WorkWithUs
close-button

Ansøgningsfrist: 17/09/2026
favourite-job-icon
Erfaren projektleder til større, samfundskritiske it-projekter
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV - Frederiksberg
Antal ledige jobs
2
Få flere jobtilbud
Ansøgningsfrist: 17/09/2026
favourite-job-icon
Erfaren projektleder til større, samfundskritiske it-projekter
Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 01/09/2026
almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Projektleder til vidensafdelingen i de fire genreorganisationer
JazzDanmark - Frederiksberg
Ansøgningsfrist: 01/10/2026
favourite-job-icon
Salgsassistent på deltid, DeliDrop Torvehallerne
DeliDrop - København

Erfaren projektleder til større, samfundskritiske it-projekter

Vil du stå med ansvaret for gennemførelse af it-projekter med høj samfundsrelevans? Og vil du arbejde med interessent håndtering og projektstyring på et komplekst it-projekt med ansvar og variation i opgaverne? Har du solid erfaring med projektledelse og udvikling af it-løsninger? Så har vi brug for dig!

I Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST) har vi ansvaret for udvikling og drift af en kompleks portefølje af it-systemer og dataløsninger i Skatte -og Vækstministeriets koncern. Vi sikrer teknologisk tidssvarende og brugerorienterede it-løsninger af høj kvalitet, som både overholder gældende krav, it-standarder og lever op til forretningens ønsker. Udviklingen er business case drevet og realisering af de opstillede gevinster herunder lovmedholdelighed er i fokus for projekter.

I øjeblikket er vi i gang med projektet ViDA B&C 8.0, som er i analysefasen, og vi har brug for dig til at gennemføre projektet. Når dette projekt er færdigt i 2028, har vi flere projekter, vi skal bruge dig på.

Vær med til at levere et projekt, der forenkler momsprocesserne for virksomhederne og reducerer deres administrative byrde!
Projektet skal sikre, at Danmark lever op til EU’s krav om modernisering af momsreglerne. Harmoniseringen af regler på tværs af EU vil gøre det lettere for virksomheder at agere i et samlet europæisk marked og inkluderer koordinering mod EU-regulering og håndtering af komplekse og politisk følsomme beslutninger. Compliance med EU-lovgivning gør, at projektet har et stærkt fokus på skattefaglige afhængigheder og forretningsarkitektur.

Løsningen bygger på OSM2-systemet, som blev taget i brug i 2021 og som fortsat er under udvikling. Projektet gennemføres delvist agilt, og udviklingen varetages af en intern organisation på ca. 45 personer fordelt på fire teams. Du bliver ansvarlig for projektets styring med støtte fra en projektkonsulent, business analyst og en arkitekt. Der er linjemæssigt reference til en kontorchef, mens projektets styregruppe er på underdirektørniveau.

Dine primære opgaver
Som projektleder har du ansvar for projektets fremdrift, økonomi, risici og leverancer. Du sikrer, at udviklingsorganisationen arbejder struktureret med det funktionelle, tekniske og driftsmæssige scope og leverer planmæssigt. Projektet foregår på et højt fagligt og ledelsesmæssigt niveau, og du varetager kommunikationen og faciliterer samarbejde med såvel interne som eksterne interessenter. Du får en bred samarbejdsflade på tværs af UFST og Skattestyrelsen og skal blandt andet:

  • have fokus på beslutninger om balancering af scope, planlægning, økonomi- og risikostyring samt involvering af interessenter og ledelse i beslutningsprocesser
  • stå for styregruppe- og ledelsesrapportering på tværs af styrelser
  • sikre effektiv eksekvering i samarbejde med interne og eksterne interessenter, herunder konsulenthuse
  • arbejde med løsningsalternativer i samarbejde med bl.a. business analysts, arkitekter, testmanagers og faglige eksperter
  • estimere, planlægge og tydeliggøre konsekvenser for tid og økonomi ved nye EU-krav
  • sikre, at projektet følger Skatteforvaltningens projektstyringsmodel samt forvaltningsmæssige og styringsmæssige krav.
Vedholdende og erfaren projektleder med fokus på samarbejde og fremdrift
Du har formentlig en videregående uddannelse inden for fx it, økonomi eller tilsvarende kompetencer opbygget gennem dit arbejdsliv. Du har erfaring som projektleder (minimum 5 år), gerne fra komplekse it-projekter, hvor lovgivning, størrelse eller mange interessenter stiller høje krav til projektstyringen. Erfaring med intern udvikling af it-løsninger er en fordel. Afgørende er det, at du kan motivere dit projektteam mod et fælles mål, og at du trives i en kompleks politisk styret organisation.

Som person er du vedholdende, struktureret og resultatorienteret. Du er stærk i interessenthåndtering og kan skabe fremdrift, også når interesserne bliver modstridende. Du motiveres af at løse komplekse problemstillinger sammen med andre og kan både finde løsninger og stå fast, når det er nødvendigt. Samtidig kommunikerer du sikkert i både skrift og tale, og du har erfaring med både agile og klassiske vandfaldsmetodikker.

Din organisatoriske placering
Du bliver en del af fagområdet Erhverv og Selskab, som bl.a. understøtter Skattestyrelsens forretningsdrift -og udvikling via it-drift, forvaltning, videreudvikling og nyudvikling af it-systemporteføljen. Du bliver ansat i kontoret Moms Udvikling og Projekter, som er placeret i underdirektørområdet Erhverv.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send en ansøgning, CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest den 17. september 2026. Stillingen er til tiltrædelse snarest muligt. Vi afholder samtaler løbende.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jacob Brok, på telefon 72370613.

Vi forventer at benytte personprofilanalyse og logisk test i rekrutteringsprocessen.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet. Ansættelsesområdet er Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Udviklings- og Forenklingsstyrelsens adresse på Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg.

Der vil forud for ansættelse blive indhentet straffeattest.

Firma Skatteforvaltningen, Frederiksberg OHV Følg
Kontaktperson Bjarne Rasmussen
Arbejdsadresse Osvald Helmuths Vej
Postnr.: 2000
Kommune Frederiksberg
Telefonnr. 72379676
Ansøgningsfrist 17/09/2026
Valgt stilling