegaer meget, og vi mener, at samarbejde og videndeling på tværs af styrelsen er afgørende for et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil vi gerne sikre fleksibilitet for vores medarbejdere, og hjemmearbejde kan løbende aftales mellem chef og medarbejder, når det er foreneligt med opgavevaretagelsen.
Løn- og ansættelsesvilkår Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling alt efter kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. Du vil i forbindelse med ansættelsen blive bedt om at fremsende en privat straffeattest, som du rekvirerer via www.politi.dk, eller ved fysisk fremmøde på din lokale politistation. Vi fortæller mere om dette undervejs i ansættelsesforløbet.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Statens Administration, Statens It, Økonomistyrelsen samt Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 8. november 2026. Vi behandler ansøgningerne og indkalder kandidater til samtale løbende, så send meget gerne din ansøgning allerede i dag.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Susanne Brink Rudbeck på tlf. 7231 1282.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.