Brænder du for nærværende relationer, legende læring og inkluderende fællesskaber?
Er du en erfaren pædagog, der har lyst til at bringe din faglighed i spil og være med til at udvikle den pædagogiske praksis sammen med dygtige kolleger?
Har du en Marte Meo-uddannelse – eller interesse for Marte Meo som fagligt ståsted?
Så er det måske dig, vi leder efter!
Velkommen til Bulderbo
Bulderbo er en integreret institution med ca. 90 børn fordelt på to vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper, hvoraf den ene er en specialgruppe.
Du bliver en del af et hus med højt til loftet, lyse indendørsarealer og grønne udeområder, der inviterer til nysgerrighed, udforskning og bevægelse.
Vi har et stærkt fokus på relationer, deltagelsesmuligheder og fællesskaber – både i hverdagsrutiner, leg og planlagte aktiviteter. I børnehaven arbejder vi både med det store fællesskab og i mindre grupper, hvor ro, nærvær og mulighed for at se det enkelte barn er i centrum.
Vores pædagogiske ståsted
I Bulderbo arbejder vi ud fra en anerkendende og fællesskabende pædagogik, inspireret af Marte Meo og nyere udviklingspsykologi. Vi ser alle børn som kompetente og møder dem med nysgerrighed, respekt og tydelighed. Legen er et naturligt omdrejningspunkt for læring, udvikling og trivsel, og vi har fokus på at skabe trygge rammer og gode deltagelsesmuligheder for alle børn.
Vi arbejder med Fri for Mobberi og stærke fællesskaber og ser hele dagen som et læringsmiljø – fra garderoben til uderummet. Samtidig er vi nysgerrige på vores egen praksis og bruger refleksion og faglig sparring til løbende at udvikle den pædagogiske kvalitet.
Hvem søger vi?
Vi leder efter en erfaren pædagog, der kan bidrage med faglighed, engagement og gode perspektiver på vores fælles praksis. Du har stærke relationskompetencer, et anerkendende børnesyn og lyst til at være legende, nærværende og nysgerrig sammen med børnene.
Du kan skabe læringsmiljøer med plads til både fordybelse, bevægelse og spontanitet og har blik for, hvordan alle børn kan blive en del af fællesskabet. Du vægter et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde, tager ansvar og bidrager aktivt til vores faglige refleksion og udvikling.
Hos os får du tid til at være fagligt velforberedt
Vi tror på, at god pædagogik kræver tid til både nærvær i praksis og faglig fordybelse. Derfor har vi i Bulderbo fast forberedelsestid, hvor du blandt andet kan planlægge, evaluere, dokumentere og fordybe dig i den pædagogiske opgave.
Vi prioriterer også kompetenceudvikling og giver mulighed for at udvikle din faglighed gennem kurser, uddannelse, sparring og fælles faglige forløb. Vi tror på, at når vi udvikler os som fagpersoner, styrker vi også den pædagogiske kvalitet for børnene.
Vi tilbyder
Praktisk information
Stillingen er på 37 timer ugentligt med start 1. november 2026.
Ansøgningsfrist den 27. september 2026. Søg stillingen via linket nedenfor.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 41.
Du er meget velkommen til at komme forbi og besøge os, inden du søger stillingen.
Har du spørgsmål eller ønsker at aftale et besøg, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Karina Willemoes Ipsen på telefon 29 25 94 03.
Vi glæder os til at høre fra dig – måske er det dig, der skal være vores nye kollega i Bulderbo!
| Firma | Stevns Kommune Følg |
| Kontaktperson | Karina Ipsen |
| Kommune | Stevns |
| Telefonnr. | +4529259403 |
| Ansøgningsfrist | 27/09/2026 |