WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 08/11/2026
favourite-job-icon
Erfaren projektleder til kvalitetssikring af to store byggeprojekter på Rybners Klimaerhvervsskole
Rybners - Esbjerg
Antal ledige jobs
1
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 08/11/2026
favourite-job-icon
Erfaren projektleder til kvalitetssikring af to store byggeprojekter på Rybners Klimaerhvervsskole
Rybners - Esbjerg
Ansøgningsfrist: 30/10/2026
favourite-job-icon
Teknisk Serviceleder til 2 Plejehjem
Sommersted Plejehjem - Haderslev

Erfaren projektleder til kvalitetssikring af to store byggeprojekter på Rybners Klimaerhvervsskole

Kan du tage ansvar for at sikre, at to af vores største og mest visionære byggeprojekter kommer succesfuldt i mål? Og har du blik for både kvalitet, proces og en tryg overlevering til vores egen bygningsafdeling?

Så er du måske vores nye projektleder på Rybners Klimaerhvervsskole.

Om os og jobbet

På Rybners Klimaerhvervsskole uddanner vi fremtidens arbejdskraft til den grønne omstilling på energiområdet. Det skal vores fysiske rammer naturligvis også afspejle. Vi er derfor i gang med at virkeliggøre to store og spændende byggeprojekter, som skal understøtte missionen om at være et nationalt fyrtårn på området.

Projekterne vil været drevet af en totalrådgiver, der står for den daglige projektering og styring. Din opgave bliver ikke at projektere selv, men at være skolens stærke repræsentant og bygherrerådgiver på pladsen.

Du sikrer, at totalrådgiveren leverer i henhold til aftalerne, at tidsplanerne holder, og at kvaliteten lever op til vores standarder. Når byggerierne nærmer sig afslutning, får du en central rolle i at sikre en struktureret og gnidningsfri overgang, så vores egen bygningsafdeling overtager driften af bygningerne optimalt.

Du vil som projektleder også få ansvar for andre bygge- og vedligeholdelsesprojekter på tværs af skolens 4 adresser. Du vil organisatorisk blive en del af skolens bygningsafdeling med reference til Chefen for Campus Service. Du vil i stillingen komme til at samarbejde særdeles tæt med lederen for bygningsafdelingen som varetager alle bygge- og vedligeholdelsesopgaver for skolens samlede bygningsmasse på mere end 80.000 m2.

Dine primære ansvarsområder:

  • Overordnet projektopsyn: Føre tilsyn med at projekter skrider frem som planlagt og overholder budgetter.
  • Modpart for totalrådgiver: Udfordre, sparre med og styre den eksterne totalrådgiver i tæt samarbejde med Rybners' ledelse.
  • Kvalitetssikring: Sikre at udførelsen lever op til de stillede krav, standarder og specifikationer.
  • Aflevering og overdragelse: Lede processen ved afleveringsforretning, mangeludbedring og den endelige overdragelse til vores interne bygningsafdeling.
Vi forventer, at du

  • har en relevant byggefaglig uddannelse (f.eks. bygningskonstruktør eller ingeniør)
  • har solid erfaring med at styre større byggeprojekter og kender byggeriets faser fra A-Z
  • er vant til at arbejde sammen med rådgivere, entreprenører, håndværkere, og samarbejde med interne afdelinger
  • er løsningsorienteret og vedholdende når der opstår udfordringer
  • kan bevare overblikket, træffe beslutninger i rette tid og kommunikere tydeligt på tværs af organisationen
  • arbejder struktureret med kvalitetssikring og afleveringsprocedurer
  • kan tænke bæredygtige, klimavenlige og energirigtige løsninger ind i projekterne.
Vi tilbyder

  • et spændende og selvstændigt job på en dynamisk uddannelsesinstitution i udvikling
  • mulighed for at tage professionelt ejerskab over projektstyringen og kvalitetssikringen på to markante byggeprojekter med fokus på fremtidens rammer
  • en uformel omgangstone og engagerede kolleger med stor faglighed.
Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse sker i henhold til den overenskomst der repræsentere din uddannelse. Bygningskontruktører og ingeniører ansættes i henhold til gældende Cirkulære om overenskomst for Akademikere i staten.

Bygningskonstruktører indplaceres afhængig af erhvervserfaring i lønintervallet kr. 332.306-422.491 årligt. Hertil kommer 18,07% fuldt arbejdsgiverbetalt pension. Der kan desuden være mulighed for at aftale tillæg på baggrund af relevant erfaring og kvalifikationer.

Ingeniører indplaceres afhængig af erhvervserfaring i lønintervallet kr. 340.573-442.529 årligt. Hertil kommer 18,07% fuldt arbejdsgiverbetalt pension. Der kan desuden være mulighed for at aftale tillæg på baggrund af relevant erfaring og kvalifikationer.

Ansættelsesstedet omfatter alle Rybners’ adresser i Esbjerg.

Ansøgning

Hvis du synes, at jobbet lyder spændende, og passer ovennævnte kvalifikationer på dig, kan du søge jobbet ved at klikke på "Søg jobbet" og udfylde skemaet efter den givne anvisning.

På Rybners vil vi gerne modtage ansøgninger elektronisk via vores rekrutteringssystem, da vi ønsker at sikre den bedst mulige og mest effektive behandling af ansøgningerne, herunder at efterleve persondataforordningens krav.

Når du har sendt din ansøgning, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på at denne e-mail og senere e-mails fra Rybners kan være modtaget i din mappe "uønsket post".

Alle interesserede, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge jobbet.

Samtaler forventes afholdt i uge 47.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Campus Service, Jacob la Cour Søborg på telefon: 51579096 eller e-mail: js@rybners.dk.

Firma Rybners Følg
Kontaktperson Jacob la Cour Søborg
Arbejdsadresse Spangsbjerg Møllevej
Postnr.: 6700
Kommune Esbjerg
Telefonnr. 51 57 90 96
E-mail js@rybners.dk
Ansøgningsfrist 08/11/2026
Valgt stilling